Newyorkerbyheart

Pekingpandekager med hoisin-/honning glaseret and, del 3………

16 maj , 2007 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Diverse - Tags: , ,

Close-up af Pekingpandekagen med hoisin-/honningglaseret and, agurk og porre………

Rullet sammen……..og så er den klar til at blive spist………

Hoisin-saucen……….

I aften har vi altså – som I nok har fundet ud af – fået Pekingpandekager med hoisin-/honningglaseret and, agurker i stave og porrer i julienne……….og det smagte så FANTASTISK!!!! Vi har fået retten et par gange hos Yans Wok (Bagerstræde 9, KBH. V), så nu ville jeg selv prøve at lave det. Pandekagerne var ikke helt magen til dem vi fik på Yans Wok…….men de smagte nu ligeså godt!!! Alt i alt var det er hit og noget som jeg helt sikkert vil lave igen. Det er lidt tidskrævende at lave pandekagerne – men det er arbejdet værd!!!

Jeg lavede også en rissalat til, men der blev ikke rigtig spist noget af den – pandekagerne var noget mere interessante og der var masser af dem 🙂

Pekingpandekager:

6 dl mel

1 tsk. salt

1 spsk. sukker

2½ dl kogende vand

Til pensling:

sesamolie

olie til stegning (IKKE sesamolie!!!)

Mel, salt og sukker blandes i en skål. Hæld kogende vand over og rør det hurtigt sammen til en dej (se note). Når det er tilpas afkølet, hældes massen ud på et melet bord og æltes godt med hænderne. Den skal blive smidig. Lad dejen hvile i 30 minutter. Dejen deles i små portioner á ca. 15 g. og rulles ud så tyndt som overhovedet muligt. Læg pandekagerne sammen 2 og 2, den side som vender indad, pensles med sesamolie. Varm en stegepande op med lidt olie på (det skal IKKE være sesamolie), jeg brugte rapsolie, og steg pandekagerne et par minutter på hver side. De er færdige når de vil “puffe” op. Pandekagerne lægges på en tallerken som dækkes med folie og varmes forsigtigt i mikroovn eller almindelig ovn inden de serveres.

Note 1: Jeg fordelte væden så godt jeg kunne og miksede det sammen med en træske. Det er ret sejt – men tilsæt IKKE mere væske – det samles når det æltes…….

Hoisin-/honningglaseret and:

2 store andebryster

1 glas hoisin sauce

1 spsk. flydende honning

1 agurk

8 forårsløg (jeg brugte porre)

Snit fedtsiden på andebrysterne og krydr med salt og friskkværnet peber på begge sider. Steg med fedtsiden nedad først, så behøves ikke yderligere fedtstof. Når fedtet er sprødt og brunt vendes de og brunes på den anden side. Bland 1 spsk. hoisin sauce med 1 spsk. flydende honning og pensl det på andebrysterne på begge sider. Læg i et ovnfast fad (evt. på bagepapir) og bages færdig i ovnen ved 200 grader i 30 minutter – lad dem derefter trække i 10 minutter (se note). Skær dem i tynde skiver og derefter skiverne i strimler (jeg fjernede fedtet – men det er op til Jer selv).

Flæk agurken på langs, fjern kernerne med en teske og skær dem derefter i stave. Skær forårsløg i julienne – eller porrer. Smør lidt hoisin sauce på en pandekage, læg derefter få stykker and, agurk og forårsløg/porre, rul sammen og nyd!!

Note 1: Jeg gav dem 30 minutter ved 200 grader og lod dem trække i 10 minutter (der stod nemlig ikke noget i opskriften om hvor lang tid de skulle have i ovnen.) Jeg synes at de var perfekte – da jeg ikke bryder mig om and der er rosa indeni……….men hvis det ønskes skal stegetiden selvfølgelig nedsættes lidt. Disse var dog super lækre og MEGET saftige 🙂

I må prøve at lave dem, de er SÅ skønne!! Hoisin sauce kan købes i supermarkeder eller hos asiatiske købmænd……….jeg ved ikke om alle vil kunne lide smagen, men jeg synes at den er skøn………

I morgen skal kæresten til polterabend, så jeg har en hel dag for mig selv – sammen med prinsessen, naturligvis 🙂 Jeg har besluttet at forkæle mig selv ved at lave sushi til frokost og til aftensmad skal jeg have “surf ‘n turf” som jeg ELSKER!!!

