Banankage med karamelglasur………
Jeg bagte en banankage med karamelglasur i dag, en opskrift jeg har fundet inde på Jubii debatten……….og den kan I godt se at få bagt, den er FANTASTISK!!! Jeg skar som sædvanlig lidt i sukkeret hist og pist (måske derfor glasuren blev lidt tynd), men den smager nu godt alligevel
Banankage med karamelglasur:
150 g smør
150 g sukker (jeg brugte 130 g)
2 æg
275 g mel
2 tsk. bagepulver
½ tsk. salt
2 tsk. vanilisukker
3 bananer
1 dl mælk
Glasur:
75 g smør
50 g brun farin
1/4 dl mælk
100 g flormelis (jeg brugte 90 g)
½ tsk. vaniliesukker
Rør smør og sukker hvidt, tilsæt æg og pisk rigtig godt. De tørre ingredienser blandes og røres i dejen skiftevis med de moste bananer og mælken. Hældes i en bradepande på ca. 20 x 30 cm. Sættes i ovnen ved 175 grader (ikke varmluft) i ca. 45 minutter.
Glasur:
Smør, brun farin og mælk varmes langsomt op til det koger. Tages af varmen og så røres flormelis og vaniliesukker i. Kommes på kagen.
Samme dag for et år siden
- Pasta med citronsauce og marinerede tigerrejer (Magasinet Mad! nr. 03/2012)...... - 2012
- Skøn ovnbagt laks fra bogen "Få et nyt liv på 4 uger" af Lene Hansson (Forlaget Lindhardt&Ringhof)................ - 2009
- Casserole med oksekød og pasta............... - 2007
- Blogtjek 07 - spørgeskema......... - 2007

















