Nytårsmenu, del 2………
Stegen inden den kommer i ovnen…………
Til hovedret fik vi chili-/rødvinsmarineret culottesteg, ovnstegte kartofler, rødvinssauce og dampede asparges. Det smagte rigtig godt. Stegen havde sådan lige en snert af chili, og var virkelig skøn og meget lækker. Saucen blev rigtig god, selvom farven måske var lidt “sjov”. Jeg marinerede stegen i 1 døgn inden den blev stegt.
Chilimarineret culotte med rødvinssauce:
Culottesteg, ca. 1 kg
2½ dl rødvin
2 spsk. sød chilisauce
1 spsk. rødvinseddike (jeg brugte balsamico)
1 spsk. farin
½ spsk. hakket løg
Rids culoten og afpuds den. Læg den i en plastikpose. Pisk marinaden sammen og hæld den ved. Luk posen godt of sørg for at marinaden er godt fordelt. Vend et par gange mens den marinerer. Lad den gerne marinere et døgn inden den skal tilberedes.
Hæld marinaden fra culotten, lad den dryppe af men gem marinaden. Krydr med salt og friskkværnet peber og læg den i et ovnfast fad og stil i ovnen ved 225 grader i 15 minutter. Dæmp varmen til 175 grader og steg videre i yderligere 30-45 minutter. Lad den hvile inden den skæres ud.
Rødvinssauce:
1 dl siet marinade
1 dl rødvin
2 dl oksebouillon
2 tsk. maizena
1 dl piskefløde
salt, friskkværnet peber
Lad marinaden og rødvinen koge sammen i 2-3 minutter. Hæld bouillon ved. Rør maizena ud i fløden og hæld den i saucen. Kog igennem og smag til. Serveres til stegen sammen med kartofler af en art og grønsager/salat.
Desserten var en bananasplit, det vil jeg ikke trætte Jer med at give en opskrift på……….men den smagte super godt.
Samme dag for et år siden
- Nytårsforret 2011: Reje- og lakseroulade.......... - 2012
- ABC i ord og billeder - O................. - 2010
- Julen 2009 - Paris dag 1................ - 2010
- Nytårsmenu'en 2008................... - 2009
- Nytårsaften 2007, del 3. Dessert: mandel-/blød nougat-/marcipanbund med chokolade....... - 2008
- Nytår 2007, del 2. Hovedret: Portermarineret oksecuvette med ovnristede kartofler med champignon og sukkerærter + bønne-/fetasalat...... - 2008
- Nytår 2007, del 1. Forret: Bruchetta med champignon og gorgonzola...... - 2008
- Nytårsmenu, del 1.............. - 2007

















