Newyorkerbyheart

Gæstemiddag, del 1…………….


Salatskålen…………………

Saucen…………..


Culottesteg……………

Stegte kartofler og gulerødder med timian………….

I lørdag havde vi besøg af en af vores venner til en hyggelig middag. Vi fik Culottesteg med kartofler og gulerødder stegt i ovnen og en lækker salat. Til dessert fik vi “Chocolate lava cake” med vanilieis og skiver af melon (opskrift i “gæstemiddag, del 2”). Det smagte super godt og blev meget vellykket det hele. Kartoflerne var sprøde udvendig og bløde og lækre indeni. Gulerødder får en fantastisk smag når de bliver stegt i ovnen og så var begge dele godt krydret med groft salt, frisk kværnet peber og timian.
Saucen lavede jeg af skyen fra stegen, ristede champignon og fløde……….
Culottestegen var lidt mere stegt end jeg bryder mig om (og som det kan ses på billedet ikke skåret 100% rigtig – det beklager jeg…….), men både min kæreste og ham vi skulle have besøg af foretrækker kødet “well done”, så jeg var i undertal……….
Jeg foretrækker mit kød “medium red”, men sådan er vi jo så forskellige. Men det smagte nu rigtig godt alligevel og så er den sprøde fedtkant (krølfedtet) jo helt fantastisk 🙂
Jeg har aldrig prøvet at lave “Chocolate lava cakes” før, men de var helt fantastiske og smagte fæmomenalt godt!!! Hvis I ikke har prøvet det skulle I prøve at lave dem……….

Culottesteg:

løg
hvidløg
salt, frisk kværnet peber
rosmarin
flydende bouillon
culottesteg
Jeg ridser fedtet og krydrer godt med groft salt og frisk kværnet peber. I bunden af et fad ligger jeg løg skåret i grove tern sammen med hvidløg i grove stykker. Drysser med groft salt, friskkværnet peber og rosmarin. Ligger stegen ovenpå og hælder lidt vand ved med lidt flydende bouillon i. Sætter den i en 250 grader varm ovn i 15 min. og skruer så ned til 160 grader. Steger den efter størrelse og smag. Lad hvile 15 minutter inden den skæres ud.

Sauce:

stegesky
salt, peber
friske champignon i tynde skiver
fløde
jævning
Jeg lader stegeskyen koge lidt ind. Champignon ristes og stegeskyen hældes ved. Fløde hældes ved og der smages til med salt og peber. Jævnes evt. til ønsket tykkelse.

Stegte kartofler og gulerødder:

nye kartofler i passende stykker
gulerødder skrællet og skåret i stave
groft salt, friskkværnet peber
timian
olivenolie
Kartofler og gulerødder vendes med olivenolie, salt, peber og timian. Steges i ovnen i ca. 45 – 60 minutter til de er gyldne og sprøde. Posted by Picasa

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!