Der har været en og se på huset i dag – den FØRSTE!!!! Det var en dame i 60’erne som kom nordfra sagde hun, hun havde ikke lavet nogen aftale med ejendomsmægleren, så hun bankede bare på og spurgte om hun måtte se huset. Det måtte hun selvfølgelig – selvom her ikke var særlig ryddeligt og jeg var midt i morgenmaden!!!

Print Friendly
Tilbage

20 kommentarer


  1. May 16, 2007
    9:52 pm

    zpitzen

    ja.. Yans wok.. Det er et rigtig godt sted:-) og en spytklat derfra ligger sachi sushi.. den vil jeg klart anbefale…


  2. May 16, 2007
    10:33 pm

    Marianne's mening

    LÆkkert ser det ud. Jeg syntes det er lidt svært at stege andebryst for min bliver altid banket og det ryger vildt. Mon det er for hård varme?


  3. May 16, 2007
    10:58 pm

    Lise

    Iiih en der bare kommer og banker på døren, og vil se huset. Det hører jeg bare rigtig tit fra mine kunder (jeg er jo også ejendomsmægler) og egentlig forstår jeg ikke altid folk, jeg syns det er lidt respektløs bare at komme brasene. Jeg håber virkelig i får solgt huset inden i skal overtage det spritnye hus 🙂

    Kh
    Lise


  4. May 16, 2007
    10:59 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej zpitzen!

    Det skal jeg huske……..desværre er det alt for sjældent at jeg kommer til København…

    Mange hilsner
    Birthe


  5. May 16, 2007
    11:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!
    Tja, det tror jeg måske at det er..
    Nogen siger, at det er bedst at starte med en kold pande, lægge brystet med fedtsiden nedad og så lade det smelte og blive sprødt. Men jeg havde nu varme på fra starten af – sådan lige over middel. Min kogeplade går op til 9 (glaskaramisk) og jeg havde den til at stå på 7. Det giver jo altid lidt “røg”, men jeg synes nu ikke at det var slemt….
    I det hele taget er det en god ide bare at brune andebryst på panden (bare så de lige får skorpe – og fedtet bliver sprødt hvis du spiser det) og så stege færdig i ovnen. Disse var helt perfekte – saftige og lækre – bedre end at stege dem helt på panden (synes jeg) 🙂
    Mange hilsner
    Birthe


  6. May 16, 2007
    11:04 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisen!
    Ja det var lidt træls fordi huset jo slet ikke var ryddet til det…..altså ikke at det er totalt svinesti, men alligevel 🙂
    Ja, vi SKAL have det solgt inden vi overtager det nye. Så hvis ikke der sker noget sommeren over, må vi se på en prisnedsættelse….
    Så du må gerne krydse fingre 🙂

    Varme hilsner
    Birthe


  7. May 17, 2007
    11:24 am

    andrea

    Respekt for at du laver dine egne pandekager, det er altså imponerede!

    Jeg snyder altid og bruger nogle af de små tortillas.

    Jeg tror jeg ved, hvad jeg skal have til aftensmad nu 😉


  8. May 17, 2007
    11:42 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Andrea!
    Ja, du skulle virkelig prøve at lave dem selv…..det er så let (omend lidt tidskrævende) og smager så meget bedre 🙂


  9. May 17, 2007
    12:13 pm

    dessieZ

    Jeg er vild med and, så opskriften skal helt sikkert prøves på et tidspunkt 🙂

    Tak for en god blog, man kan jo ikke undgå at blive inspireret af alle de lækre opskrifter, billederne og dine skriblerier 🙂


  10. May 17, 2007
    4:01 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej dessiez!
    Ja, du skulle virkelig prøve denne ret……den smager utrolig godt 🙂

    Tak for rosen ang. min blog, jeg er så glad for at jeg har fået lavet denne blog – og for alle de mennesker der kigger ind hver dag!!

    Mange hilsner
    Birthe


  11. Dec 25, 2007
    4:49 pm

    Christiane

    Jeg har nettopp opdaget bloggen din og jeg er såå glad for at jeg fant den! Din oppskrift på pekinpannekaker og and ligner nemlig svært på en rett jeg og kjæresten min fikk på en fantastisk restaurant i Oslo – Dinner – og vi har drømt om de deilige pannekakene siden…Jeg har lett etter en oppskrift på internett lenge, og jeg er så glad for at jeg endelig fant din oppskrift! gleder meg til å lage den til min kjære. Vi er begge studenter og har ikke råd til å spise ute så ofte, men denne retten er jo en luksusrestaurant verdig! Håper jeg får det til..:) Bloggen din er superflott, keep up the good work!


