Newyorkerbyheart

Den store, sorte kuglegrill………….

12 april , 2007 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Shopping - Tags:

Grillen pakkes ud………

Med dække………..

………og uden…………

Prinsessen nød også det gode vejr i dag…………

Ja, så oprandt dagen hvor vi hoppede med på Weber “vognen”. Jeg har længe gerne villet have en Weber grill, fordi jeg synes at vores gamle – billige – kuglegrill var af for dårlig kvalitet. Men jeg ville også gerne have en, fordi vi jo til december flytter i splinternyt hus……og der synes jeg bare at Weber’en hører hjemme 🙂

Vi smed den gamle grill ud, da vi ryddede op her først på året og nu da vejret så er blevet så godt – ja så skulle vi jo ud og have en ny grill. Vi har diskuteret frem og tilbage om hvilken grill vi skulle have. Kæresten var såmænd med på at vi skulle have en Weber når vi flytter i det nye hus, men synes at vi måske bare kunne have en billig en her i sommer. Jeg synes at det var tåbeligt at give penge ud til en – godt nok – billig grill, for så bare at købe en Weber til næste år. Hvorfor ikke bare købe den nu???

Efter nogen diskuteren frem og tilbage kom kæresten så hjem med vidunderet i dag. En Weber grill, 57 cm. med askeopsamler og overtræk. Den kostede kr. 1.200 i Bilka – og ja det er mange penge………………men vi håber så også, at den holder i mange år!!!

Jeg er godt klar over at jeg før har skrevet at en kuglegrill ikke behøves at være en Weber og at en billig kuglegrill kan gøre arbejdet. Det mener jeg for så vidt stadig…………….men når jeg har haft fat i Weber’en må jeg også indse at det er mere kvalitet!!!! Det er også meningen at vi vil prøve at lave stege – og muligvis en and – i grillen og da er jeg af den overbevisning at det er bedre i en Weber grill end i en billig kuglegrill. Vi har aldrig prøvet at tilberede en steg eller and i vores billige kuglegrill – kun pølser, steaks, små kyllingestykker osv.

Nu glæder jeg mig til at eksperimentere med den nye grill – så jeg håber at I bærer over med mig hvis der går “grill-kuller” i min blog 🙂

I øvrigt, sikke et FANTASTISK vejr!!!! Det er SÅ dejligt og det er jo slet ikke til at få nok – især ikke på denne tid af året. Jeg glæder mig til weekenden hvor de lover op til 20 grader, jeg håber at sidde ude på terrassen på min solvogn og læse i mine amerikanske magasiner……….

I morgen vil menuen bare stå på rester, men på lørdag skal vi have kartoffelsalat og pølser (ja, jeg ved det godt ikke særlig opfindsomt *S*), på søndag tror jeg at vi skal have året første gang “Sticky chicken” som er min ultimative grill opskrift og som vi – her i huset og vores gæster – ELSKER. Vi får den utallige gange i løbet at hver eneste “grill sæson”. Hvis I er interesseret, har jeg tidligere postet opskriften her og her.

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!