hakkebøf-tournedos …………og GLÆDELIG JUL…….
“Tournedos” klar til at komme på panden…..
……….og vupti, så er de færdige………
Prinsessen er blevet træt af julens “trængsel og alarm” og er gået i dynerne……….
Det er vist ved at være et par dage siden jeg sidst har blogget, jeg må indrømme at kræfterne har været lidt små her på det sidste. Nå, men i aften fik vi “tournedos” af hakket oksekød – dertil bagte kartofler (langtidsbagte), hvidløgs creme fraiche dressing og grønne bønner. Skøn og nem aftensmad – og ikke spor julet………
Hakkebøf – “tournedos”:
hakket oksefars
bacon i skiver
groft salt, friskkværnet peber
smør til stegning
Form kødet til små bøffer og hak dem let med en kniv. Vikl en skive bacon om og stik en tandstik i, så den bliver på plads. Krydr med salt og peber. Steg på panden i ca. 10 minutter pr. side. Server med tilbehør efter smag.
I dag er der blevet ryddet ud på bogreolen, kæresten “tvang” mig. Han syntes, at reolen var ved at være overbebyrdet af vægten af bøger, der lå på kryds og tværs. 4 fyldte kasse kom på loftet og så tog vi til den lokale antikvariat for at komme af med resten. Det resulterede i en tilgodeseddel på kr. 650,-. Jeg håber jo også, at der ligger et par bøger under træet til mig *S*.
Nå, jeg har vist ikke fået fortalt Jer, at vi har fået det endelig tilbud fra tømmeren (ang. vores hus-ombygningsprojekt) og det blev VÆSENTLIG dyrere end vi havde regnet med – æv!!! Så nu skal vi vist på husjagt alligevel……….
Nu vil jeg ønske Jer alle en rigtig hyggelig, glædelig og god jul – jeg håber, at I skal være sammen med jeres kære – og at I vil nyde og værdsætte samværet

















