Husarsteg, del 2…….
De færdigstegte kartofler……
Husarstegen lige taget ud af ovnen……..
Kartoflerne klar til at blive sat i ovnen…..
Aftenens tallerken……..
Sådan ser stegen ud når den er blevet udskåret…..
I går stod menuen på Husarsteg med halve ovnbagte kartofler, skysauce og grønne bønner. Husarsteg er noget jeg husker fra min barndom, hvor vi af og til fik det som søndagsmiddag. Det smager faktisk rigtig godt og er ret nem at lave, da det jo passer sig selv……….
Jeg lavede halve bagte kartofler til, som jeg ridsede på skrå i “diamanter”, penslede med olie og krydrede med Maldon salt, friskkværnet peber og oregano. Men der kan jo kommes de krydderier på som der ønskes. De smager godt og så er de dekorative, med det snittede mønster. Jeg pensler også lige fadet i bunden med olie, så de ikke hænger fast!!
Husarsteg:
1-1½ kg. nakkekamsteg uden spæk
250 g champignon
smør/margarine
salt, friskkværnet peber
½-1 tsk. timian
2-3 dl. bouillon
1 tsk. maizena + 1 bæger creme fraiche 38%
Tænd ovnen på 180 grader. Skær nakkekammen i kotelet-tykke skiver, men IKKE helt igennem. Skær champignon i skiver og hak løg. Svits begge dele og tilsæt krydderier. Fordel fyldet mellem skiverne og hold det hele sammen med kødnåle. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Steg i ovnen, hæld bouillon ved. Steg i 1-11/4 time. Tag kødet ud og hold det varmt. Si skyen over i en gryde, jævn med maizena og tilsæt 1 bæger creme fraiche 38% (se note). Skær kødet i skiver og server med kartofler og grøntsager.
Note 1: Jeg brugte Thrane creme fraiche 6%, som kan tåle at koges. Det er helt fantastisk synes jeg og jeg kan ikke smage forskel på det og “rigtig” creme fraiche.
Note 2: Jeg brugte lidt flere champignon.
Det giver en fabel-agtig skysauce
Vi var ude at køre en lille tur i går, rigtig hyggeligt!! Vejret var jo helt vidunderligt, ligesom i dag. Vi kørte til Juelsminde og gik lidt rundt der, skikke en skøn by. Vi sad nede ved lystbådehavnen og fik en lækker burger, nød solen og kiggede ud over vandet og bådene – skønt
I går aftes så vi “Mr. & Mrs. Smith” med Angelina Jolie og Brad Pitt (Brangelina). Ikke den mest fantastiske film, men den havde da sine momenter. Den handler om de 2 mennersker som er gift med hinanden og har et lidt kedeligt ægteskab. Hvad de ikke ved om hinanden er, at de begge er højtbetalte lejemordere!! Da de bliver sat på den samme opgave – selvfølgelig uvidende om hinandens medvirken – går tingene ikke helt som de skal. De bliver sat til at slå hinanden ihjel – og så tager tingene ellers fart………..
Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Nattens synder” af Tami Hoag. Som jeg tidligere har skrevet er plottet fantastisk og bogen er egentlig ret spændende – for ikke at sige super spændende – MEN, de kærlighedsscener kunne jeg altså godt undvære!!!
Jeg er nu startet på Chris Ryan: “Ingen udvej”. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg synes at Chris Ryan og Andy McNab’s bøger er ret spændende!!! Måske fordi, jeg synes at det er lidt facinerende at læse lidt om den ellers lukkede verden med agenter, missioner osv.
Samme dag for et år siden
- Lille give-away...... - 2010
- Kyllingetærte med markchampignon, bacon og sprødt kartoffellåg.............. - 2009
- Dewey - Bibliotekskatten der ændrede verden, Bazar Forlag............. - 2009
- Bagt æblekage med makronlåg............ - 2009
- Tortilla med hakket oksekød og avocadosalsa (Magasinet Mad nr. 4/08)........... - 2008
- Laksefad a la Gunnar og Minna........ - 2007
- Husarsteg, del 1........... - 2006

















