Fiskefrikadeller med urter, bagte rodfrugter med ingfær og dressing………
Rodfrugterne klar til at komme i ovnen………
Fiskefrikadellerne steges (læg mærke til den lille i midten, der er til Prinsessen)……..
De færdigbagte rodfrugter vendt med frisk ingefær og citronsaft…………
I aften fik vi fiskefrikadeller rørt med en masse krydderurter. Dertil bagte rodfrugter og en dressing. Opskriften er fra Go’ Morgen Danmark. Der skulle have været rødbeder i stedet for gulerødder, men de havde ikke nogle da vi handlede…….
Fiskefrikadeller med krydderurter:
400 g mørk sej
400 g torskefilet
1 lille skalotteløg
2 små bdt. dild
1 håndfuld persille
1 grøn chili
4 æg
70 g hvedemel
1 dl sødmælk
salt, friskkværnet peber
Start med at hakke fisken i en foodprocessor. Haves sådan en ikke, kan de hakkes i hånden…..det tager bare lidt længere tid. Snit skalotteløg fint og hak også krydderurterne fint. Skrab kernerne ud af chilien og hak også den fint. Kom fiskekødet, chili og krydderurter i en skål, rør mælk og æg i. Til sidst røres mel, salt og friskkværnet peber i. Rør godt rundt, til farsen er jævn og lind. Steg dem i olie, 4-5 minutter på hver side.
Bagte rodfrugter:
2 pastinakker
2 persillerod
2 rødbeder
4 spsk. olie
1 spsk. frisk revet ingefær
saft fra 1 citron
Skræl rodfrugterne og skær dem i store tern (eller hvordan du nu foretrækker). Kom dem i et ildfast fad og vend dem i olie, groft salt og friskkværnet peber. Bag dem ved 180 grader i 30 minutter. Tag dem ud og vend den friske ingefær og citronsaft i. Server dem varme.
Chilidressing:
3 dl creme fraiche (jeg brugte 9%), saft fra ½ lime, 1 spsk. sød chilisauce, tørrede røde chiliflager efter smag, salt, friskkværnet peber og evt. ganske lidt sukker
Rør det hele sammen og server til fiskefrikadellerne og rodfrugterne.
Note 1:
Jeg brugte nu en færdig fiskefars…………
Bøger:
Jeg blev færdig med Mo Hayder’s “Tokyo” i går aftes og jeg må sige, at slutningen er MEGET foruroligende og meget spændende!! Slaget i Nanking har fundet sted i 1937 og at der fandt grusomheder sted er der ingen tvivl om, men jeg håber ikke, at de var lige så slemme som dem der bliver antydet i bogen!!!! Hvis I kan tåle en stærk bog, så synes jeg at I skal læse den. Den godt fortalt og savner i hvert fald ikke spænding…………
Jeg skal nu igang med “Prædikanten” af Camilla Läckberg, som er efterfølgeren til “Isprinsessen”.
Samme dag for et år siden
- Alene-mad.......... - 2012
- Boganmeldelse: Dybt fald af Karin Slaughter......... - 2012
- Andefajitas........... - 2011
- Stegte, grønne bønner med hvidløg, mandler og tomater............ - 2010
- Braiseret kalvegrydesteg med druer, svampe, rodfrugtpuré og kartoffelbåde.............. - 2009
- Jeg er altså lidt vrissen............ - 2009
- Cookies med chokolade og karamel........ - 2007

















