Newyorkerbyheart

Grillet, hvidløgsmarineret flanksteak, squash og bagte kartofler………..

14 september , 2006 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Opskrifter - Tags: , , , , ,

Squash og flank steak på grillen………….

Aftenens tallerken: grillet, hvidløgsmarineret flanksteak, bagt kartoffel med hvidløg-/forårsløgsdressing og grillede squash…………

Det var faktisk meningen at vi skulle have Mousakka i aften, men så opdagede jeg, at vi havde nogle bagekartofler som vi skulle have brugt. Derfor blev det til grill mad i stedet for – og det var jo ikke så tosset på denne flotte dag 🙂

Jeg kommer ikke med nogen opskrift, for flanksteak’en er købt færdigmarineret og I kan vist alle bage kartofler, sååååå………….

Vores fjernsyn gik i stykker her til aften 🙁 Jeg sad og så den spændende sidste bjergetape i Vuelta’en da det sagde “bang” og så gik den i sort………..helt død!!! Så nu skal vi ud og have ny fjernsyn. Vi vidste godt at vi sikkert snart skulle have ny fjernsyn, men havde håbet til evt. tilbygning ville stå færdig så vi kunne købe en fladskæm der passede til stuen. Så det er lidt irriterende at det blev lige nu at den valgte at stå af………….men sådan er det jo 🙂

Jeg synes at det er så synd for Carlos Sastre at det lader til, at han går glip af endnu en podieplads. Han kæmper som en vanvittig, men de andre sætter ham næsten hver dag, æv!! Ellers er det jo positivt at de to danskere: Nicki Sørensen og Lars Bak (som skal køre VM for Danmark), ser ud til at være i storform og virkelig gør en god figur i Vuelta’en……..

Bøger:

Jeg er startet på Tami Hoags “Nattens synder”. Den tegner umiddelbart godt, men allerede nu er der også ridset op til endnu en sideløbende kærlighedshistorie………

Jeg læste forresten om hende i dag, at hun startede med at skrive kærlighedsromaner. Det kan være at det er derfor, hun har den lidt “kedelige” trang til at flette det – lidt for meget – ind i hendes ellers spændende bøger 🙂

I går var vi til min svigermors fødselsdag – hvor vi fik flæskesteg – og havde en rigtig hyggelig aften.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Sep 15, 2006
    7:42 am

    Louise

    Bagekartofler er aldrig dårligt – vi fik det forleden sammen med en lille kalveculotte – nemt og lækkert.

    Jeg tror, at jeg har læst den Tami Hoag du nu er gået i gang med. Jeg har langt fra læst alle hendes bøger, men et par af hendes krimier ved jeg, at jeg har læst. Når du er kommet lidt ind i den, kan du måske fortælle hvad plottet er, så kan jeg nok huske om jeg har læst den eller ej ;o) Men ja, der var sideløbende love-stories i alle dem jeg har læst. Lidt irriterende.

    Kender du forfatteren Tess Gerritsen? Hun skriver lidt som en blanding mellem Tami Hoag og Patricia Cornwell. Hendes bøger er ganske underholdende og spændende, men også (som Tami Hoags) lidt irriterende, bl.a. fordi nogle af hovedpersonerne er svære at synes om. Men bøgerne er alligevel ret spændende og med knapt så meget kærligheds-rod som i Tami Hoags.

    God weekend her fra :o)


  2. Sep 15, 2006
    11:34 am

    Newyorkerbyheart

    Kender ikke Tess Gerritsen, måske jeg skulle kigge lidt på hende – jeg mangler jo bøger *GG*

    Selv god weekend, håber at du nyder det fantastiske vejr 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!