Newyorkerbyheart

Kylling på porre-/baconbund………..

Porre og bacon svitses………….

(Madlavnings)fløde og hvidvin hældes ved………

Brunet kyllingebryst lægges ovenpå………

Færdig, lige kommet ud af ovnen……..

Aftenens tallerken………..

I aften fik vi kyllingebryst på porre-/baconbund med ris og ærter – det smagte PRAGTFULDT!!! Super lækker, nem og hurtig at lave – hvad kan være bedre?? Jeg kan ikke huske hvor jeg har den fra, måske fra Jubii debatten, men jeg ved det ikke………

Kyllingefilet på porre-/baconbund: 4 pers.
1 stor porre
2 dl piskefløde (jeg brugte madlavningsfløde)
150 g bacon i tern
1 dl hvidvin
salt, friskkværnet peber
500 g kyllingebrystfileter
½ dl revet mozzarellaost
Rens porren og skær den i tynde skiver. Svits bacon på en tør pande. Tilsæt derefter porre og svits begge dele et par minutter. Tilsæt vin og fløde og kog blandingen sammen et par minutter. Smag til med salt og friskkværnet peber. Kom blandingen i bunden af et smurt ovnfast fad. Brun kyllingefileterne på begge sider og krydr dem med salt og friskkværnet peber. Læg dem ovenpå porre-/baconblandingen. Drys med revet ost og sæt fadet i en 220 grader varm ovn i 25 minutter (se note). Server med løse ris og grønsager.

Note 1:
Jeg ventede med at komme osten på til ca. 5 minutter før det var færdigt.

Bøger:
Jeg er blevet færdig med Ken Follett’s “Sneet inde” og kan kun anbefale den, jeg synes at den var ret god. Jeg skal nu igang med Mo Hayder’s “Tokyo” og jeg er meget spændt. Bogen skulle være ret god – men også meget uhyggelig. Hun skulle være den nye stjerne indenfor engelsk litteratur.
Jeg har fået tæller på siden (den kom på i går aftes ved 23-tiden), så nu kan jeg rigtig følge med i hvor mange der klikker sig ind på siden………..jeg må sige at jeg er behagelig overrasket over at det er SÅ mange – TAK TIL JER ALLE!!! 🙂

Print Friendly
Tilbage

16 kommentarer


  1. Feb 18, 2007
    8:30 pm

    Mia

    God idé med tælleren, så du kan se hvor mange der kigger forbi 🙂

    I øvrigt så ser dagens opskrift ganske lækker ud – den må afprøves snarest


  2. Feb 18, 2007
    8:40 pm

    Lea

    Hej Birte,

    det ser bare så lækkert ud, det bliver aftensmad en af dageneher i kolde Canada.
    Tak for den super duper ananaskylling i wok opskrift, den gjorde lykke blandt manden og børnene.
    Jeg er så glad på dine vegne, at din sygdom er blevet bekræftet. Din sidste blog var meget stærk!
    Knus fra Lea


  3. Feb 18, 2007
    9:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mia!

    Jeg kan kun anbefale retten på det varmeste, det smagte så godt og det er ikke sidste gang jeg laver det 🙂
    Ja, jeg er hele tiden forbavset over at se hvor mange der er forbi min side……..det gør mig SÅ glad!

    Mange hilsner
    Birthe


  4. Feb 18, 2007
    9:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lea!
    Har I rigtig vinter i Canada? Som du sikkert ved, så er det ikke det helt store her i lille DK 🙂

    Godt at ananaskyllingen faldt i god smag, jeg synes også at det blev ret godt…….og denne tror jeg også I vil kunne lide. Jeg ved jo at I godt kan lide kylling 🙂 Jeg tror at et lækkert flute ville være rigtig godt til….

    Ja, jeg ved godt at det sidste indlæg blev lidt følelsesladet, med det er SÅ godt at få det ud – og så ved I også lidt om personen bag denne blog 🙂

    Varme hilsner til et koldt Canada
    Birthe


  5. Feb 18, 2007
    10:09 pm

    Anonymous

    Smager det meget af vin – kan man evt undlade det – min kæreste bryder sig aldrig om det når jeg putter vin i maden…. Men det ser lækkert ud.


  6. Feb 18, 2007
    11:07 pm

    Marie-Louise

    Hejsa – Fakta havde på et tidspunkt en opskrift med noget kyllingfillet på bund af porer og bacon (vist nok) – kæresten lavede ihvertfald en opskrift derfra der minder meget om din 🙂


  7. Feb 18, 2007
    11:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Jeg vil tro at vinen sagtens kan udelades, vi kunne slet ikke smage at det var i 🙂


  8. Feb 19, 2007
    4:31 pm

    Lise

    Uha det ser lækkert ud, det må jeg lige printe ud så manden kan lave det en aften 🙂 hos os er det nemlig manden er laver maden.

    Kh
    Lise (som har svaret på din statistik)


  9. Feb 19, 2007
    9:47 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lise!

    Ja, det er rigtig godt, så du kan godt glæde dig 🙂

    Tak fordi du har svaret på min statistik………og også tak til alle I andre der har taget Jer tid til det. Det er SÅ pænt af Jer 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Mar 17, 2008
    1:13 pm

    Anonymous

    Jepsen.. Jeg fandt kylling på Porre/bacon bund opskriften bag på en pose med frosne kyllingefilet fra Fakta for nogle år tilbage.. Men det gør jo bestemt ikke retten dårligere.. Er også en af min ynglingsretter.. Kan bare ikke tåle den så godt, buler desværre lidt for meget ud af den.. ;o)


  11. Mar 17, 2008
    1:20 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anonym!

    Den smager ihvert fald godt, hvor den er fra ved jeg ikke, tror jeg har fundet den på nettet et sted….

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Oct 25, 2011
    1:33 pm

    Lise Aa

    den skal prøves i aften, det ser super lækkert ud!


  13. Oct 25, 2011
    2:13 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lise!

    Velkommen herinde, tror ikke at jeg har set dig før – og tak fordi du giver dig til kende.

    Jeg håber, at det vil falde i din smag 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  14. Apr 18, 2012
    1:36 pm

    Betina Noyé

    Jeg overvejer at tilsætte hvidløg, champignon og cherrytomater???


    • Apr 18, 2012
      1:38 pm

      Betina Noyé

      P.S. ELSKER at følge med på din blog ;-)))


    • Apr 18, 2012
      5:42 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Betina!

      Det skal nok blive godt – og tak fordi du følger mig 🙂

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!