Tunsalat og Auberginegryde med pasta, del 2……………
I dag lavede jeg en lækker tunsalat til frokost, som jeg fik ovenpå nogle grovstykker som vi købte i Netto i går. Det smagte supergodt!!! Jeg puttede bare lige det i salaten som jeg kunne finde…………
Til aftensmad fik vi auberginegryde med fuldkornspasta. Det er en opskrift der har fulgt mig i mange år efterhånden. Den smager super godt og er fyldt med grøntsager – ingen kød!
Tunsalat:
1 ds. tun
½ ds. majs
kapers
creme fraiche 9%
1 rødløg, finthakket
salt, friskkværnet peber
Det hele røres sammen og spise på/til brød.
Auberginegryde:
2 auberginer skåret i tern
4-5 tomater
2 løg, hakket
3 peberfrugter i forskellige farver, i lidt grove tern
1 bk. friske champignon i tykke skiver
3 spsk. koncentreret tomatpure
lidt sukker
lidt oregano
lidt basilikum
lidt timian
salt, friskkværnet peber
1 dl. god olivenolie
Svits løg i en gryde. Tilsæt tomater, krydderier og koncentreret tomatpure. Lad det småsimre ved svag varme i 5-6 minutter. Smag til med salt, friskkværnet peber og lidt sukker. Stil til side.
I en anden gryde kommes den del olivenolie i, deri svitses aubergine-ternene. Vær opmærksom på at de kan suge MEGET olie hvis de får lov, så hold igen!!!! Skru ned og lad ternene blive brune og stegte, ca. 8-10 minutter. Krydr med salt og peber. Kom peberfrugt og champignon ved og lad det hele dampe mørt. Kom tomat-blandingen ved og lad det hele småsimre sammen i nogle minutter. Smag til inden det serveres.
Server med pasta.
Træning:
I dag var det yogalates dag – skøøøønt!!! Det er dejlig med sådan en dag, efter de hårde udfoldelse i går. Skønt bare at kunne gå ind i sig selv og kun tænke på vejrtrækning og balance……..
I den her tid laver jeg et program der gennemgår hele kroppen og som slutter af med en god gang afslapning. Det er godt og ligetil, et program jeg kan udenad efterhånden.
Nu har kæresten besluttet sig for at han måske alligevel ikke vil bygge. Vi har været igennem dette SÅÅÅÅ mange gange og jeg ved snart ikke om jeg kan blive ved med at klare det!!!! Det lykkedes ham altid på en eller anden måde at finde et eller andet, så alle planer skrinlægges. Behøver jeg at sige at jeg er ked af det??? Men jeg ved også godt, at det jo ikke så ikke er de bedste forudsætninger – vi har jo været igennem det så mange gange. Spørgsmålet er jo nok nærmere hvad jeg skal gøre ved det??? Jeg bliver jo nok snart nødt til at træffe en beslutning…………..
Jeg beklager at mine billeder stadigvæk kommer i en meget rodet rækkefølge……………men jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre ved det. Jeg har forsøgt mig med flere ting, men har indtil videre ikke kune finde en løsning så jeg kan få det rettet. Håber at I bære over med mig…………..
Samme dag for et år siden
- Boganmeldelse: "AnneMad med mere" af Anne Hjernøe, Politikens Forlag....... - 2011
- Kartoffelmos "lasagne"........ - 2011
- Hva' sker der for folk??? - 2011
- Sprød kartoffelpizza........ - 2010
- Pangasius på karry-grønsager og kokos-/limesauce..... - 2007
- Tunsalat og Auberginegryde med pasta, del 1............... - 2006




















