Newyorkerbyheart

Utrolig lækker, luksus kyllingesalat…………

Billede mangler desværre

Som lovet: Billed af mine brunkager………

Billede mangler desværre

Aftenens kyllingesalat, tæt på…………

Billede mangler desværre

Kyllingestrimler med sesam, steges på panden…………

Billede mangler desværre

Aftenens tallerken…………….

Billede mangler desværre

Det store fad med den lækre kyllingesalat………..

I aften fik vi en utrolig lækker kyllingesalat, jeg har kaldt den luksus kyllingesalat, fordi der er så mange gode ting i. Hvis I skal prøve noget sundt og lækkert skal I prøve denne salat, det var et STORT hit her i huset!!! Hold fast hvor smagte den godt. Den er superflot at servere og kunne sagtens være en del af buffet, en lækker frokost eller lækker som sommermad………..eller som i aften: lækker aftensmad…….

Lækker luksus kyllingesalat 4 pers:
1 bakke rucola salat
1 rød peberfrugt
1 rødløg
1 avocado
lidt citronsaft
15 cherrytomater
100 g ærter
150 g majs
150 g bacon i tern
4 kyllingebrystfileter
sesamfrø
olivenolie
50 g udblødte soltørrede tomater
50 g pinjekerner
150 g fetaost
Dressing:
3 spsk. olivenolie
1 spsk. balsamico
1 spsk. akaciehonning
2 fed hvidløg
1 spsk. sennep
lidt citron
salt, friskkværnet peber
Fordel rucola salaten i et stort fad. Skær peberfrugt i fine strimler. Skær rødløg i tynde ringe. Skær avocado i tern og pres lidt citronsaft over og vend det rundt. Skær cherrytomater i halve eller kvarte. Fordel alle grønsagerne på salaten og krydr med lidt Maldon salt/groft salt og friskkværnet peber.
Steg bacontern sprøde på en tør pande, hæld på køkkenrulle for at suge fedtet. Rist pinjekerner på en tør pande. Skær kyllingebrystfileterne i strimler, vend dem med olivenolie og sesamfrø. Steg på en pande og tilsæt evt. lidt mere olie hvis det er nødvendigt. Krydr med salt og friskkværnet peber.
Kom kyllingestrimlerne på grøntsagerne, drys med bacon, hakkede soltørrede tomater, ristede pinjekerner og smuldret fetaost.
Rør/ryst alle ingredienserne sammen til dressingen og smag til med lidt citronsaft, salt og friskkværnet peber. Hæld dressingen over salaten, eller server den til (så falder salaten ikke sammen). Server med godt brød.

Chickensalad de luxe, serves 4:
This is a great chicken salad. I call it “de luxe”, because there’s so many yummy things in it. It’s great on a buffet, as a nice lunch or as dinner. It’s very pretty and colourful when it’s served. Enjoy 🙂
1 package arrugula salad
1 red bell pepper
1 red onion
1 avocado
15 cocktail tomatoes
100 g peas
150 g corn
150 g bacon, diced
4 chickenbreast, no bone or skin
sesame
oliveoil
salt, pepper
50 g semi-dried tomatoes
50 g pinenuts
150 g feta
Dressing:
3 tbsp. olive oil
1 tbsp. balsamico
1 tbsp. honey
2 cloves garlic, pressed
1 tbsp. mustard (I used Dijon)
lemon juice
salt, pepper
Put the arrugula in a big dish/servingplatter. Slice the bell pepper, cut the red onion in thin slices. Chop the avocado in dices, squeeze a little lemon juice over the avocado dices and stir until they’re all covered. Cut the tomatoes in half or quaters. Put all the vegetables on the salad. Season with salt and pepper.
Fry the bacon until it’s crisp. Put on papertowel to drain. Slice the chicken an put in a bowl, pour in some olive oil and sesame. Stir. Fry on a pan, maybe add some more oil. Season with salt and pepper. Put the sliced chicken on the vegetables, together with the crisp bacon. Sprinkle with chopped semi-dried tomatoes, toasted pine nuts and crumbled feta.
Whisk/shake the dressing together and season to taste with squeezed lemon juice, salt and pepper. Drizzle the dressing over the salad or serve it seperately. Serve with bread.

Jeg vil godt dele en “hemmelighed” med Jer i aften: Jeg er på “lykkepiller”!!!! Jeg bryder mig godt nok ikke om ordet “lykkepiller”, for de gør jo ikke en mere lykkelig……….de hjælper bare til at stabilisere ens sind. Jeg har i mange, mange år været imod at få piller – og har “lidt” i lige så mange år!!!!! Jeg tror faktisk altid, at jeg har haft en snert af depression. Som barn var jeg meget “humørsyg” og havde samtidig ikke verdens nemmeste barndom, hvor der både var misbrug og psykisk terror indblandet. Sagen er, at jeg altid har strittet imod. Jeg skulle i hvert fald ikke være en af “dem” der levede deres liv på lykkepiller.
Da jeg blev rigtig syg og min krop ikke mere ville som jeg ville røg jeg ind i en dyb depression – ja, ja jeg ved godt at det er tabu. Men “face it”, det kan ramme os alle!!!!! Jeg har ALDRIG oplevet noget lignende. Bare det at børste tænder og tage bad, blev en næsten uoverkommelig opgave. Jeg skulle virkelig strenge mig an for at få taget et bad – og jeg hadede mig selv for det. Jeg blev ved med at sige til mig selv, at nu måtte jeg altså tage mig sammen!!!! Men jeg kunne ikke, lige meget hvor meget jeg skældte mig selv ud. Jeg sov måske 2-3 timer om natten, fordi jeg havde et tankemylder uden lige og fordi jeg sov så let at en fugl udenfor der trak vejret, kunne vække mig. Hvis jeg endelig fik lidt ro på sofaen, skulle kæresten være så stille at han knap kunne trække vejret uden at jeg vågnede. Desuden tror jeg at jeg var utålelig at være sammen med. Bare folk sagde “buh” til mig, kunne jeg begynde at græde – og jeg var ikke altid lige sød ved min kæreste – eller nem at omgåes/bo sammen med……….

