Newyorkerbyheart

Oksekødsfad med tomatsauce……….

Billede mangler desværre

Tomatsauce med squash, løg og hvidløg…………

Billede mangler desværre

…………ligges i bunden af et fad………..

Billede mangler desværre

Oksefars kommes ovenpå………….

Billede mangler desværre

Lige kommet ud af ovnen……….

Billede mangler desværre

Aftenens tallerken…………….

I går aftes fik vi noget der hedder “Torino fad”: en slags tomatsauce med squash i bunden af et fad og så oksefars ovenpå. Vi fik pasta til…………og det smagte FANTASTISK!!! Det kan I godt få lavet og det er en god variation af pasta og kødsovs 🙂

Torinofad:
500 g hakket oksefars
2 æggehvider
½ dl rasp
½ dl oksebouillon (jeg brugte vand og lidt flydende bouillon)
1 revet løg
salt, friskkværnet peber
1 spsk. olie
1 hakket løg
2 squash
1 ds. hakkede tomater
1 dl vand
1 tsk. tørret basilikum
2 fed hakket hvidløg
salt, friskkværnet peber
2 tsk. paprika
tørret oregano
Varm olien op og svits løgene et par minutter. Tilsæt derefter squash, hvidløg, tomater og krydderier. Lad grønsagssaucen koge i ca. 15 minuter. Jævn evt. saucen, hvis den er for tynd. Hæld den i et ovnfast fad. Ælt oksekødet med de øvrige ingredienser til en ret fast fars. Bred den ud over grønsagssaucen, glat den pænt ud og sæt fadet i ovnen ved 200 grader i ca. 30 minutter (se note). Tag retten ud og lad den trække i ca. 10 minutter. Server med nykogt pasta.

Note 1:
Jeg rev lidt emmentaler og kom det ovenpå oksekødet ca. 5 minutter før det var færdig………det smagte skønt 🙂

I går aftes var vi ude og se Niels Hausgaard, han er bare helt utrolig. Vi har efterhånden lavet det til en fast tradition at tage ud og se ham hvert år………bortset fra sidste år hvor vi ikke nåede at få billetter. Jeg synes at han er en fantastisk entertainer, han sidder bare deroppe med hans guitar og formår virkelig at underholde hans publikum. Han er så “lun” og får samtidig sagt en masse sandheder…………

Bøger:
Jeg er begyndt på “Prædikanten” af Camilla Läckberg. Jeg synes at den er lidt svær at komme ind i, men måske er det fordi jeg har været så træt de sidste par dage.

I aften skal vi bare have rester. I morgen kommer kærestens mor – og nybagt mormor (tillykke Eva) – hjem efter 3 uger i Sydafrika, jeg regner med at hun kommer op og spiser sammen med os i morgen aften. Vi skal have tærte med kylling, soltørrede tomater og feta. Dertil salat og brød. Til dessert har jeg fundet en opskrift med pandekager fyldt med en slags mousse af hvid chokolade og citron, det tror jeg at jeg vil prøve at lave.

Print Friendly
Tilbage

2 kommentarer


  1. Mar 2, 2007
    9:03 pm

    Marianne's mening

    Tillykke med den lille ny pige i familien. Rigtig god weekend


  2. Mar 3, 2007
    10:14 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Mange tak 🙂

    Også god weekend til dig…….

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!