Newyorkerbyheart

Pizzasnegle……………


Før den rulles sammen og skæres til “snegle”…………..


Pizzasnegl med pepperoni…………….


Pizzasnegle med skinketern………….


Det færdige resultat…………

Regnvejr fremkalder bagetrang i mig – og da det jo øser ned – bagte jeg i dag pizzasnegle. Det er første gang jeg prøvede det. Jeg synes ikke at de blev så pæne, men de smagte super godt!! Især den med pepperoni……….
Her kommer opskriften, så bare kom i gang 🙂

Pizzasnegle:

50 g gær
1½ tsk. salt
2 spsk. olivenolie
3 dl vand
500 g mel ( jeg brugte halvt durum og halvt hvedemel)
Fyld:
koncentreret tomatpure
salt, friskkværnet peber
tørret basilikum
lidt revet løg
presset hvidløg
pepperoni (eller skinke eller……….)
revet mozzarella ost
(jeg brugte også lidt hakkede sorte oliven)
Dejen æltes og hæver i 45 minutter. Jeg æltede min dej i min vidunderlige brødmaskine, som også har sådan et ælte/hæve program – jeg elsker den maskine!!
Dejen deles i 2, æltes igennem og rulles ud til en firkant.
Tomatpure røres med salt, peber, revet løg, presset hvidløg og et nip sukker.
Smør tomatpure-blandingen på dejen – helt ud til kanten. Så drysses ost på – jeg foretrækker en pæn del ost – og resten af fyldet. Rul dejen til en pølse (som til kanelsnegle) og skæres i 2 cm. tykke skiver.
De lægges på en bageplade med bagepapir og hæver i 15 minutter. Bag ved 200 grader til de er gyldne – ca. 15 min. i min ovn 🙂
De kan fryses.

I morgen står menuen på rødvins-hviløg-rosmarin marineret kalkunbryst med pastasalat og SUPER god dressing – så I kan godt glæde Jer 🙂 Posted by Picasa

Print Friendly
Tilbage

Én kommentar


  1. May 15, 2013
    2:25 pm

    carina

    Super opskrift 🙂 de skal klart laves igen!
    Du glemmer dog at skrive om basilikum skal ovenpå eller i puréen. . Jeg valgte det sidste 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!