Prinsesse Sofie-Amalie………..

Billede mangler desværre
Gammeldags oksesteg, balsamico-/honning-/rosmarinstegte rodfrugter, svampesauce og broccoli………….

Vi havde gæst til middag lørdag aften og på menuen var ovenstående………..

Gammeldagsoksesteg:
Først brunede jeg oksestegen godt af på alle flader og lagde den til side. Så puttede jeg groft skåret gulerødder, masser af hvidløg, 1 stort løg i grove tern, frisk rosmarin og lidt svampe i gryden og brunede det godt af.
Så lagde jeg oksestegen tilbage i gryden sammen med grøntsagerne og krydrede godt med salt og peber. Vand hældes ved sammen med god flydende bouillon.
Småsimrer i små 3 timer og lad hvile inden udskæring.

Stegte rodfrugter:
Pastinak
kartofler
gulerødder
frisk rosmarin
sirup
balsamico
olivenolie
Maldon Sea salt
groftkværnet peber.
Alle grøntsagerne skæres i stykker og vendes med salt, peber, lidt god balsamico, sirup, god olivenolie, Maldon salt og groftkværnet peber. Steges i ovnen ved 200 grader i ca. 1 time.
Saucen lavede jeg på kraften som oksestegen havde småsimret i. Inden da stegte jeg nogle flere svampe og siede kraften. Jeg tog de godt kogte hvidløg fra og mosede dem. De moste hvidløg blev rørt i saucen inden servering.

Det hele smagte rigtig godt!!

Vi fik Creme Brulee til dessert………..som jeg desværre ikke fik taget billed af Jeg havde dog “snydt” og købt Creme Brulee fra “Dr. Oetker” i sådan en pakke. Desværre har jeg ikke en lille gasbrænder (som jeg ønsker mig heeeeelt vildt!!!), så sukkeret ovenpå blev ikke så godt, men smagen var meget god synes jeg…………

Øv, far er optaget af alt andet end mig………………

Vores lille prinsesse insisterede på at det er hendes tur til at komme på bloggen. Hun synes at det er rigelig langt tid siden der sidst har været et billed af hende. Hun elsker at ligge ovenpå computeren mens kæresten spiller “Call of duty 2″.

Vi kom meget sent op i dag. Vi skulle jo stille uret 1 time frem og dermed blev klokken næsten 11.30!! Det er dejligt med den time ekstra om vinteren………….men nu er det ikke så sjovt. Jeg skal altid lige vænne mig til det, både den ene og den anden vej. Det er som om kroppens indre ur ikke helt kan følge med – underligt………….

Tilbage