Newyorkerbyheart

Dobbeltbagte kartofler og stegt pangasius filet………

Fyldet til de bagte kartofler…………

Indmaden er skrabet ud og skallerne er klar til at blive fyldt igen……..

Så skal de bages igen……….

Pangasius filet’en steges……..

Aftenens tallerken……….

I aften stod menuen på dobbeltbagte kartofler og stegt Pangasius filet…………og hvor det smagte!!! De dobbeltbagte kartofler blev SÅ lækre. Jeg fulgte ikke nogen opskrift, men gjorde som jeg tror at de “skal” laves. Fisken stegte jeg bare i en blanding af olivenolie og lidt smør – og de blev lige så lækre som de plejer. Jeg dryppede dem også lige med lidt limesaft under stegningen og krydrede selvfølgelig med salt og friskkværnet peber.

Dobbeltbagte kartofler:
bagekartofler, rengjorte
1 pk. bacon i tern
hakket frisk purløg
lidt friskhakket persille
salt, friskkværnet peber
champignon i skiver
1 lille løg, finthakket
1 pk. Philadelphia flødeost, light
lidt olivenolie
De rengjorte kartofler pakkes i folie og kommes i en 200 grader varm ovn i ca. 50 minutter. Når de er færdige pakkes de ud, skæres midt over og køler lidt af.
Imens steges bacon, når det næsten er færdigt kommes løg og champignon ved. Når kartoflerne er afkølet lidt skrabes indholdet forsigtigt ud med en ske. Pas på at skallen ikke går i stykker, da de jo skal fyldes op igen. Kom indholdet af kartoflerne i en skål. Krydr med salt og friskkværnet peber og tilsæt flødeost. Pisk med en el-pisker, til det er som kartoffelmos. Kom bacon-blandingen i og pisk igen, til det er godt blandet. Fyld det tilbage i kartoflerne, der må gerne være top på. Dryp med lidt olivenolie og kom tilbage i ovnen ved 225 grader i ca. 15 minutter. Toppen skal gerne være let gylden og lidt sprød.

Note 1:
Fyldet kan jo varieres efter smag. Jeg tror, at jeg skal prøve med skinketern og squash en dag………..jeg er jo så vild med squash 🙂

Jeg har fået en kommentar om at jeg laver fed mad, for fed mad i forhold til skandinavisk mad. Jeg må indrømme at jeg ikke helt forstår kritikken?? Efter mine begreber er skandinavisk mad i mange tilfælde, fed og tung mad……….men jeg synes nu ikke at det jeg laver er så fed igen.
Jeg har før været inde på at jeg ikke går på kompromis med smagen. Jeg bruger ofte madlavningsfløde i stedet for almindelig piskefløde, men det er fordi at jeg ikke synes at det går ud over smagen…………så synes jeg at det er fint samtidig at skære ned på fedtet. Men jeg er IKKE fedtforskrækket. Jeg vil hellere spise mindre eller få noget sjældnere, end jeg vil spise noget der kun smager la-la. Jeg spiser ikke for at leve, jeg lever for at spise 🙂

Til gengæld bruger ikke (eller ihvert fald MEGET sjældent) margarine til at stege i. Jeg bruger olivenolie eller rapsolie. Jeg er meget glad for rapsolie og så skulle det jo være nogenlunde sundt. Hvis jeg synes at det skal have lidt ekstra smag, tilsætter jeg en lille klat RIGTIG smør………det gør en stor forskel nogle gange………….

Jeg drikker heller ALDRIG light sodavand – eller saftevand for den sags skyld. Jeg hader light!!! Den eftersmag det har, det kan jeg slet ikke enes med. Til gengæld er det meget sjældent at jeg drikker en sodavand, men når jeg gør, så skal det dælme også være en “rigtig” sodavand. Da jeg i sin tid arbejdede på fabrik – før jeg blev annoncekonsulent – havde jeg nogle gange saftevand med på arbejde…………….og jeg tror at jeg var den eneste i hele byen der købte FUN saftevand med sukker!!!! I hvert fald var det svært at opdrive 🙂

I morgen og i overmorgen blogger jeg ikke. Vi skal have chiligryde (den fra Karoline) og da jeg før har postet den her, vil jeg ikke belemre Jer med den igen. Jeg vender tilbage på fredag med Kylling a la King.

Print Friendly
Tilbage

5 kommentarer


  1. Mar 6, 2007
    8:50 pm

    Zpitzen

    Det handler vel også primært, i mine øjne ihvertfald, om at få nok grøntsager.. Steger eller bager heller aldrig med margarine..
    Og tak for inspiration, med alle dine opskrifter.. 🙂


  2. Mar 6, 2007
    9:16 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej!

    Ja, det tror jeg også at du har ret i……..grønsager er den rigtige vej at gå 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Mar 10, 2007
    11:43 am

    The Precious Silver Cat.

    Hejsa.

    Lidt ekstra inspiration til dine dobbeltbagte kartofler. Prøv at rør kartoffelmosen med cheasy fraiche, presset hvidløg, masser af paprika, salt og peber. Det smager vildt godt. Jeg plejer bare at mose kartoflerne med en gaffel, så bliver de lidt rustikke i mosen 😉

    Næste gang jeg laver dem, tror jeg at jeg vil prøve at lave din variant, den ser nemlig osse lækker ud.

    Ang at du får kritik for at lave fed mad….den forstår jeg så heller ikke. Synes da ikke det er så slemt igen. Men nu er det jo heller ikke en slankeside du har 😉

    Tak igen for alle de lækre opskrifter.

    Jeg er i øjeblikket ved at øve mig på min nye weber grill, uha alt smager godt på den. Det skulle I prøve.

    Mange hilsner fra
    Christina


  4. Mar 17, 2007
    5:33 pm

    Louise

    Der findes vel også blogs med fedtfattige opskrifter? Og så er det vel op til blog-ejeren at poste nøjagtig de opskrifter hun/han har lyst til, om de så svømmer i fedt, friture og olier.

    ;o)


  5. Mar 17, 2007
    7:03 pm

    Newyorkerbyheart

    Bogsider – nemlig 🙂

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!