Vanilieis med ristede hasselnødder og karamelsauce…………….
Så er den færdig, prøv om du kan holde fingrene fra den……………
Denne opskrift er fra Tina’s Mad og ikke mindre end GENIAL. Karamelsaucen er mildt sagt vanedannende…………….så pas på!!!
Isen er en let måde at gøre en måske lidt kedelig vanilieis, til en oplevelse – I kan godt glæde Jer!!!
Vanilieis med ristede hasselnøddekerner og karamelcreme:
1 liter vanilieis
5 dl hele hasselnødder
Karamelsauce:
2 dl piskefløde
1 dl sukker
1 dl lys sirup
100 g smør (RIGTIG smør)
Forvarm ovnen til 200 grader. Rist nødderne i ovnen til de bliver gyldenbrune – hold øje med dem for det tager ikke så lang tid!!!
Nuldr dem i hånden så skallerne løsner sig. Kom dem i et viskestykke og knus dem.
Pisk isen blød og tilsæt de fleste af nødderne. Læg isen i en iskold form. Pynt med resten af hasselnødderne. Stil i fryseren.
Karamelcreme:
Kog fløde, sukker, sirup og halvdelen af smørret i en gryde. Lad blandingen koge til den er blevet lidt tykkere og brunlig. Det tager ca. 10-15 minutter. Hæld op i en skål og rør det resterende smør i – i små stykker – og lad saucen køle af. Kan opbevares i køleskab indtil brug, men tages ud før den skal spises, så den har stuetemperatur.
PAS PÅ: VANEDANNENDE!!!!!
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Udyret” og den var rigtig, rigtig god – men også meget barsk. Den handler om pædofili og mord af værste og sygeste skuffe og kan absolut IKKE anbefales hvis du har sarte nerver!!!
Men den var rigtig godt skrevet og gode personbeskrivelser.
Jeg er nu ved at læse: “Jeg vælger at leve” af Sabine Dardenne – og er om muligt mere barsk end “Udyret”, da den jo er en sand beretning. Det er den belgiske pige Sabine Dardenne der beretter om de 80 uhyrlige dage hun blev holdt i fangenskab af en morder og et sex-uhyre. Den er selvfølgelig grufuld, men den rører også dybt ved ens hjerte………….
Jeg er ikke nået så langt, men jeg kan kun anbefale den på det aller, aller varmeste!!!
Yogalates:
Jeg dyrker stadigvæk min elskede yogalates, men nu kun hveranden dag. De andre dage laver jeg strip…………….eller prøver ihvert fald på at komme i form til (måske) at kunne det *GG*. Jeg har fået fat i Carmen Electra’s “Fit to strip” og det er hård motion skulle jeg hilse at sige!!! Det har INTET med strip at gøre – altså andet end at ved hård træning, får man måske kroppen og lysten til at strippe for sin kæreste *S*……….
Jeg synes at det er sjovt, det er nogle gode øvelser og lidt afveksling fra Yogalates’s stille bevægelser. Men blev jeg tvunget til at vælge, ville jeg stadig pege på Louise Solomon’s Yogalates – det er nr. 1!!! 
Samme dag for et år siden
- Cookies and cream cheesecake bars............... - 2011
- Pizzadej med rugmel og grillet aubergine og squash med citron, hvidløg og mynte............ - 2011
- Flamküche (pizza med creme fraiche, bacon, løg og ost).... - 2010
- Shrimp Fajitas (Reje fajitas)........... - 2010
- Karry-karry med kylling ("Vild med vegetar" Louisa Lorang, Lindhardt & Ringhof) - 2009
- Marmorkage (BoligLiv nr. 6/2009)......... - 2009
- Prinsessen............. - 2007
- Pasta med hjemmelavet pesto og grillet teriyaki svinemørbrad........... - 2006


















