Bøffer med champignon og hvidløgsstegte bønner……
Farsen med champignon og rød peber……….
I aften har vi fået hakkebøffer med champignon og rød peber, dertil fik vi hasselback kartofler, whiskeysauce og grønne stegt med hvidløg. Det smagte alt samme rigtig godt og var en lækker aftensmad. Til dessert lavede jeg en Brownie – en af de pakker jeg har fået fra USA. Dvs. det blev kun til ½ Brownie, da jeg ikke havde olie nok. Så altså lun Brownie og vanilieis til dessert
Bøffer med champignon og rød peber:
350 g oksefars
250 g champignon
1 rød peberfrugt
2 æg
3-4 spsk. rasp
salt, friskkværnet peber
Lynstegte bønner med hvidløg:
200 g grønne bønner (frosne)
olivenolie
1-2 fed knust hvidløg
Hak champignon og rød peber meget fint. Bland det med kød, æg, rasp, salt og friskkværnet peber. Jeg tilsatte også lidt tørret timian. Form til bøffer og steg dem i lidt olie på panden.
Bønner:
Hvidløg svitses i en sauterpande i lidt god olivenolie – pas på at de ikke bliver for brune. Bønner kommes ved og vendes rundt. Lad dem simre under låg til de er møre og vend rundt i dem et par gange. Krydr med salt.
I morgen skal vi bare have rester, så jeg vender tilbage igen på mandag (formodentlig *S*), med hvad ved jeg endnu ikke………
Rigtig god weekend til Jer alle!!

















