Kødsovs med masser af grøntsager og fuldkornspasta………

Grøntsagerne svitses i gryden……………
I dag fik vi kødsovs, hvori jeg havde kommet masser af grøntsager. Dertil fuldkornspasta (- økologisk oveni købet) og hvidløgsbrød. Det smagte rigtig godt med alle de grøntsager i og det blev en kæmpe portion.
Det er første gang vi prøver fuldkorns spaghetti og jeg synes det var godt. Det er som om der er lidt mere “bid” i det, end almindelig spaghetti.
Kødsovs med masser af grøntsager:
1 løg, hakket
hvidløgsfed efter smag, finthakket
1 squash i tern
1 bakke champignon i kvarte
4-5 gulerødder i små tern
3 røde snack pebre i små tern
500 g hakket oksefars
tørret basilikum
groft salt, friskkværnet peber
flydende grøntsagsbouillon
2 ds. hakket tomater
lidt sukker
Tilbehør:
fuldkornspasta
Løg og hvidløg svitses i en gryde med lidt olivenolie. Jeg drysser som regel lidt salt på løgene, så tager de ikke så hurtig farve.
Farsen tilsættes, svitses til den skifter farve og bliver grynet.
Tilsæt så alle grøntsager lidt ad gangen. Jeg tog dem i denne rækkefølge: gulerødder, snack peber, squash og champignon. Krydr med tørret basilikum, groft salt og friskkværnet peber.
Hæld hakkede tomater og flydende grøntsagsbouillon ved. Drys med lidt sukker, for at fremhæve tomatsmagen.
Lad det småsimre uden låg i 1-1½ time.
Server med fuldkornspasta, der er kogt al dente.
Note 1: Grøntsagerne kan varieres efter smag. Der kan også tilsættes lidt rødvin hvis man har lyst til det.
Smagen bliver kun bedre af at den får lov til at småsimre længe.
I dag tog vi til “Byggecentrum” i Middelfart for at se på muligheder for indenfor vinduer og tagbelægning. Vi går jo stadig lidt med tanker om at bygge ud, hvis vi ellers kan få alle brikkerne til at falde på plads. Det er jo lidt af et større projekt.
Vi havde også besøg af en ejendomsmægler fra Nybolig i dag, for at få en uforpligtende vurdering af vores hus. Vurderingen var sådan set ok, men vi er ikke overbevist om at det er lykken for os at købe et andet hus. Dette hus vi bor i har en fantastisk god beliggenhed, ugenert og ud til åbne marker – desværre er det jo så bare ikke så stort.
Vi prøver stadig på at finde den rigtige beslutning
I går var vi i Haderslev for at slentre lidt rundt. Det er en dejlig by, med masser af hygge og charme. Vi holdt os lidt væk fra butiksgaderne og søgte de små brostensgader, med det charmerende gamle huse – man kan nærmest mærke historiens vingesus – FANTASTISK!!
Vi gik også en tur nede ved dammen, som er et super skønt område. På torvet fandt vi et hyggeligt sted hvor vi fik et stykke Fragalite med frisk frugt og soft ice, nydt sammen med en lækker kop cappucino. Vejret og stemningen var helt i top og vi følte nærmest at vi var på ferie
Al denne aktivitet her i ferie perioden er ved at sætte sine spor på min krop/helbred. Jeg har efterhånden ondt over det hele og trænger snart til at komme tilbage i vante gænge. Det har dog været en skøn ferie, selvom vi ikke har været udenlands. Vi har nydt at være sammen og nydt alle de fælles oplevelser.
I morgen skal jeg til at forberede lørdagens middag for kærestens familie – i anledningen af hans fødselsdag i mandags. Det er forresten også min fødselsdag på søndag – da skal vi til Middelfart (Frøken Jensen) på Kulturøen og have brunch…….. 
Samme dag for et år siden
- På lørdag................ - 2011
- Kødboller med sesam og hoisinsauce og lun blomkålssalat - lidt af en fiasko.......... - 2011
- Boganmeldelse: "Vores New York" af Anne Blume Futtrup og Sarah Holm Johansen............... - 2011
- Koteletter med spidskål i rygeostcreme (Magasinet Mad! nr. 7/2010)........ - 2010
- Boganmeldelse: Det dobbelte land af Birgithe Kosovic....... - 2010
- Kyllingegryde med chorizo og kikærter (Testpanel for Magasinet Mad!).......... - 2009
- Kartoffelsalat og BBQ ben...... - 2008
- Laks med ahornsirup og wasabi dertil sesam/citron kartofler..... - 2007
- Hendes Højhed Prinsessen........ - 2007




















