Newyorkerbyheart

Fad med kartofler og oksekød………….

Svitset oksefars med grønsager og hakkede tomater lægges i et fad………..

Let kogte kartoffelskiver og Mornaysauce hældes over………..

Den lækre salat………

………..lige kommet ud af ovnen………

Aftenens tallerken………….

I aften fik vi et oksekødsfad med kartofler og dertil en lækker salat. Det smagte rigtig godt og var supernemt og hurtigt at lave……….

Oksekødsfad med kartofler:

600 g skrællede kartofler i skiver

500 g hakket oksekød

1 tsk. tørret timian

2 grønne peberfrugter i tern

1 ds. hakkede tomater med hvidløg (eller hvidløg kan tilsættes særskilt)

2 løg, hakkede

½ liter Monaysauce (jeg brugte den fedtfattige)

salt, friskkværnet peber

200 g revet ost

Kartofler i skiver koges i letsaltet vand i ca. 10 minutter. Afdryppes. Løg (og evt. hakket hvidløg) svitses få minutter. Oksefars tilsættes og det svitses til det bliver brunt og grynet. Tilsæt timian, peberfrugter og de hakkede tomater, lad det småsimre i ca. 5 minutter. Smag til med salt og peber. Kom kødet i bunden af et ovnfast fad. Læg kartoffelskiverne ovenpå som låg. Hæld Mornaysauce over og drys med ost (jeg ventede nu med osten til der manglede ca. 10 minutter af bagetiden). Sættes i ovnen ved 200 grader i 20 minutter.

Jeg serverede det med en lækker salat af forskellige spæde salatblade, radiser, rød peberfrugt, emmentaler ost i tern og friskkværnet peber. Jeg lavede en dressing af balsamico, olivenolie, groft salt, friskkværnet peber, dijonsennep, og ahornsirup.

I morgen skal vi bare have rester fra i dag, men I bliver ikke snydt alligevel. Jeg skal have bagt et par kager til påskefrokosten, som skal holdes hos kærestens mor på torsdag. Jeg tror at det bliver en italiensk tærte og en kage der hedder “Hvepsebo”………..

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!