Newyorkerbyheart

“Beef ‘n broccoli”…………….


Det marinerede kød…………..


Broccoli i wok’en…………….

Så er det ved at være klart……………

Værs’ go’, en portion “beef ‘n broccoli”…………..

I aften fik vi “Beef ‘n broccoli” til aftensmad. Det var en af mine absolut favorit retter, når jeg spise kinesisk i min tid i USA. Denne ret indgik -næsten – altid i min bestilling.
Jeg har ikke været i stand til at finde det herhjemme – og da slet ikke i en rimelig kvalitet – så jeg har via nettet fundet en opskrift det smager forrygende!!!
Den er SÅ tæt på det jeg husker, så det kunne lige så godt være den samme opskrift……..
Den er utrolig hurtig at lave, når først forberedelserne er gjort.

Jeg synes i det hele taget, at standarden på kinesisk mad er lav her i Danmark. Når man først har vænnet til til det mad de serverer på kinesiske restauranter i USA, så er det noget af et antiklimaks at spise her i landet!!!
Jeg SAVNER retter som: “Beef Teriyaki”, “Moo Shu pork”, “Sesame beef”, “Beef and broccoli”, “Szechuan shrimp” , “Dumplings”, “BBQ spareribs” osv.
Savnet resulterede i, at sidste gang jeg var i USA bestilte jeg ALT for meget mad!!! Jeg var ankommet til et hotel i nærheden af “Ronald Reagan National Airport” i Washington D. C., det var sent og jeg var træt, men jeg skulle have noget at spise. Så hotellet anbefalede en kinesisk restaurant der leverede til hotellet……….det skulle de ALDRIG have gjort!!!!
Da jeg først så menukortet, kunne jeg slet ikke stoppe igen. Jeg bestilte så meget mad at der var til en hel hær…………….en der vel at mærke ikke havde spist i flere uger!!!!
Det stakkels lille kinesiske bud har formodentlig stadig mén af at slæbe mad op til mig.
Jeg spise så det stod ud af ørerne på mig – hele den ene “king size bed” var fyldt med mad – og da jeg var mæt, trimlede jeg om på den anden “king size bed” og faldt i en dyb, dyb søvn. Næste morgen vågnede jeg så altså op til et veldækket bord………….nå, ja seng er måske et mere passende ord 🙂

“Beef ‘n broccoli”:

2 steaks i tynde strimler

Marinade:
1 spsk. riseddike eller æble-/hvidvinseddike
1 tsk. sukker
1 tsk. soya
1 spsk. vand
1 spsk. maizena

Sauce:
4 spsk. østerssauce
2 spsk. lys soya
2 spsk. mørk soya
2 spsk. vand

Til jævning:
2 tsk. maizena rørt ud i 2 spsk. vand

500 g broccoli
4 fed hvidløg
lidt frisk, finthakket ingefær
Til at koge broccoli i:
2½ dl. vand
1 tsk. salt
1 tsk. sukker

Til stegning:
vindruekerne-/rapsolie
jordnøddeolie
Kom marinade ingredienserne i en skål sammen med kødet. Kom maizenai tilsidst (brug fingrene til at gnide det godt ind med). Mariner kødet i 30 minutter.
Mens kødet marinerer, forberedes saucen og grøntsagerne.
Sauce:
Bland østerssauce, lys soya, mørk soya og vand i en lille skål og stil den til side.
I en anden lille skål blandes maizena med vand og stilles også til side.
Skyl broccolien. Skær stilken i diagonale stykker, del broccoli-hovederne.
Knus hvidløg.
Varm wok’en op og tilsæt 2 dl. vindruekerne- eller rapsolie. Når olien er mellemvarm tilsættes kødet. Steg kødet i 30-40 sekunder og rør så rundt for at skille stykkerne. Fjern kødet når det begynder at skifte farve, ca. 1-2 minutter. Tag kødet op og læg det på fedtsugende papir.
Hæld olien ud. Tilsæt 2 spsk. til wok’en (jordnøddeolie er det bedste). Når olien er varm tilsættes hvidløg og ingefær, stir-fry kort til det begynder at afgive duft. Tilsæt broccoli, drys sukker og salt over, stir-fry kort. Skru evt. ned for varmen for at sikre, at broccolien ikke brænder på. Tilsæt 2½ dl vand og kog broccolien under låg i 4-5 minutter, indtil de bliver klart grønne og møre – men stadig sprøde. Hæld det i en sigte.
Gør wok’en ren og tilsæt igen 2 spsk. jordnøddeolie. Tilsæt grøntsager og kød. Tilsæt sauce og maizena-blanding i midten af wok’en og rør hurtigt rundt til saucen bliver tyk. Bland det hele sammen og server med kogt ris.

