Brunkager. Julebagning, del 2……….
Smør, sirup og sukker koger lystigt…………
Sukker, smør og sirup kommes i en gryde………..
Grofthakkede mandler…………
1 rulle klar til at blive pakket ind…………
Årets “brunkage høst” til fryseren………….
Denne opskrift på brunkager er simpelthen SÅ god. Jeg lavede den første gang sidste år og de blev simpelthen SUPER gode, de er også lette at lave……….
De kan selvfølgelig bages på en gang, men de skal ligge og trække i køleskab i mindst 1 dag – gerne et par dage. Jeg synes at det bedste er at fryse dem, så der kan tages en pølse op og så skære dem og bage dem når de skal bruges. Det samme gælder her som ved vaniliekransene, brug smør – rigtig Lurpak smør – det giver det bedste resultat!!!
Brunkager:
200 g smør
125 g sirup
125 g sukker
1 tsk. potaske opløst i 1 spsk. kogen vand
1 brev brunkagekrydderi
450 g mel
100 g smuttede, grofthakkede mandler
Kom smør, sirup og sukker i en gryde og varm det op til kogepunktet. Tilsæt potaske, der er opløst i kogende vand. Afkøl massen til den er lunken. Tilsæt krydderier, mel og mandler og ælt dejen grundigt. Tril dejen ud i stænger (pølser) og pak dem ind i vokspapir. Læg i køleskab i mindst 1 dag – gerne 2. Eller læg dem “rå” i fryseren og tag op efter behov.
Når de skal bages skæres de ud i papirstynde skiver (brug en god skarp kniv) og bag ved 180 grader i 5-6 minutter.
I må vente til i morgen med at se færdigbagte eksemplarer af mine brunkager. Nyd duften i køkkenet når dejen laves, det er himmelsk!!

















