Newyorkerbyheart

Torsk svøbt i bacon……….

Torske-stykker med bacon om………..

Så skal de bages i ovnen……….

Det færdige resultat………..

Aftenens tallerken………

I aften stod menuen på torske stykker med svøbt i bacon, dertil ovnstegte kartofler, grønsager og Hollandaise sauce. Jeg må indrømme at Hollandaise saucen er fra Knorr og ikke en jeg selv har lavet……..
Maden var super vellykket og kan varmt anbefales, det smagte super lækkert det hele – kæresten var også meget glad for resultatet. Bacon fjerne enhver form form fiskesmag – hvis man ikke kan lide den – så retten er velegnet til alle. Også dem der ikke kan lide fisk…….

Torsk svøbt i bacon og ovnstegte kartofler:
1 pk. tykke torske stykker (mine var købt i Netto, indeholdt 2 stk.)
små fine kartofler
olivenolie
groft salt, friskkværnet peber
4 skiver bacon
timian
Skrub kartoflerne og skær dem i mindre stykker. Dryp olivenolie over og drys godt med salt, peber og timian – vend det hele rundt. Sæt i ovnen ved 200 grader i 30 minutter. Halver de tykke torskestykker. Dup dem tørre og krydr med salt og peber. Vikl 1 skive bacon om hvert stykke. Læk stykkerne ovenpå kartoflerne efter de 30 minutter og bag yderligere 20-25 minutter. Server med grønsager og Hollandaise sauce.

Cod wrapped in bacon and oven roasted potatoes:
2 thick pieces of cod
small potatoes with peel
4 slices of bacon
olive oil
salt, pepper
dried thyme
Wash the potatoes and cut in smaller pieces. Drizzle with olive oil and season with salt, pepper and dried thyme. Put in the oven and bake for about 30 minutes at 200 degrees Celsius. Cut the pieces of cod in half. Pad dry with papertowel. Season well with salt and pepper. Wrap 1 slice of bacon around each piece of bacon. Put on top of the potatoes and bake another 20-25 minutes. Serve with vegetables and Hollandaise sauce.

Vi fik købt alle vores julegaver i weekenden så nu er det overstået, alle vil nu ikke sige så mange, for vi giver kun de små børn i familien. Trængslen var egentlig ikke så stor i Storcentret som frygtet – meeeen der var da mange……

Jeg synes at der er gået alt for meget inflation i julegaver, det er som om der købes flere år for år. Kæresten og jeg har aftalt kun at give 1 lille symbolsk gave i år. Dels har vi lige haft en dyr Københavner-tur og dels skal vi jo sikkert bygge til næste år, så vi får rigeligt at bruge vores penge til.

Jeg har aldrig været den store “jule-person”, hvilket hænger sammen med dårlige oplevelser fra min barndom. Jeg har tilbragt de fleste juleaftner låst inde på mit værelse, mens resten af familien spiste lækker julemad som jeg kunne dufte til – men aldrig fik noget af. Min “mor” kunne altid finde noget jeg havde gjort, som berettige at jeg skulle tilbringe aftenen inde på værelset. Måske havde jeg lagt bestikket forkert, glemt at gå ud med affald, (efter hendes mening) svaret igen eller andet, så juleaften har altid været ret “traumatisk” for mig og altid været en aften jeg har frygtet mere end set frem til. Stadig her i mit voksne liv er det bare en aften der skal overståes……..akkurat ligesom min fødselsdag!!!

Print Friendly
Tilbage

7 kommentarer


  1. Dec 11, 2006
    10:01 pm

    Laust

    Det ser enormt lækkert ud, det vil jeg se om jeg ikke kan nå at lave senere i denne uge. Jeg håber dog at man stadig kan smage lidt af torsken?

    Og det er dog noget skidt, men som jeg ser det så har du og kæresten stadig fanget det vigtigste af julen, at være sammen med dem man holder af og vise at man holder af dem.

    Jeg har længe villet give dig ros for alle dine indlæg, de bliver læst med interesse og en anelse mundvand. Det er enormt inspirende at have et næsten dagligt indslag om noget af det bedste i verden mad og som bonus følge lidt med i dine andre gøremål.

    Hvis jeg ikke når at skrive det inden nytår, så godt nytår (og jul ;-). Din hjælp i forbindelse med min tur til NY var virkelig værdsat og bidrog absolut til at mine dage der var et af højdepunkterne i år.


  2. Dec 11, 2006
    11:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Laust!

    Tusinde tak for dine ord 🙂

    Ja, man kan stadig ane torsken. Måske vil det også være en ide at halvere baconskiven, så baconsmagen ikke er helt så kompakt. Vores torsk kunne også godt lige være lidt mindre stegt, så hav det i tankerne hvis du laver det 🙂

    Også rigtig god jul og godt nytår til dig og dine. HÅber at vi “mødes” jævnligt i cyberspace i det kommende år……….

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 23, 2007
    3:37 pm

    Anonymous

    Opskrift og anretning ser og lyder utrolig lækkert. Grunden til at smagen af torsken ikke er så stor kan være købet hos netto. Uden at vide for meget kunne jeg forestille mig det har været på frost. Kan man lide smagen af fisk vil det altid være en god idé at købe det frisk. Fisk som så meget andet kød taber mere eller mindre smag alt efter art.

    Ved dette er et gammelt indlæg men nu ville jeg give et råd til dem som godt kan lide smagen af fisk…

    Håber folk vil tage prøve opskriften med torsk og bacon. Den er virkelig god og anbefaler den selv.

    Hilsen Centrum Fisk i Rødovre.


  4. Jul 23, 2007
    4:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Centrum fisk i Rødovre!

    Mange tak for din kommentar 🙂 Ja, jeg tror at du har ret i at det er fordi det er en frossen fisk. Frisk fisk er jo selvfølgelig det bedste man kan få – desværre har vi ikke en rigtig en god fiskehandel her i nærheden af hvor jeg bor….

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Mar 7, 2012
    11:37 am

    Christina

    Elsker din fantastiske side.
    Er tit forbi for at snuse efter inspiration og gode ideer og dejlige opskrifter.
    Tak for det :o)
    Hilsner Christina


    • Mar 7, 2012
      11:59 am

      Newyorkerbyheart

      Hej Christina!

      Tak, det glæder mig uendelig meget når andre kan lide det jeg laver og finde inspiration 🙂

      Mange hilsner
      Birthe


  6. Jan 31, 2013
    8:14 pm

    jimmi mortensen

    dejlig opskrift har prøvet den.men køb din torsk ved fiske butikken og få dem friske så bliver raten virkelig lækker

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!