Note 1: Jeg prøvede for første gang at bruge hvidvinseddike til marinaden (jeg plejer at bruge æbleeddike), og resultatet blev ligeså godt som det plejer.

Note 2: Jeg plejer at 3 doble eller 4 doble ingredienserne til saucen – og til jævningen – fordi kæresten kan godt lide at der er lidt “sauce” til risene. Men det kan man jo gøre som man har lyst til.

Lad Jer endelig ikke afskræmme af at ingredienslisten måske ser lidt lang ud, det er yderst simpelt at lave. Jeg plejer at købe kinesiske ingredienser på nettet hos www.shopasia.dk
De har alt hvad man skal bruge og der er let at købe der 🙂 Posted by Picasa

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Aug 19, 2006
    4:15 pm

    Louise

    Ser fantastisk lækkert ud!

    Jeg giver dig ret i, at kinesiske restauranter i DK lader meget tilbage at ønske. Men vi er faktisk så heldige her i Kbh at der et par stykker, som ikke bare har fedtet chop suey og ulækre bøfsandwich på menukortet, alstå rigtig gode kinesiske, ‘autentiske’ om du vil, restauranter.

    Jeg elskede thailandsk mad på et tidspunkt og kunne næsten ikke få nok, og kan stadig vældig godt lide det, men ‘dyrker’ det ikke i samme omfang som før. Men vi har virkelig mange pragtfulde thai-steder lige i nabolaget, og det er så skønt.

    Men jeg er enig: flere kinesiske (ordentlige) restauranter til Danmark!

    Forresten, kommer til at tænke på en kollega, der var i Kina i foråret med sin mand. De havde glædet sig til at spise dejlig kinesisk mad, som de bl.a. kendte det fra USA, sjovt nok, men fik noget af en skuffelse. De kom i hvert fald tilbage til DK med en følelse af, at kinesisk mad i Kina var lig med det ækleste ækle, og de havde ikke sat deres ben i nogen kinesisk restaurant under deres ophold. Nu har jeg aldrig selv været i Kina, men jeg opfatter ikke nævnte kollega som sart overhovedet, så jeg ved ikke. Måske hænger det sammen med de steder de besøgte, jeg ved det ikke, men en succes havde det i hvert fald ikke været.


  2. Aug 19, 2006
    6:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Jeg har faktisk hørt det samme om Kina – måske USA bare laver den bedste “kinesiske” mad *S*

    Det lader til at jeg må til Kjøvenhawnstrup for at tage på en rundtur til de kinesiske/thailandske restauranter……vil du med? *G*

    Nu skal jeg vist snart i køkkenet og tilberede Kylling i kokosmælk a la Anukis………..


  3. Sep 24, 2007
    7:22 pm

    Signe

    Hej Birthe.

    Jeg prøvede netop denne her til aften – og det smagte rigtigt godt 🙂
    Lavede retten lidt efter min egen stil, men det ligner sikkert din opskrift.

    Jeg brugte dog en lime til saucen, det synes jeg gav en rigtig god kontrast til soya/østesaucen.

    Måske kan du bruge rådet?


  4. Sep 24, 2007
    10:44 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Signe!

    Tak for din kommentar 🙂
    Jeg synes at det er skønt at du bare bruger opskriften som inspiration og laver dine egne tilføjelser…….jeg kan levende forestille mig at lime vil smage godt til – tak for rådet 🙂

    Dette er en af mine ynglingsretter, men det er vist ved at være længe siden vi har fået det…

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Feb 28, 2008
    2:03 pm

    Anonymous

    Hej Birthe.
    Dette vil jeg prøve at lave i weekenden, ser rigtig lækkert ud.
    Men jeg har lige et spørgsmål: På billederne kan jeg se, der er sukkerærter i men det står ikke i opskriften.. Hvornår skal de i?
    Mange hilsner Anne


  6. Feb 28, 2008
    2:25 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne!

    hov, det må da være en forglemmelse 🙂 De skal bare i tilsidst, for de skal ikke have ret længe – og kan sagtens udelades….

    Held og lykke med det, jeg ELSKER den ret….

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!