  12. Dec 25, 2007
    5:06 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Christiane!

    Velkommen herinde, dejligt at du skriver en kommentar – tak 🙂

    Jeg har lavet disse pandekager og and MANGE gange – og jeg ELSKER det hver gang!! Det smager SÅ godt, så jeg er spændt på at høre om I kan lide det, når du får det lavet 🙂

    Jeg er glad for, at du kan lide min blog og jeg håber, at du vil kigger forbi engang imellem….

    Mange hilsner
    Birthe


  13. Feb 2, 2008
    10:27 pm

    Christiane

    Hei!

    Nå har jeg nettopp laget dine Hoisin-honning glasert and med pekingpannekaker…det smakte fantastisk! Jeg er fattig student så jeg og kjæresten måtte nøye oss med bare én andebrystfilet, men det var virkelig verdt pengene.

    Jeg hadde litt problemer med å kjevle pannekakene så tynne som jeg tror de burde være, har du noen tips? Vi endte med å ta pannekakene fra hverandre etter steking (sesamoljen gjorde det lett), fordi de ble for tykke når de lå dobbelt.


  14. Feb 3, 2008
    1:34 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Christiane!

    Jeg er glad for at du kunne lide dem, vi ELSKER dem 🙂 Der er også meget kød på 1 andebryst, så det kan fint gå an til 2 pers……
    Det er lidt svært nogle gange at rulle dem tyndt nok ud, det er kun at blive ved med at rulle ud med en kagerulle, men det tager tid. Vi skiller dem også ofte ad, og som du siger, så er det let fordi der er sesamolie på…

    Mange hilsner
    Birthe


  15. Jan 30, 2009
    11:58 am

    Anne Mette Toft

    Hej Birthe,
    Vi fik disse fantastiske pandekager i går, som jeg også har fået på restauranter tidligere. Namme nam. Nu har jeg så et halvt glas hoisinsauce tilbage… Hvad bruger du dine rester til? Det kan kun holde sig et par dage – og speltpandekagerne bliver ikke lige nu… 🙂
    am


  16. Jan 30, 2009
    12:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Anne Mette!

    Ja, de er gode disse pandekager, jeg elsker den her ret 🙂

    Jeg har lavet Moo shu pork, som der er en opskrift på inde på mit opskriftindeks, men ellers har jeg nu tit gemt det i køleskab og det sker der altså ikke noget ved….

    Mange hilsner
    Birthe


  17. Jun 18, 2009
    12:20 pm

    Dimsedut

    Hej,

    Tænk at jeg først er stødt på din blog nu – sådan en lille foodie, som mig *g*. Vi fik faktisk peking-pandekager (eller hvad man nu kalder dem) forleden. Jeg plejer nu at stege en hel and gnedet med five-spice og stoppet med appelsin og ingefær, men det er selvfølgelig noget mere overskueligt med andebryster – det vil jeg prøve. Som pandekager bruger jeg rispandekager, som bare skal dyppes hurtigt i varmt vand. Nåjo – hvis man synes, at hoisin-saucen er for kraftig, kan man blande dem op med en dåse flåede, hakkede tomater – det er super 🙂

    Jeg ser frem til at prøve dine opskrifter i fremtiden.

    Mvh Marie i Århus


  18. Jun 18, 2009
    12:24 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marie!

    Velkommen herinde og jeg er da glad for at du fandt mig – og fordi du giver dig til kende 🙂

    Jeg ved godt at nogen steger en hel and, men jeg synes nu at disse andebrystfileter er bedre, de har en rigtig god smag – og så synes jeg også at det er arbejdet værd at lave sine egne pandekager, ihvert fald i min verden……

    mange hilsner
    Birthe


  19. Mar 27, 2012
    1:56 pm

    Merete

    Hej

    Jeg har lige prøvet at lave de her pekingpandekager og de smager jo intet mindre end fantastisk!!!. Jeg synes dog også det er noget tidskrævende at rulle pandekagerne ud (selvom jeg er helt enig i at det er det værd), og jeg vil høre om du tror at man kan gøre det i god tid før de skal bages. Det vil gøre det lidt lettere, når der hen ad eftermiddagen også er gæster og et par trætte børn at håndtere :-).


    • Mar 27, 2012
      3:39 pm

      Newyorkerbyheart

      Hej Merete!

      Du kan fint lave den på forhånd og så pakke dem ind i stanniol og varme dem forsigtigt op, ved ikke for høj varme (ca. 175 grader). Jeg laver nogle gange en ordentlig portion, og så fryser jeg dem ned, det kan de nemlig også 🙂

      Jeg elsker disse pandekager og and.

      Mange hilsner
      Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!