Newyorkerbyheart

Karbonader med stuvede ærter og gulerødder…………

Karbonaderne inden de paneres………

Så er de på panden……….

Brune, sprøde og lækre……….

Stuvede gulerødder og ærter……

Aftenens tallerken……………

I aften fik vi god, gammeldags dansk mad: karbonader med stuvede ærter og gulerødder. Jeg har aldrig været vild med stuvede ærter og gulerødder da jeg var lille, så nu skulle det prøves igen. Jeg har ikke fået det i mange, MANGE år………..og jeg tror aldrig at det bliver en af mine livretter, men jeg kunne lide det bedre end da jeg var barn 🙂

Karbonader med stuvede gulerødder og ærter:

500 g hakket flæskekød (jeg brugte 5-7%)

groft salt, friskkværnet peber

1 æg

rasp

tørret timian

margarine til stegning

frosne ærter og gulerødder

lidt flydende grønsagsbouillon

lidt vand

meljævning

salt, friskkværnet peber

Kødet formes til pæne, runde “bøffer” og hakkes på kryds og tværs. Æg piskes sammen med lidt salt og friskkværnet peber i en dyb tallerken og i en anden tallerken blandes rasp med salt, friskkværnet peber og lidt tørret timian. Karbonaderne vendes først i raspen, så i det let piskede æg og så igen i raspen. Derefter på en varm pande med smeltet fedtstof, steger til de er gennemstegte (jeg gav dem ca. 10 minutter på hver side).

Frosne ærter og gulerødder kommes i en gryde med vand så det lige dækker, lidt flydende bouillon og lidt salt. Varmes op til kogepunktet. Meljævning rystes sammen og kommes i, kog op til det tykner og lad det koge lidt igennem. Smag til med salt og peber. Server med kogt blomkål eller nye kartofler – og et persilledrys………

I går var vi ude på en dejlig køretur. Vi kørte først til Horsens, hvor vi fandt en campingplads der lå ned til vandet. Der var så skønt, så vi sad og nød naturen og vandets beroligende skvulpen. Der var nogle unge mennesker, der var ved at lære og windsurfe………så der var lidt at kigge på 🙂 Derfra kørte vi til Snaptun, hvor vi aldrig før har været. Fra Snaptun kan man sejle til Hjarnø og Endelave – vi tog dog ikke over til nogen af øerne – måske en anden gang. På vejen havde vi stoppet ved en lille Dagli’ Brugs hvor vi købte kiks, ost, radiser, vindruer og lækre, krydrede pølser med ost i. Vores improviserede picnic sad vi så og nød ved vandet i Snaptun………..og det smagte FANTASTISK!!! Hvordan kan det være at mad altid smager bedre i det fri??? Efter en gåtur langs vandet, hvor vi nød naturen og kigge på de flotte huse, kørte vi hjem og hyggede os resten af dagen………..

Jeg har modtaget en mail fra en der hedder Nazan, jeg beklager at jeg ikke har mailet retur, men jeg bliver ved med at få min mail retur. Jeg vil bare sige dig tak for din søde mail og jeg er spændt på om du kunne lide dressingen (den til pastasalaten, som jeg lavede den anden dag).

Print Friendly
Tilbage

4 kommentarer


  1. May 21, 2007
    8:38 pm

    Marianne's mening

    Karbonader har jeg også fået til aften. Det kan jeg nu godt lide.
    Foresten tillykke med nedgang i str. Virkeligt flot. Jeg ville have skrevet før, men nu kommer det:-) Tillykke det er flot!


  2. May 21, 2007
    8:47 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!
    Det var da lidt sjovt at vi har fået det samme. To sjæle, een tanke 🙂

    Tak for det, jeg er også glad for det 🙂


  3. May 22, 2007
    6:33 pm

    Deborah

    Jeg elsker både karbonader og stuvede ærter og gulerødder. Bare der er sovs – så er jeg glad 😉 Her bliver det ikke til det vilde med madlavningen lige i de her dage, jeg er godt nok sløj. Men så kan jeg jo kigge forbi her.


  4. May 22, 2007
    7:46 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Deborah!
    Jeg er ked af at høre, at du stadig har det skidt. Jeg sender dig nogle helbredende tanker og håber at du snart får det bedre 🙂
    Varme hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!