Newyorkerbyheart

I fell in love……………

01 oktober , 2006 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Bla bla - Tags:

Stranden udenfor “vores” hus på Marthas Vineyard, MA, USA………..

Min “lille” dreng, Tristan Kai, som han ser ud nu…………

Min “baby”, Emma Casey, som hun ser ud nu…….

Verandaen foran huset i Andover, NH, USA………

“Mit” hus i Andover, NH, USA………

The first time,
never seen you before.
I fell in love with you
You were a big challange
and I had to adjust to you.
There will always be things,
that I will never like about you.
Nobody’s perfect!!
But I wish we never have to be seperated.
I will miss you a lot,
miss that wonderful year you gave me.
I will always remember you,
and one day,
will we be together again.
I don’t hope it’s gonna be long.
Untill then,
will you have my love
and I will whisper you name
before I fall asleep.
With all my love to you:
- UNITED STATES OF AMERICA.

Dette er et digt, som jeg skrev nogle få dage før jeg skulle hjem til Danmark efter et års ophold som Au Pair i Andover, New Hampshire……..

I disse dage er det 16 år(!!!) siden jeg tog afsted for at være au pair hos en familie som jeg ikke kendte og i et totalt ukendt land. Jeg havde selvfølgelig fået billeder og et brev fra min værtsfamilie, men alligevel. Jeg var lidt bekymret over, at forældrene ikke arbejdede og dermed ville være hjemme hele dagen.

Jeg tog afsted med sommerfugle i maven, men glædede mig også helt vildt. Min familie bestod af Joyce 30 år, Everett, 50 år, Tristan Kai 1½ år, Kito (katten) og så ventede de Emma Casey, som blev født i november. Jeg skulle bo i Andover, New Hampshire. Ca. 30 minutters kørsel fra Concord (“hovedstaden” i New Hampshire), ca. 1 times kørsel fra Hanover, NH hvor Dartmouth College ligger (som er et Ivy League college), ca. 1 times kørsel fra Manchester, NH hvor den store “mall” lå og som vel er den største by i NH, ca. 2 timers kørsel fra Boston, MA.
Jeg havde aldrig troet at jeg ville få sådan et fantastisk år, som jeg faktisk fik. Der var ikke mange danskere i mit område, så jeg blev fra starten “tvunget” til at tale engelsk hele tiden – hvilket jeg synes var godt.

Den organisation som jeg rejste med “Experiment in International Living”, opfordrede os til at tage et volunteer arbejde. Mange valgte at arbejde på et hospital eller lign. med jeg ville noget andet. Jeg var lige blevet færdig som handelsstudent, så det var i det felt min interesse lå. Inden den første måned var gået, havde jeg formået – på egen hånd – at skaffe mig et volunteer job hos Van Strunk Agency (et reklamebureau), som lå i New London (ca. 15-20 min. kørsel fra mig). Der var jeg i 1½ måned og fik lov til at være med til en hel masse: brainstorming sammen med kunder, photoshoots, osv. Det var super spændende. På samme tid tog jeg et marketingkursus på det lokale college. Efter det, fik jeg arbejde på Concord Monitor, som er en avis. Jeg startede den dag hvor USA angreb Irak, så det var lidt hektisk!!! Jeg var med til redaktør møder, jeg var med jounalister ude på opgaver, med fotografer ude, jeg var med annoncekonsulenter ude, jeg var med opsætning af avisen, trykke processen og jeg var med ude med aviser. Altså dækkede mit opholde hele processen med at lave avis og det var helt vildt spændende. Jeg brugte hurtigt mere tid sammen med journalister og fotografer end jeg skulle – og faktisk har jeg stadig kontakt med nogle af dem. Det var en fantastisk oplevelse!! Det næste jeg gjorde var, med hjælp af familiens advokat, at tage et kursus på Dartmout College som er et Ivy League College. At være et Ivy League college vil sige, at de er mellem de 10 bedste (- og dyreste!!) i landet – sammen med bl. a. Harvard, Yale, Brown, Princeton osv. Klassen jeg tog, hed “Money, banking and the financial system” og det var ret godt :-) Det sidste jeg prøvede var, at være i en bank, New London Trust, var jeg var nogle få dage for at få et blik ind i bankverden. Disse ting var også med til at gøre mit ophold så fantastisk og kunne kun lade sig gøre, fordi mine “forældre” gik hjemme.

