Luksus “citronmåne”………..
Ja, jeg ved godt hvad I tænker når jeg skriver “citronmåne” – men den har altså INTET at gøre med den der kan købes på tanken!!! Den skulle egentlig have haft gul glasur, men jeg havde kun grøn frugtfarve, så det blev lysegrøn glasur i stedet for…….
Jeg fandt opskriften på denne “Luksus citronmåne” i bladet BoligLiv, hvor der i denne måneds blad er flere kageopskriter som jeg vist “bliver nødt til” at afprøve……
Luksus citronmåne:
2 æg
225 g sukker (jeg brugte rørsukker)
150 g kvark
saft af 1 citron
revet skal af 2 citroner
50 g oliemargarine (flydende)
180 g mel
2 tsk. bagepulver
Pisk æg og sukker lyst og skummende. Pisk herefter kvark, citronsaft, citronskal og oliemargarine i æggemassen. Bland mel med bagepulver, sigt det og vend det i dejen lidt efter lidt. Rør til dejen har en ensartet konsistens. Smør en springform og hæld dejen i. Bages i en forvarmet ovn ved 175 grader i 40-45 minutter, til den er gylden og gennembagt. Tag kagen ud af formen og lad den afkøle på en bagerist.
Glasur:
200 g flormelis
2 spsk. citronsaft
1 tsk. gul frugtfarve
evt. lidt kogende vand
Rør flormelis, citronsaft og gul frugtfarve sammen. Er glasuren for tyk, tilsættes lidt kogende vand. Bred glasuren ud over kagen, inden glasuren er størknet helt. Skær evt. kagen midt over til to “halvmåner”.
Samme dag for et år siden
- Restaurant-besøg: Over Aaen i Kolding.......... - 2012
- Rodfugtbiks og råkost (Aarstiderne) + agurkesalat (fra bogen "Almanak" af Claus Meyer)...... - 2011
- Indbagt laks med spinat.......... - 2011
- Paris - over and out............. - 2010
- Sleeping beauty..........eller ihvert fald "sleeping"!......... - 2010
- Pasta-kødsauce med balsamico............. - 2009
- Hoki filet med rød pesto........ - 2007

















