Newyorkerbyheart

Kage med kokoslåg og grillet, marineret svinemørbrad……….

Billede mangler desværre
Kage med kokoslåg…………….

Billede mangler desværre
Her er et close-up……………….

Billede mangler desværre
Grillet, marineret svinemørbrad og pastasalat…………

Billede mangler desværre
Grillet, marineret svinemørbrad…………..

Da jeg var barn fik jeg tit noget der hed en “sølv og guldkage”, jeg har aldrig kunnet få fat i opskriften og det var ærget mig helt vildt!!!! Denne kage ligner den dog en del, selvom den ikke er helt magen til. Er der nogen der har opskriften er I VELKOMMEN til at sende opskriften!!!!

Kage med kokoslåg:

250 g smør/margarine
250 g sukker
4 æggeblommer
250 g mel
250 g kartoffelmel
3 tsk. bagepulver
3 dl mælk
4 æggehvider
125 g sukker
1 tsk. vaniliesukker, eller efter smag
100 g kokosmel (jeg brugte nu lidt mere)
Rør det blødgjorte smør og sukker til det er let og smidigt. Rør æggeblommerne i en ad gangen og rør godt mellem hvert. Bland og sigt hvedemel, kartoffelmel og bagepulver – rør det i skiftevis med mælken.
Bred dejen ud i en bradepande og bag på nederste rille i ca. 20 minutter ved 200 grader.
Imens piskes æggehviderne stive. Rør sukker i ad et par gange og tilsæt vaniliesukker og kokosmel.
Bred det over den halvbagte kage og forsæt bagningen i ca. 15-20 minutter.

Marinaden til den grillede svinemørbrad kan I finde på forrige post. Den skal bare grilles over varme kul indtil den er gennemstegt – men heller ikke mere, det er synd for kødet som så godt kan blive tørt. Dertil serverede jeg en pastasalat. Kogt, kold pasta vendt med spæde salatblade, peberfrugt, fetaost, hjemmelavede langtidsstegte tomater, oliven og dressing. Super godt og MEGET velsmagende!!

I dag har jeg været på shopping-/afslapningstur til Middelfart. Jeg har arbejdet i byen i mange år, så det var faktisk dejligt at komme tilbage. Jeg ELSKER den by. Jeg tror ikke at der findes mange byer som er så stemningsfyldt og så smuk som Middelfart – huspriserne er også skyhøje. De har fået lavet et fantastisk smuk “havnefront” med bibliotek, cafe, restaurant, fedt sted hvor man kan sidde ude og nyde udsigten over Lillebælt og så de mest fantastisk lejligheder. Vi sad og dagdrømte lidt om hvordan det vil være at bo i en af de smukke lejligheder – vi kom frem til at det må være ret fantastisk!!!
Vi fik et skønt glas friskpresset appelsinjuice. Der var også en Tapasbar (Frøken Jensen), hvor man kunne købe de lækreste små anretninger – KAN KUN ANBEFALES!!!
Vi spiste frokost på måske Danmarks smukkeste grillbar. Den ligger ud mod Strib med udsigt ud over vandet og serverer de lækreste burgere. Vi sluttede af med en tur til Hindsgavl Slot hvor vi sad lidt i slotshaven og nød udsigten ud over det smukke Fænøsund og derefter en tur op og få en is – alt i alt en fantastisk dag!!!! Tak Dora :-)

Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Styrke syv” af Chris Ryan. God og meget spændende bog – som altid. Nu er jeg startet på “Frygtens ansigt” af Michael Crichton (ham der skrev “Jurassic Park”). Jeg har faktisk udskudt den længe fordi jeg ikke rigtig troede at den var noget ved, men den er nu ret spændende og det er garanteret IKKE den sidste bog jeg har læst af ham. Spændende plot og jeg glæder mig til at læse videre i den. Posted by Picasa

Print Friendly
Tilbage

3 kommentarer


  1. Aug 10, 2006
    6:23 pm

    Anonymous

    Greets to the webmaster of this wonderful site! Keep up the good work. Thanks.
    »


  2. Aug 16, 2006
    4:17 am

    Anonymous

    I really enjoyed looking at your site, I found it very helpful indeed, keep up the good work.
    »


  3. Aug 16, 2006
    12:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Thank you for your kind words. Nice to know my blog is beeing read :-)

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!