Endelig sagde jeg ja til at prøve at få piller. Jeg fik Cipralex og startede med 10 mg., men det hjalp intet. Jeg blev så sat op til 20 mg og pludselig en dag var der en anelse blå på himlen – den var ikke længere kul sort!!! Jeg oplevede det fantastiske at “sove igennem”, jeg fik måske 4-5 timers sammenhængende søvn, noget jeg ALDRIG havde oplevet før i mit liv. Jeg har altid sovet elendigt, dels pga. af overgrebene som barn/teenager og dels fordi jeg ikke kunne finde ro. Mit humør blev langsom bedre og jeg blev “mig selv”. I dag har jeg det rigtig godt, selvfølgelig kan jeg stadig ryge ned i et hul, men jeg ryger ikke så langt ned længere som jeg har gjort. Jeg ved at jeg er blevet en MEGET mere behagelig person at omgåes, jeg kan grine igen og som I kan se har jeg fået lysten tilbage til at lave mad. Men det bedste tror jeg altså er det med min søvn, jeg betragter det stadig som en kæmpe gave at min søvn har ændret sig SÅ meget. Jeg har fået at vide, at jeg sikkert skal have dem resten af mit liv – og hvis jeg skal være helt ærlig – så “tør” jeg ikke at prøve at stoppe med dem. Jeg er bange for, at mit liv igen bliver det helvede som det var engang.
Jeg synes, at jeg ville fortælle Jer dette. Så ved I også lidt om personen bag denne blog – og hvis nogen derude har det som jeg har haft det: så prøv piller, det kan være det også hjælper dig.

Print Friendly
Tilbage

10 kommentarer


  1. Nov 25, 2006
    10:44 am

    Birgit

    Hejsa Søde

    Jeg kender det med dep. og selv har jeg også været den der nærmest løb væk når lægen sagde “piller” men en dag overgav jeg mig og har ligesom dig fået det meget bedre… Jeg er så, så heldig at jeg om ca 1½ år må trappe ud af dem, så vi kan se om jeg kan klare mig uden… Men som dig ved jeg heller ikke om jeg tør!

    Nå det var lidt fra mig… Knuz


  2. Nov 25, 2006
    11:11 am

    Newyorkerbyheart

    Tusinde tak for de søde ord, de varmer………og jeg kan udemærket forstå dig at du er lidt bekymret for at dur tør 🙂
    Tak for din kommentar.

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Oct 2, 2007
    3:29 pm

    Anonymous

    Hej Birthe
    Den salat skal prøvest til min strikkeklub torsdag. Skal give dig feedback. Lækker side og jeg er også vild med amerikanske opskrifter.
    Knuz


  4. Oct 2, 2007
    6:45 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anonym!

    Den smager ihvert fald rigtig, rigtig godt og den plejer at være populær 🙂

    Glæder mig til at høre hvad du synes – og også at du kan lide siden….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Sep 14, 2012
    11:17 pm

    Astrid

    Jeg vil sætte pris på at min første kommentar ikke bliver postet. Ville blot give dig informationen.


  6. Feb 8, 2013
    2:30 pm

    Kirsten

    Jeg lavede kyllingesalaten i søndags til en pigefrokost, hvor der var mange andre retter. MEN den her gik rundt flere gange – den er SÅ lækker. Vil lige sige, at jeg ikke kom majs i og halvt så mange feta. Skøn opskrift.


  7. May 30, 2013
    1:51 pm

    Erna

    Åh min Gud! Det er den bedste salat jeg længe har smagt! Den er også god som en grundopskrift som man så kan arbejde ud fra. Og så er dressingen lige i øjet. Tak!


  8. Aug 10, 2013
    10:24 pm

    Jan

    Sidder her i Marokko og vil lave noget lækkert og faldt over denne opskrift. Jeg tager ud og shopper nu og overrasker familien med en lækker kyllingesalat 🙂

    Bruger dog ½ argan olie og ½ olivenolie til dressingen og det giver en fantastisk smag.


  9. Oct 15, 2013
    7:31 am

    Benny Olsen

    Hej faldt over din Kyllingesalat, min kæreste har købt din bog men jeg syntes at din beretning vedr lykkepiller var mere interessant, min kæreste igennem 24 år har cancer og nu i de sidste par år er det forværret ganske langsomtm lunger og nu sidst tumor i kæben, humøret fejler intet endnu men det kan mærkes engang imellem dukker der en lille sort sky op, så det var rart at høre lidt erfaring med de piller så kan jeg da have dem i baghovedet hvis det skulle blive helt slemt.
    God Vind

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!