Newyorkerbyheart

Diagnose: Et slemt tilfælde af behagesyge…………..

25 april , 2006 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bøger, Om mig - Tags: ,

Vi har ikke fået noget helt vild spændende, så derfor ingen madbilleder. Men på torsdag skal vi have lasagne og salat, så der kommer der billeder igen. Måske også i morgen, der står menuen på Risotto og kylling marineret i frisk rosmarin, hvidløg, citron, honning og olivenolie.

Jeg har altdig været over-ivrig i at behage de mennersker – også/især kærester – jeg er i selskab med. Selom det er blevet lidt bedre med årene, så er det stadig slemt. Jeg vil gøre praktisk talt ALT for at de mennesker jeg holder af har det godt og er glade og tilfredse, også selvom jeg kan mærke at det overskrider mine egne grænser. Det er slet ikke rart at have det sådan, men det er uhyggelig svært at lave om på, selvom jeg prøver i det små. Når det er rigtig slemt får jeg svært ved at trække vejret og en kæmpe knude i maven, så bliver jeg nødt til at tænke tilbage på hvad det egentlig var jeg ikke kunne lide/brød mig om. Til tider ville jeg ønske at jeg var en rigtig rappenskralde/hystade/rejekælling, der sagde tingene nøjagtig som det var og som jeg føler det. Desværre har jeg det sådan at jeg tror at folk vil holde op med at holde af mig, hvis jeg ikke gør dem glade (læs: gør som de vil). Jeg er sikker på at andre kun holder af mig hvis jeg kan gøre dem glade og tilfredse……………faktisk lidt sygt når jeg tænker nærmere over det!!!
Det var faktisk været så slemt at jeg engang – for vel omkring 12 år siden kollapsede totalt – fordi jeg i længere tid totalt havde overført min krops advarselssignaler. Det var meget skræmmende og jeg var indlagt i 14 dage på sygehus. Min krop gik totalt i kramper, faktisk troede de at jeg havde epilepsi. Da jeg blev indlagt var anfaldene så hyppige at jeg fik så meget medicin at jeg holdt op med at trække vejret. Det sidste jeg husker er at de løb med min seng, jeg husker væggene fare forbi. Derefter er der en uge der er totalt væk, jeg kan INTET huske. I ugen efter var anfaldene så slemme, at jeg endda formåede at falde ud af sengen (over sengehesten) forstuve mit håndled og får hjernerystelse (da jeg ramte sengebordet). Siden dengang har jeg prøvet at være lidt bedre ved mig selv – og siden har jeg heldigvis aldrig prøvet noget lignende!!! – jeg håber heller aldrig at det kommer så vidt igen……………..
Jeg har bestemt mig for, at resten af mit liv vil jeg blive ved med at være bedre ved mig selv – det er et løfte!!

Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Manden de kaldte Scarecrow” af Matthew Reilly. Den var som de andre: hæsblæsende og spændende.
Nu er jeg startet på “Sporfund” af Patricia Cornwell. Det er den seneste i serien om retsmedicineren Kay Scarpetta. Jeg har læst dem alle og har været vilde med dem. Nogle af dem har været barske, men jeg synes at Kay Scarpetta er en fantastisk person – og så elsker hun at lave GOD mad. Faktisk har jeg været så nysgerrig efter hendes mad i bøgerne at jeg har “Food to die for”, som er opskrifter fra “Kay Scarpetta”.
Jeg glæder mig til at læse den, Patricia Cornwell er altid et godt bekendtskab.
Jeg har også lige fået “Den ukendte hustru” af Leif Davidsen, den glæder jeg mig rigtig meget til. Tror at det skal være den bog jeg skal have med til Sverige………………

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!