Koteletter i fad med grønsager og ris…………
Fløde og hakkede tomater hældes ved……….
I går aftes fik vi koteletter i fad med vilde ris til. Jeg har før postet en “koteletter i fad” opskrift, men da mine “koteletter i fad” retter aldrig er ens, så poster jeg en til. Jeg bruger altid hvad jeg lige har ved hånden…….
Koteletter i fad:
koteletter
1 ds. majs
4 gulerødder skåret i tynde skiver på skrå
250 g frisk champignon i skiver
1 løg, hakket
3 fed hvidløg, finthakket
1 ds. hakket tomater
madlavningsfløde
salt, friskkværnet peber
tørret timian
paprika
Krydr koteletterne med salt, peber, tørret timian og paprika og brun dem i olie på panden. Læg dem i et ovnfast fad. Kom gulerødder på panden (tilsæt evt. lidt mere olie) og svits dem lidt. Tilsæt løg, hvidløg og champignon. Derefter majs, hakkede tomater, lidt madlavningsfløde, salt og friskkværnet peber. Hæld det over koteletterne og sæt det hele i ovnen i ca. 30 minutter ved 180 grader. Server med vilde ris.
Så I julekoncerten på DR1 i går?? Jeg synes faktisk at det var et ok program – endelig – fra DR’s side. Det er jo ikke noget man sådan er super forvænt med – ja, egentlig ikke fra nogen kanaler – det er et sørgeligt udvalg!!! Nå, men jeg nød især Kate Melua som jeg synes er helt fantastisk. Jeg har hendes 2 cd’er og jeg synes at de er helt fantastiske, hun har en vidunderlig stemme. Så var der jo Il Divo!!!! Hvor er de utrolige, der er så gode – ser godt ud – og sikke stemmer. En koncert med dem står absolut på ønskelisten, kæresten kan dog ikke se noget godt ved dem……….
Bøger:
Jeg er startet på “Broklyn blues” af Colin Harrison – og den er som alle de andre Colin Harrison bøger – rigtig god. Han er altid værd at læse.
Samme dag for et år siden
- Arabisk fladbrød med græsk kylling, hummus, tzatziki og græsk salat.......... - 2011
- Trøfler af hvid chokolade, rom og marcipan (Isabellas)............. - 2011
- Klejner fra Als (fra Bo Bedre)...... - 2010
- Pasta med gorgonzola-/valnøddesauce.......... - 2009
- ABC i ord og billeder - M................. - 2009
- Torskefad a la Skagen................. - 2008


















Pingback Tråden om madbudgetoverholdelse til de sniksnakkende, storforbrugende mødre - Side 67