Eksotisk mørbrad…………
Mørbraden brunes………….
Porre, champignon og snack peber svitses…………
Kokosmælk og tomatpure hældes ved……….
Efter det har været i ovnen………..
Aftenen tallerken……..
I aften fik vi “Eksotisk mørbrad” til aftensmad, en opskrift jeg har fundet inde på Jubii debatten tror jeg, men er ikke helt sikker på hvem det er fra. Anyway, det smagte super, super godt og det er i hvert fald ikke sidste gang vi laver det. Vi fik vilde ris og grønsager til.
“Eksotisk mørbrad”:
1 afpudset svinemørbrad
3 porrer i tynde ringe
1 rød peber i tern (jeg brugte snack peber)
250 g friske champignon
1 dåse kokosmælk + 1 lille dåse kokosmælk
1 lille dåse tomatpure
salt, friskkværnet peber, paprika
olivenolie
Afpuds mørbraden. Krydr den med salt, friskkværnet peber og paprika, derefter brunes den godt på alle sider i olivenolie. Tag den op og læg den i et dybt fad. Svits champignon, porrer og peber sammen et par minutter og hæld derefter kokosmælk og tomatpure ved. Smag til med salt og peber. Lad det simre et par minutter. Hæld det over mørbraden og sæt det i ovnen ved 200 grader i 30-45 minutter. Tag mørbraden op af saucen og skær den i skiver, put derefter skiverne tilbage i fadet. Server med tilbehør efter eget valg.
VM i herrehåndbold:
Efter at have set Danmarks 2 første kampe ved VM i Tyskland må jeg nok trække min spådom om at Danmarks drenge bliver de nye verdensmester tilbage………det er vist liiiige optimistisk nok, som tingene ser ud lige nu!!! Jeg forstår simpelthen ikke, at så mange stjernespillere ikke kan få det til at fungere når de er på landsholdet. Flere af dem ser helt udslukte ud når kamerater viser deres øjne, som om der ingen gnist er. Jesper Nøddesbo, Bo Spellerberg og Lasse Boesen er da helt ved siden af sig selv………det er som om de er MEGET dårlige efterligninger af deres tidligere succesrige jeg!!!! De skal i hvert fald alle sammen stramme balderne gevaldigt sammen hvis de skal hjem med noget der minder om medaljer……..
Bøger:
Jeg er stadig ved “Sort sensommer” af Inger Wolf og jeg kan ikke rose den nok. Den er virkelig spændende og utrolig godt skrevet. Den viser bare, at vi danskere – heldigvis – også kan skrive virkelig gode krimier. Skønt!!!
Efter en mail udveksling igår kom jeg til at tænke på mine venskaber – eller rettere: mangel på samme!!! Jeg har altid været et “ensomt” barn. Måske fordi jeg altid har følt mig meget anderledes – og ældre – end mine jævnaldrende. Sikkert pga. af mine “forældres” meget kraftige “indflydelse” (Jer der følger med i mine skriblerier, ved hvad jeg henviser til. Alle andre: I må bladre tilbage *S*).
Jeg har altid haft svært ved at knytte bånd/venskaber og har aldrig haft nogle nære veninder. Dels pga. jeg altid har været bange for at knytte bånd, men også fordi at det nærmest var umulig at tage nogle med hjem. Min “mor” havde “dårlige nerver” og det krævede at jeg var så stille som en mus. Mange gange har jeg siddet og knap nok turdet trække vejret – endsige gå på toilet – som var helt udelukket når hun hvilede sig. Jeg sad bare stiv som en saltstøtte og turde ikke røre på mig, førend hun var stået op igen………..ikke just befordrende miljø at tage nogle med hjem for at lege!!!
Da jeg var ældre formåede jeg heller ikke rigtig at skabe nogle varige bånd, jeg ved egentlig ikke rigtig hvorfor, men måske er det frygten for at blive “svigtet” og for at skulle give i et venskab. Jeg turde ikke at lukke nogle ind, for så ville de jo se mit “sande” jeg!!! Det er ikke fordi jeg betragter mig selv som et monster og jeg har faktisk rimelig let ved at tale med andre mennesker……….men at knytte bånd er noget helt andet. At jeg altid har tilbragt så meget tid med mig selv har gjort, at jeg aldrig keder mig i mit eget selskab. Det lyder måske lidt mærkeligt/egoistisk, men på sin vis er jeg glad for det. Jeg ser nogle omkring mig, som bliver helt ude af den hvis de skal tilbringe en aften for sig selv……….eller gru en hel dag – det må da også være forfærdelig ikke at kunne være selv. Men selvfølgelig lider jeg også “afsavn” ved ikke at have nogle veninder.
Jeg har ikke nogle jeg kan betro mig til, udveksle meninger med, have det sjovt med, indforståetheder og dele den intimitet som jeg kan ses tætte veninder har – det kan jeg godt savne!!!! Jeg betragter dog ikke mig selv som værende underlig/sær, selvom jeg ingen venner har. Jeg har en kæreste, som er min ven (tæller det?) og så har jeg hans venner og familie. Jeg tror dog ikke, at andre synes jeg er underlig at være sammen. Jeg betragter mig selv som rimelig velfungerende, rimelig intelligent og i bund og grund et ok menneske………….det håber jeg også at andre ser 
