Newyorkerbyheart

Julefrokost, del 2……………

Lun leverpostej med ristede, friske champignon og sprødt bacon……….

Brun kartofler til ribbenstegen (som der ingen billeder er af)…………

Flødestuvet spinat til de bagte torskestykker med bacon om………..

Oste-fadet (pakket ind i film), klar til servering…………

I går havde vi jo så julefrokost for hele kærestens familie og det var en super hyggelig dag. Vi startede kl. 14.00 og de sidste gik ved 20.30-tiden, tror jeg at den var. Maden var super lækker – hele menu’en kan ses i en tidligere tråd – og alle synes rigtig godt om de bagte torskestykker med bacon om, serveret med flødestuvet spinat. Vi sluttede af med en superlækker og meget velsmagende frugtsalat med råcreme (lavet af kærestens ene søster) og ostebord – nå, ja vi fik forresten også kaffe, hjemmebagte småkager og havregrynskugler 🙂

Alle synes at mit bordpynt var blevet rigtig flot, så jeg labbede al rosen i mig (det er jo altid skønt *S*).

Idag må jeg indrømme at jeg ikke er så meget værd, men vi har dog været ovre og få overstået indkøbene til nytårsaften og til resten af året (det lyder så flot at skrive). I aften fik vi bare rester – og det skal vi også have i morgen. I aften var det rester af torsken med bacon om, flødestuvet spinat og små kartofler. I morgen står den på ribbensteg – som vi havde en hel i overskud af – med rødkål og brune kartofler. Fredag og lørdag står den på spaghetti med kødsovs, så der poster jeg ikke, idet jeg jo har postet det før.

Jeg vender stærkt tilbage med nytårsmenuen, som kommer til at bestå af:
Forret: tunmousse med hjerteristet toastbrød og dressing
Hovedret: Chilimarineret culottesteg med ovnristede kartofler, grøntsager og rødvinssauce
Dessert: Bananasplit
Vi skal ikke være sammen med nogen i år, bare være os selv, så derfor ikke det hele store madmæssigt.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!