Burritos – my way……….

Tortilla med fyld og ost på, klar til at blive rullet sammen…………..
Aftenens salat………….

Klar til at blive sat i ovnen………..
I aften stod menuen på Burritos – my way. Jeg er langt fra sikker på at jeg gør det helt rigtig, men de smager godt og er super lette at lave – hvad kan man forlange mere??
Jeg laver noget kødfyld, kommer det på tortillas, ruller dem sammen, hælder salsa over, så ost og ind i ovnen.
Burritos – my way:
tortillas
oksefars
spidskommen
stødt koriander
chilipulver
løg, finthakket
hvidløg, finthakket
koncentreret tomatpure
kidney bønner
sød chilisauce
revet ost
salsa
salt, peber
Svits kødet i lidt olie, når det er næsten brun og grynet tilsættes hakket løg og hvidløg. Lad det svitse et par minutter. Tilsæt alle krydderier, chilisauce, tomatpure, kidney bønner og lidt vand, lad det koge til det bliver tykt. Smag til med salt og peber.
Kom en stribe på en tortilla, drys lidt ost ovenpå. Rul godt sammen og læg med sammenføjningen nedad i et smurt fad. Lav de andre ligesådan og læg dem ved siden af hinanden. Hæld salsa over og drys med ost. Sæt i ovnen og lad gratinere til osten er smeltet.
Server med salat.
Note 1: Aftenens salat var rester fra grøntsagsskuffen – måske ikke verdens mest spændende salat – men den smagte godt
Vi var i Legoland i dag. Jeg har ikke været der siden 1990, så der er godt nok sket meget siden – og den er blevet væsentlig større!!!
Det var imponerende at gå og kigge på de små “samfund” i legoklodser. Imponerende at se alle de små detaljer de har fået med……..
Vi prøvede bl. a. “Vikings River Splash”, “X-treme Racers” og “Power Builder” som blev ret vildt. Man kan selv designe sin tur, vi trykkede bare på nogle taster – og det var VIIIILDT!!!!
Vi nåede også lige den sidste forestilling i Lego Studios, hvor vi så 4D Spellbreaker. Det var super sjovt
Jeg synes dog at entreen er blevet noget dyr – kr. 225,- pr. voksen – så er alle ture godt nok betalt, meeeen alligevel……….
Vi har jo byggeri på hjernen i øjeblikket. Vi diskuterer møbler, materialer, placering af møbler, hvad der skal investeres i, indretning, gardiner osv. Det er vældig hyggeligt, men der er godt nok mange ting. Der er også mange ting vi endnu ikke har helt styr på: byggetilladelse, energi attest, tidsplan – og hvor vi får fat i en campingvogn vi kan bo i mens alle vores gulve er brækket op!!!! Vi vil jo helst bo ude i haven, så vi kan være sammen med vores lille prinsesse……..
Vi skal også have ryddet ud i alle vores ting, som skal opmagasineres da hele huset jo skal tømmes på et tidspunkt!! Tiden kan hurtigt gå………..vi nærmer os jo med hastige skridt september og vi skulle gerne starte 1. marts – aller senest 1. april!! 
Samme dag for et år siden
- Fødselsdag....... - 2010
- ARRIVE'DERCI! FIRENZE.................... - 2010
- Kyllingebryst i pebersovs med courgetter og kartoffelskiver (fra bogen "Familiemad" af Helle Brønnum Carlsen, Forlaget Lindhardt & Ringhof).......... - 2009
- Tag den ring.......... - 2009
- Double chocolate squashkage....... - 2008
- Stor pande-bøf med ost og tomater, "råstegte" kartofler og lækker salat med blomkål...... - 2008
- Spaghetti Carbonara med squash........ - 2007


















