Æggekage…………

Tomaterne gøres klar til æggekagen………………..
I dag fik vi æggekage, lækker sommermad. Desværre var det uden purløg, da vi glemte at købe det, men det smagte nu meget godt alligevel
Æggekage:
æg
tomater
bacon i skiver
salt, peber
mælk
Bacon skiver steges sprøde og tages af – drypper af på køkkenrulle. Tomaterne skæres i kvarte – eller hvis det er cherrytomater, i halve – og steges let på panden i baconfedtet.
Æg piskes med salt, peber og lidt mælk. Der skrues ned for varmen og så hældes æggemassen på. Lad det stivne lidt og løft så lidt op i siderne og midtpå, så noget af den flydende masse fordeles. Lad det stå og stivne ved lav varme og når det er næsten stivnet lægges tomater, bacon skiver og gerne MASSER af purløg. Lad det stivne helt inden det spises med rugbrød – og her i huset – Lea & Perrins worcestershiresauce………….
Jeg har lige fået en ny kogebog i dag. “A treasure of top secret recipes” af Todd Wilbur. Jeg glæder mig til at komme i gang med den. Den indeholder forskellige – hemmelige – opskrifter fra masser af restaurant-kæder, såsom: Wendy’s, McDonalds, Burger King, Kentucky Fried Chicken, Olive Garden, The outback, Hooters, TGIF osv. 
Samme dag for et år siden
- Shrimp Scampi............ - 2011
- La Tapatia, Kolding og Strawberry shortcake......... - 2011
- Marineret, grillet culottesteg med blomkålssalat............ - 2009
- Indkøb......... - 2008
- Fantastisk middag på Pleasant Lake Inn....... - 2008
- Ophold på "The Balsams" 1.......... - 2008
- Rødløgssalsa og salat.......... - 2007



















