Newyorkerbyheart

Et af livets mysterier………..

28 marts , 2006 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bøger, Min kat - Tags: , ,

Vi fik bare rester i dag, så jeg vil – for en gangs skyld ikke skrive om mad!!

Jeg vil der imod skrive om et af livets mysterier:
Jeg forstår ikke hvordan det kan være, at en lille bitte kat kan fylde så meget at det føles som om jeg deler seng med en Sct. Bernhards hund…………….

Når vores lille kat (hun vejer trods alt kun godt 3,5 kg) hopper op i sengen til mig om morgenen efter kæresten er taget på arbejde, så fylder hun let halvdelen – og gerne mere – af sengen. Hun “tvinger” mig til enten at ligge på siden, trykket helt op ad væggen eller helt ude på kanten af sengen – så jeg hvert øjeblik er ved at falde den. Imens ligger hun og strækker sig velbehageligt i sengen………….for jeg nænner jo ikke at puffe til hende, vel 🙂
Det samme gør sig gældende når kæresten vil smide sig på sofaen om aftenen. Så ligger den lille prinsesse lige midt på den 3 personers og så må kæresten jo selv om hvordan han vil slange og slå knuder på sig selv for også at ligge der. Hun flytter sig ikke………..

Måske er det bare fordi vi har forkælet hende for meget – selvom vi hårdnakket påstår at hun bestemt IKKE er forkælet (yeah, right!!).
Selv om vi har vores “trængsler” med vores lille kat, så har hun været de penge værd som vi har givet for hende. Hun har underholdt os i uendelig mange timer, faktisk kan vi bare sidde og kigge på hende, istedet for at kigge TV. At se den omhu hvormed hun gør sig selv ren, det er jo fantastisk, så er der endda nogen der siger at katte er urenlige. De skulle skamme sig skulle de!!
Selv om vores kat er ved at være en “moden” dame (hun er snart 5 år), så er hun stadig MEGET legesyg!! I dag morede hun sig med bladene ude i haven…………..vinden pustede og hun sprang gladeligt rundt for at fange dem 🙂
Nå, men nok om katten for nu.

Bøger:
Jeg er lige startet på Matthew Reilly’s Ice Station. Jeg har faktisk haft den stående meget længe (sammen med “Area 7” også skrevet at ham). Af en eller anden grund har jeg troet at de var lidt for mærkelige for mig – hvorfor har jeg så købt dem kan et klogt hoved jo spørge……. det er jo en helt anden historie!!!
Men jeg må sige at jeg nu fortryder at jeg ikke har læst den før. Det jeg har læst indtil videre er simpelthen super skrevet og meget spændende, jeg skal nok vende tilbage til den senere når jeg har læst mere af den.

I morgen vender jeg tilbage med opskrift på: Sommerfars fad med squash, tomater og kartofler, dertil hvidløgs creme fraiche og ciabatta brød.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!