Newyorkerbyheart

Rødvinsmarineret kalkunbryst…………..


Den stegte rødvinsmarinerede kalkunbryst…………………..

Min skønne, lækre dressing…………..


Pastasalat……………….


Så er der serveret……………….

I dag fik vi rigtig sommermad: Rødvinsmarineret kalkunbryst med pastasalat og min gode dressing. Jeg er ellers ikke så vild med kalkun – andet end hvis det er en kæmpe fugl, som er fyldt med “stuffing” og serveres med “gravy”, “sweet potatoes”, ærter, kartoffelmos og “cranberry sauce” – men denne ret kan jeg faktisk godt lide.

Rødvinsmarineret kalkunbryst:

1 kalkunbryst
Marinade:
rødvin
hvidløg
løg
rosmarin – gerne frisk
friskkværnet peber
OBS: Kalkunbrystet skal lægges i marinaden dagen før den skal spises!!
Læg kalkunbrystet i en skål og hæld rødvin over så det dækker. Kom grove stykker af løg og hvidløg ved (efter min mening skal der ikke spares på hvidløget, det bliver IKKE gennemtrængende), rosmarin og friskkværnet peber. Dæk det til og stil i køleskab.
Dagen efter:
Læg den i et ovfast fad og hæld noget af marinaden – og alle grøntsager og krydderier ved. Steg ved 200 grader i ca. 1 time – eller til den netop er gennemstegt, oversteg ikke, så bliver den for tør!! Hæld gerne lidt væde over et par gange under stegning.
Det væde den har stegt i kan selvfølgelig sigtes, koges ind og laves til sauce. Kødet kan også fint serveres med ovnstegte kartofler og stegeskyen (kogt ind og smagt til). Jeg serverede den dog med pastasalat denne gang. Pastasalaten er bare lige hvad jeg har i køleskabet, tilsat kogt, afkølet pasta og krydret med lidt friskkværnet peber.

Dressing a la Newyorkerbyheart:
balsamico
olie – ikke oliven, men gerne raps
ketchup – jeg bruger ALDRIG andet end HEINZ, men jeg vil dog tro at andet kan bruges ;o)
sukker
presset hvidløg
friskkværnet peber
Hæld lidt balsamico op i en skål – til 4 pers. tror jeg at jeg ca. bruger 1 lille deciliter (jeg understreger “tror”).
I starten piskes olie i ganske lidt ad gangen, nærste dryp efter dryp (ligesom til mayonnaise). Lidt efter lidt kan det piskes i en tynd stråle, til det begynder at tykne. Jeg har virkelig ingen anelse om hvor meget olie jeg bruger. Det er bare MEGET vigtigt at du ikke bruger olivenolie, da det er for gennemsmagende. Brug majs- eller rapsolie!!
Når konsistensen er blevet tyk smages der til med sukker og så kommes ketchup i – jeg vil tro ½-3/4 dl. Hvidløg efter smag presses i og så tilsættes lidt friskkværnet peber.
Den har altid vakt lykke når jeg har serveret den for gæster…………

I dag har vi været på fisketur for at fange hornfisk – det skulle være sæson lige nu – men desværre fangede vi ingen 🙁
Vi tog til Gals Klint ved Middelfart, som virkelig er et lille stykke paradis. Der er SÅ smukt derovre og altid masser af aktivitet på vandet. Vi så den smukkeste træskib i dag som kom sejlende forbi os. Bare det at stå og kigge ud over vandet er meget meditiativt. Jeg synes i det hele taget at Middelfart er sådan en smuk by, måske fordi jeg har fået et meget specielt forhold til den efter at have arbejdet der i en del år. Hvis jeg engang skulle flytte og slå teltpælene ned et helt fremmed sted – som ikke er i USA – så er jeg sikker på at det skal være Middelfart. Hvis nogen har lyst så anbefaler jeg gåturen inde fra Middelfart, ind gennem skoven og forbi Kongebrogården og så hele vejen om til Gals Klint Camping. Det er sådan en skøn og flot tur ind gennem skoven – og god motion. Vi plejer at tage den gå tur hvert år – det skulle I under Jer selv hvis I bor i nærheden.

Bøger:
Jeg er nu kommet længere ind i “Danselærerens genkomst” af Henning Mankell og er virkelig fanget af den bog. Jeg synes at den er meget svær at lægge fra sig.
Sproget er så flydende og handlingen virkelig god. Faktisk synes jeg den er bedre end hans serie om Kurt Wallander!! Posted by Picasa

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Aug 7, 2009
    12:58 am

    Anonymous

    Nu har jeg læst opskriften igennem flere gange. Der står at man skal tilsætte alle grønsagerne, – men kan ikke finde ud af hvilke grønsager du mener, for der står ikke noget om det i ingredienserne


  2. Aug 7, 2009
    10:39 am

    Newyorkerbyheart

    Hej "ANONYM"!

    Jeg ved ikke helt hvad det er du IKKE kan se, for der står da både RØDLØG, HVIDLØG OG LØG i opskriften!

    /Newyorkerbyheart

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!