Jeg var SÅ heldig med min familie, de var/er fantastisk og jeg savner dem stadig dagligt!!! Min lille dreng, Tristan var den kæreste lille gut som jeg kom til at elske højt. Han var så sød og utrolig nem at passe. Efter et par måneder kom Emma så til, den kønneste lille baby som var så sød og charmerende at hun med et smil kunne få en til at glemme alt!!! Jeg følte mig virkelig som en del af familien og bestemt IKKE som en “ansat”.
Jeg havde mange, lange snak med mine “forældre” om al verdens ting, Joyce og jeg tog på shoppingture og de havde en anden babysitter som tog over ca. 1. gang i måneden hvor de tog med med ud og spise.
Jeg var så også så heldig, at de havde deres 2. hus på Marthas Vineyard, som er et helt fantastisk sted. Det er en lille ø – meget fashionabel – som er helt fantastisk.”Vores” hus lå ude på en odde, så vi var omgivet af vand på alle sider og når vi roede ud til Atlanterhavet, havde vi vores egen strand derude!!! Sommeren blev brugt dernede og det var så fantastisk. Jeg elsker det sted og har heldigvis været tilbage flere gange. Hvis I nogen sinde får chancen for at komme dertil, så skal I tage den. Jackie Kennedy havde et hus dernede, Michael J. Fox har hus der, Carly Simon bor der, Bill Clinton har været på ferie der, Lady Di ferierede………det er bare nogle af de “celebrities” der holder af øen.

Alt i alt vil jeg bare sige med dette – lange indlæg – at det var det mest fantastisk år i mit liv. Et år der viste, at jeg kunne stå på egne ben og gøre det som jeg bestemte mig for at ville gøre. Jeg fik en familie som jeg stadig elsker over alt på hele jorden, og som jeg stadig har kontakt med. Jeg fik nogle oplevelse, så steder, spiste steder som jeg aldrig har drømt om og som jeg heller aldrig får at opleve igen. Jeg mødte mennesker, som stadig den dag i dag betyder meget i mit liv hvilket jeg synes er en fantastisk gave efter 16 år!!

Jeg savner stadig de daglige omgivelser i den lille by, den smukke natur på vejen op til Hanover, mange af de madvarer som blev en del af min hverdag osv.
Jeg vil aldrig nogensinde glemme det år – det var SÅ fantastisk!!

Print Friendly
Tilbage

7 kommentarer


  1. Oct 1, 2006
    9:28 pm

    Laust

    Fantastisk at få fundamentet for dit valg af blognavn beskrevet.


  2. Oct 1, 2006
    9:50 pm

    Laura

    What nationality are you from? I just want to know sp that I could try to translate all your recipes with google?


  3. Oct 1, 2006
    9:57 pm

    Newyorkerbyheart

    Laura – It’s Danish and it should be possible to get it translated somewhere on the internet – I know other people have tried it with succes :-)

    Good luck……


  4. Oct 1, 2006
    9:58 pm

    Newyorkerbyheart

    Laust – ja jeg tænkte at det var på sin plads :-)


  5. Oct 2, 2006
    7:39 am

    Laura

    Thank You!!! I will try my best to translate your very delicious recipes.
    I’m currently stationed in Germany, and plan to visit your country, what food do you recommend I should sample?


  6. Oct 2, 2006
    11:43 am

    Newyorkerbyheart

    oh, there’s so many, but you should try our open faced sandwiches (smørrebrød), it’s good. Also our pastry (what americans call “Danish”, and we call “Wienerbrød”…………they are so much better than everywhere else in the world. There so many good things, try if you can find an old inn (Kro), they often serve good, Danish food :-)


  7. Oct 2, 2006
    6:27 pm

    Louise

    Jeg har det ligesom dig, Newyorkerbyheart, jeg savner også USA, og har gjort det siden jeg kom hjem derovre fra….det er ikke 16 år siden, men næsten. Jeg kom hjem 23.12.1989 efter et år i Washington DC. Jeg har heldigvis også været tilbage mange gange siden dengang, ikke altid til Washington, men også til Californien bl.a. Jeg håber at skulle derover igen næste forår :o )

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Jeg er også på Twitter

Mine netværk

Abonnere med e-mail


 

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!