Newyorkerbyheart

Fars pirog med spinat, del 2……….

Et tættere kig på salaten………..

Den færdigbagte pirog…………

Aftenens tallerken…………

Tæt på………

I aften fik vi en fars pirog med spinat og andre gode ting i og den smagte fantastisk!!! I kan godt komme i gang med at lave denne lækre og meget velsmagende ret 🙂 Kæresten synes også at det var rigtig, rigtig godt. Smagen var god, lækker konsistens og dressingen satte lige prikken over i’et.

Fars pirog med spinat:
Dej:
250 g mel
200 g smør/margarine
2 tsk. salt
1 dl koldt vand
Fyld:
300 g oksefars
100 g løg i halve ringe
200 g friske champignon i skiver
hvidløg efter smag, finthakket
salt, friskkværnet peber
tørret timian
1 spsk. soya
1 dl kogt jasmin ris (jeg brugte nu basmati)
1 pose frossen spinat, optøet
1 æg
lidt olie til stegning
creme fraiche (jeg brugte 9%)
finthakket/-klippet purløg
salt, friskkværnet peber
Salat:
tomater
agurk
feta
oliven
Dej:
Smuldr fedtstoffet i melet, tilsæt vand og salt og saml dejen hurtigt. Læg på køl.
Fyld:
Hak og svits løg, tilsæt champignon. Tilsæt fars og lad det svitse med. Tilsæt salt, peber, hvidløg, timian og soya. Lad det hele simre lidt. Vrid spinaten grundigt for vand og kom det i, varm det godt igennem og smag til med salt og peber. Rør den kogte ris i og stil til side.
Del dejen i 2, rul ud til ca. 20 x 40 cm.. Læg den ene på en bageplade med bagepapir. Læg fyldet i en lang bunke på midten af dejpladen. Dæk med den anden dejplade og luk enderne godt ved at presse en gaffel ned på kanten – dyp evt. gaflen i mel engang imellem, for at den ikke hænger ved dejen. Prik huller i dejlåget og pensl med æg. Sæt i en 200 grader varm ovn og bag i ca. 30 minutter på nederste rille. Server med creme fraiche smagt til med purløg, salt og peber. Server salaten til.

Bøger:
Jeg er blevet færdig med “Isprinsessen” af Camilla Läckberg og jeg synes egentlig at det var en ok bog – især i betragtning af at det var hendes første. Jeg er ret sikker på, at jeg vil læse “Prædikanten” som er hendes anden bog – jeg må jo indrømme at jeg har et svagt punkt for svenske forfattere!! Jeg er nu – for en gangs skyld – gået igang med at læse en dansk forfatter: Inger Wolf’s “Sort sensommer”. Det er hendes første kriminalroman, men hun har skrevet bøger før. Jeg var meget imponeret af det jeg læste i går aftes……….og havde MEGET svær ved at ligge den fra mig i går nat. Jeg måtte nærmest overtale mig selv til, at nu skulle jeg altså sove!!!! Jeg skal helt klart læse flere af hende krimier 🙂

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!