Newyorkerbyheart

Dagens middag: Glazed beef loaf med Ratatouille

Billede mangler desværre
Farsbrødet inden den kommer i ovnen……………..

Billede mangler desværre
“Glaze’en” der skal ovenpå når den er næsten færdigstegt……………….

Billede mangler desværre
Ratatouille’en simrer…………….

Billede mangler desværre
Den færdige “Glazed beef loaf”………………..

I dag står menuen på “Glazed beef loaf” med Ratatouille. Jeg har før lavet “beef loaf’en” og den smager super godt – kan varmt anbefales!!! “Glaze’en” overpå sætter prikken over i’et og gør den helt perfekt. Her følger opskriften………….

“Glazed beef loaf”
2 æg
1½ dl mælk
salt, peber
3 skiver lyst brød i små tern
1½ dl hakket løg
1½ dl revne gulerødder
3 dl revet cheddar ost (revet mozzarella eller emmentaler kan også bruges)
1 kg. oksefars

Glasering:
4-5 spsk. brun farin
4-5 spsk. Heinz ketchup
1 spsk. sennep (den amerikanske eller den søde franske………….jeg kan nu også godt lide dijon sennep, det giver lidt “bid”)
Let piskede æg, røres sammen med mælk, salt, peber og brødtern. Pisk indtil brødet er opløst i væden. Tilsæt løg, gulerod, revet ost og fars, miks det godt. Form farsen til et brød i et smurt ovnfast fad.
Bages midt i ovnen ved 190 grader i 1 time og 15 min.
Glasering:
Ketchup, farin og sennep røres sammen og fordeles over farsbrødet, det bages videre i yderligere 10-15 min.

Ratatouille:
2 løg
1 dl olivenolie
1 aubergine
1 courgette
Maldon Sea salt, friskkværnet peber
2-3 fed hvidløg
4 tomater
Hak løgene fint. Varm olivenolien op i en stor pande/gryde og kom løgternene i. Lad dem “koge” i olie i godt 10 min., men de må ikke tage farve. Aubergine, courgette og peberfrugt skæres i grove tern og hældes ved løgene. Drys salt henover og lad det koge i 40 min. Rør forsigtigt i det med jævne mellemrum. Tomaterne flåes og skæres i grove tern som kommes i grøntsagsblandingen sammen med evt. krydderi: timian, provence krydderi eller rosmarin……
Pres hvidløg ud over og lad det koge yderlige et par minutter. Hæld overskydende olie fra inden servering.

God fornøjelse……………..

Nu ville det ikke gøre noget hvis foråret snart slår igennem. Efter at have nydt solens varme stråler i Italien har jeg fået mod på mere 🙂 Men man kan jo se på længde af hvor længe det er lyst, at det går den rigtige vej. Forår er sådan en skøn dag. Den første lune forårsdag er speciel synes jeg……………lige pludselig kan jeg finde mig selv smånynne og bare blive “trukket” ud på terrassen.
Vores lille prinsesse nyder også at solens stråler bliver varmere. Hun synes at livet er superskønt når hun kan ligge og slikke sol, mens hun ligger og vender og drejer sig…………

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!