Pebernødder. Julebag, del 4………..
Pebernødderne skæres ud………….
De færdigbagte pebernødder…………..
En plade med pebernødder klar til at komme i ovnen……….
En pølse trilles, inden den skæres ud…………..
I dag stod der pebernødder på programmet. Jeg har aldrig haft en rigtig god opskrift på pebernødder, så jeg søgte rundt på nettet for at finde noget der kunne bruges. Det blev nedenstående opskrift der blev udvalgt. Igen har jeg brugt smør (Lurpak), for at få den bedste smag.
Pebernødder ca. 200 stk.:
500 g mel
250 g smør
100 g sukker (jeg brugte halvt rørsukker og halvt brun farin)
1 tsk. hjortetaksalt
½ tsk. peber
1 tsk. kardemomme
1 tsk. stødt nelliker
½ tsk. stødt ingefær
1 spsk. reven citronskal
1 dl vand (jeg brugte 1 æg og lidt ekstra vand)
Hak mel og smør sammen og findel til en grynet masse. Bland sukker med hjortetaksalt, peber, stødte nelliker, stødt ingefær og kardemomme, kom det i sammen med citronskal. Hæld vandet (æg) i og ælt det godt sammen på bordet. Det kan godt virke ret “løst” i starten, men pas på med at bruge for meget ekstra vand hvis der bruges æg (som jeg gjorde). Det samler sig lige så stille mens der æltes. Stil på køl et par timer. Rul til lange, tynde pølser og skær i ca. 1 cm. stykker. Sæt på en bageplade og bag i ca. 15 minutter ved 200 grader på næstøverste rille.

















