Inside out gulerodsmuffins med flødeost………………
Jeg fandt disse lækre muffins et sted på nettet, så dem skulle jeg bare prøve
Det er gulerodsmuffins med en “kerne” af flødeost rørt med forskellige ting. De blev faktisk ret gode omend de flød lidt ud – fordi jeg kun havde papir muffinsforme.
Inside out gulerodsmuffins med flødeost:
Forvarm ovnen til 180 grader.
Sigt sammen:
190 g mel
1½ tsk. natron
1 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
1 tsk. kardemomme
1 tsk. kanel
½ tsk. revet muskat
250 g sukker
I en anden skål piskes:
3 æg
1½ dl olie (brug en smagsneutral som f. eks. majsolie)
Bland med:
1½ revet gulerod
11/4 dl hakkede valnødder
11/4 dl rosiner (som har lagt i blød i varmt vand i 10 minutter eller i let opvarmet mørkt rom)
I en anden skål blandes:
125 g flødeost naturel (jeg brugte Philadelphia light)
1 æggeblomme
11/4 dl sukker
vaniliesukker efter smag
Vend de tørre, sigtede ingredienser i ægge-/olieblandingen. Rør indtil det er det er netop blandet.
Fyld muffinsforme 3/4 op og kom 1 tsk. af flødeosteblandingen på toppen af hver muffins.
Bages ca. 20 minutter eller til de er gennembagte.
Note 1: Jeg vil nok skære lidt ned på sukkeret næste gang. Jeg tror også at jeg vil bruge flormelis i flødeosteblandingen istedet for almindelig sukker.
Note 2: Jeg brugte 3 gulerødder i stedet for 1½. 




















