Bacon-/grønsags-/kartoffelfad a la Newyorkerbyheart…………
Bacon, løg, hvidløg og rosmarin svitses…………..
De forskellige grønsager kommes ved………..
I aften – som jo er aftenen inden den store dag i morgen hvor jeg skal gense min amerikanske “familie” – fik vi grønsags-/bacon-/kartoffelfad a la Newyorkerbyheart. En ret som jeg “opfandt” den allerførste sommer vi var i Sverige, da det er så let og alt er samlet i et fad.
Grønsagerne kan selvfølgelig varieres efter smag og behag – og hvad du har i køleskabet. Det er igen en af de retter hvor der ingen mængde-angivelse er på, sorry………..
Grønsags-/bacon-/kartoffelfad a la Newyorkerbyheart:
kartofler, skrællet og skåret i skiver
gulerødder skåret i kvarte og hakket
løg, hakket
hvidløg, hakket
frisk rosmarin, finthakket
snackpeber, hakket
broccoli, dampet let og plukket i mindre buketter
champignon i kvarte eller halve
squash i skiver
salt, friskkværnet peber
bacon i tern
(madlavnings)fløde
Kartoflerne lægges i bunden af et fad og krydres med salt og friskkværnet peber. Bacon steges på panden, når det har fået noget farve og er næsten sprødt, kommes løg, hvidløg og finthakket rosmarin ved. Lad det svitse lidt sammen. Hæld de andre grønsager ved, krydr med salt og friskkværnet peber og lad det svitse sammen et par minutter. Hæld det hele i fadet ovenpå kartoflerne og hæld så meget (madlavningsfløde) ved som er nødvendigt. Sæt i ovnen ved 200 grader i ca. 45 minutter. Vend det rundt nogle gange undervejs.
Bøger:
Jeg er startet på Dan Melchior’s “Milde Moses” om jøden Moses’ overlevelse i ikke mindre end 5 koncentrationslejre under 2. verdenskrig. Det er en fantastisk stærk, men også meget livsbekræftende bog og jeg kan kun anbefale den!!! Bogen er en biografi.
I morgen tidlig sætter vi jo så kursen mod København for at mødes med min amerikanske værtsmor fra jeg var au pair hos dem i 1990-1991. Hun medbringer “mine” 2 børn, Tristan og Emma. Jeg har ikke set dem siden 1998, så jeg glæder mig helt vildt!!!!! Vi skal være derovre til på søndag og bo på SAS Scandinavia på Amager Boulevard. Er I interesseret, kan I se hotellet her. Tristan skal fægte i weekenden, han er en virkelig god fægter og er måske kommende olympisk deltager. Jeg har aldrig set en fægtekamp, så det glæder jeg mig til. Ellers skal tiden bare gå med at snakke, spise god mad, se lidt på seværdigheder, snakke, snakke, snakke – og nå ja, fik jeg nævnt god mad??
Pga. af Københavner turen bliver der så heller ikke blogget i de næste dage…………
Kan I have det godt og passe godt på Jer selv…………..jeg vender STÆRKT tilbage!!

















