Oksekødsfad med kartofler og blomkål + min nye kjole……..
Skivede kartofler ligges i bunden af et smurt fad……….
Oksefars svitset med hvidløg og blomkålsbuketter lægges ovenpå………..
Den opbagte sovs med dild i, kommes på til sidst………..
I aften fik vi et fad med kartofler, hakket oksekød, blomkål og en opbagt sovs over……..og det smagte rigtig godt. Dild’en i sovsen, gav en fantastisk smag – og blomkål er jo altid godt
Samsøfad (fad med hakket oksekød, kartofler og blomkål)
1 blomkål
500 g kogte, pillede kartofler
500 g hakket oksekød
2 fed hvidløg
Opbagt sauce af:
50 g margarine
50 g mel
mælk eller blomkålsvand
salt, friskkværnet peber
1-2 bdt. dild
Kog blomkålen i letsaltet vand og gem vandet til saucen. Del den i små buketter. Skær de kogte, afkølede kartofler i skiver. Brun oksekødet med hvidløg, salt og friskkværnet peber. Smelt margarinen og rør melet i, til en smørbolle. Hæld væske ved – lidt ad gangen – og lad det koge op. Tilsæt mere væske til det bliver en meget tyk sauce. Tilsæt hakket dild, salt og friskkværnet peber og kog saucen igennem i 5 minutter. I en smurt fad lægges først kartoffelskiver, så oksekød, derefter blomkålsbuketter og tilsidst dildsaucen. Sættes i ovnen ved 180 grader i 25-30 minutter.
Hvad synes I om min nye kjole? Jeg har købt den til et bryllup vi skal til i juni måned, jeg har også købt en lille guldtaske og et par sko i sort og guld. Nu skal jeg bare finde den helt rigtig halskæde. Allerhelst en med en stor (guld)blomst, men nu må vi se hvad jeg falder over.
Bøger:
Jeg er stadig ved at læse “Operation Allike” og jeg kan ikke anbefale den nok. Den er helt utrolig spændende og meget velskrevet…………..eneste minus: den “stjæler” min nattesøvn!!!!
Hus:
Vi har lige fået brev fra det firma der skal bygge vores nye hus. Vi skal nu til at tage stilling til diverse tilvalg. Vi har fået nogle papirer vi skal udfylde som forberedelse til vores byggemøde og vi skal ud og se på køkken, bad, skabe osv. Køkkenfirmaet der leverer køkken, bad osv. til byggeprojektet er dette. Det er ret spændende det hele!!!
Vi har allerede bestemt at redskabsrummet skal forlænges med 1 meter (som er det maksimale den kan forlænges med) og at vores terrasse også skal forlænges med ca. 1½ meter i dybden (ca. 10 kvm. ekstra). Desuden skal vi have lagt nogle fliser mellem huset og carporten/redskabsrummet. De fleste af vores tilvalg er ekstra antennestik i værelserne, spots forskellige steder og nogle ekstra stikkontakter.
Jeg burde jo være kommet mig helt over min influenza, men jeg er stadigvæk SÅ forfærdelig træt. Jeg kan sove konstant, det er som om min krop bare kræver søvn, søvn, SØVN!!!! Jeg har svært ved at komme ind i min træningsrytme igen – og jeg er så gal på mig selv fordi jeg ikke kan tage mig sammen. Jeg synes lige, at jeg var kommet ind i sådan en god rytme………..og nu er det hele ødelagt!!! Jeg får lavet lidt yogalates engang imellem og i dag har jeg fået lavet nogle styrkeøvelser……….men ellers går det ikke ret godt med at tage mig sammen
Jeg vil jo gerne lige have strammet (mormor)armene og taljen lidt op, inden jeg skal i det store skrud til brylluppet…………..
Samme dag for et år siden
- Kyllingekødboller med ramsløg i grøn karry a la Newyorkerbyheart........ - 2012
- Boganmeldelse: "Kadaverdoktoren" af Lene Kaaberbøl (E-bog)......... - 2011
- MissMuffins pasta med flødesauce og kyllingekødboller......... - 2011
- ChiliHouse og frokost på MASH........... - 2011
- Foodprocessor - hvad har I........... - 2010
- Skøn kage med dadler og mandler.............. - 2010
- Så skal vi til Falsled Kro.............. - 2009
- Varme hveder....... - 2008

















