Forskellige ting…………….

En frokost tallerken: rugbrødsmad med nyekartofler, avocado, tomater og agurk………..

Til frokosten blev der også serveret lidt salat…………

Insalata caprese – tomat-/mozzarellasalat – dog uden basilikum som jeg havde glemt……….

Marinaden til morgendagens svinemørbrad…………..
Jeg er elendig til at spisefrokost, fordi jeg altid synes at det er SÅ kedeligt. Jeg prøver derfor at lave lidt forskelligt – eller gemmer rester – til frokost.
En dag lavede jeg denne mad og den smagte aldeles vidunderlig. Dertil også en skål salat.
Frokosttallerken a la Newyorkerbyheart:
rugbrød
smør
avocado
citronsaft
groft salt, friskkværnet peber
tomater
agurk
kolde kogte, nye kartofler
Smør rugbrødet. Skær kartoflerne i skiver, sammen med avocado, tomater og agurk. Dryp avocadoen med citronsaft.
Læg kartoffel- og avocadoskiver skiftevis. Læg tomat skiver ovenpå og agurkeskiver ved siden af. Drys med salt og friskkværnet peber.
Min salat bestod af: blandede spæde salatblade, fetaost, oliven, gulerødder i bittesmå tern, peberfrugt, hjemmelavede langtidsstegte tomater, groft salt og friskkværnet peber.
Insalata caprese – tomat-/mozarallasalat:
lækre, solmodne stilke-, blomme- eller bøftomater
frisk mozarella
groft salt, friskkværnet peber
god olivenolie
god balsamico
frisk basilikum
Tomater skæres i skiver. Lægges på en tallerken eller i et lavt fad. Pluk mozzarellaen i stykker og læg over. Drys med groft salt og friskkværnet peber. Dryp olivenolie og balsamico over. Læg friske basilikumblade på – det havde jeg glemt at købe, så vi spiste det uden – men det smagte nu udemærket endda
Marinade til grillet svinemørbrad:
soya
frisk, revet ingefær
hvidløgsfed efter smag, revet/presset
friskkværnet peber
frisk rød chili uden kerner
olivenolie
Det hele piskes sammen og kommes i en pose sammen med en velafpudset svinemørbrad. Masser marinaden lidt ind i kødet og lad det så marinere i et døgn.
Mørbraden grilles over varme kun – og smager SUPER godt!!! Billed kommer på senere……. 
Samme dag for et år siden
- Flæskesteg med varm perlerugsalat...... - 2011
- Madbloggertræf - aflyst!!!! - 2011
- Boller med sigtemel, korn og kerner.......... - 2011
- Farsbrød a la Newyorkerbyheart med pastasalat..... - 2008
- Kyllingelasagne og aspargessalat........... - 2007
- Kage med kokoslåg og grillet, marineret svinemørbrad.......... - 2006

















