Gryderet a la Newyorkerbyheart med oksekød………..
Det færdige resultat……….
Rødvinen er blevet hældt ved…………
De lækre ting svitser sammen……………….
Aftenens tallerken……………
I dage fik vi en rigtig lækker gryderet med oksekød. Ikke at det egentlig lige er vejr til det, men det er jo lidt svært at vide i denne tid……………
Jeg har ikke nogen egentlig opskrift på denne gryderet, det er bare noget jeg laver efter hvad jeg kan lide og hvad jeg har i køkkenet.
Gryderet a la Newyorkerbyheart:
1 pk. oksekød i tern/strimler
2 løg i halve ringe
hvidløg efter smag, finthakket (jeg brugte en del)
frosne perleløg
friske champignon, i kvarte
1 pk. bacon i skiver, skåret i stykker
frosne grønne bønner, skåret i passende stykker
4-5 små gulerødder, i små stykker
rødvin
salt, friskkværnet peber
tørret rosmarin
tørret timian
paprika
margarine/olie til stegning
Maggie seasoning/flydende oksebouillon
lidt madlavnings creme fraiche 6%
lidt sukker
Smelt lidt margarine og hæld lidt olie ved, lad det blive godt varmt. Kom bacon i og lad det svitse lidt. Hæld kødet ved og lad det blive brunt og svitse sammen med bacon. Kom derefter løg og hvidløg ved, lad det svitse. Tilsæt gulrødder og frosne perleløg. Så champignon. Kom krydderier ved og lad det hele svitse lidt sammen.
Hæld rødvin ved så det næsten dækker, Maggie seasoning/bouillon og lad det simre under låg i ca. 1 times tid. Jævn evt. med lidt maizena, smag til med lidt salt, peber og sukker. Kom frosne grønne bønner i og lad den varme igennem. Rør lidt madlavnings creme fraiche 6% i, for lige at runde smagen lidt af.
Server med ris (jeg brugte vilde ris), kartofler eller kartoffelmos.
Nyder I ikke disse dage med “Indian Summer”?? Jeg synes at smukke september dage er noget af det skønneste!! Når jeg vågner op til sådan en dag hvor luften er klar og himlen blå, så drømmer jeg mig altid tilbage til New York. Der kan være årstider hvor New York er knap så rar at bo i, men på disse smukke september dage, da er det som at være i himlen!!! Åh hvor jeg dog savner de tider- og den vidunderlige by. Gid jeg var i stand til at rejse over og tage endnu et bid af “The big Apple”!!!

















