Rabarber-/jordbærtærte………..
Luksus kyllingesalaten (som jeg har lavet før), med brød og dressing……….
Jordbær og rabarber drysset med sukker og vaniliesukker……….
I går aftes havde vi besøg af kærestens 2 søstre og 2 niecer – og det var SÅ hyggeligt. Den nyeste lille baby, som skal hedde Luna, er bare sådan en perfekt lille baby. Den smukkeste hud, store babyblå øjne og mest perfekte så fødder og hænder – nå ja, den mest perfekte lille babykrop *S*. Hun er SÅ baby-lækker…………..
Storesøsteren er – Mille, 5 år – er SÅ glad for hende og det er meget rørende at se hvordan hun tager sig af hende. Hun aer hende og giver hende knus’er. Hun kan godt lide at sidde med hende når hun sidder og se tv – den perfekte storesøster
Vi fik den lækre luksus kyllingesalat – men glemte selvfølgelig at komme de pinjekerner på, som jeg havde ristet!!. Den var et hit!!! Hvis I ikke har prøvet, så skulle I virkelig prøve den, den er SÅ lækker og der er så mange gode ting i den. Perfekt gæstemad på en sommerdag – let og lækker, men alligevel mættende…………..
Til dessert lavede jeg en rabarber-/jordbærtærte. Vi har nogle “vilde” rabarber der gror ude i vores hegn (som er ud til åbne marker), men da det ikke var helt nok, skar jeg nogle frosne jordbær i kvarte og kom i sammen med rabarberne – det blev rigtig godt.
Rabarbertærte:
125 g smør
125 g sukker
1 æg
100 g hakkede mandler
60 g mel
1/4 tsk. bagepulver
Fyld:
350 g rabarber i tern
125 g sukker
vaniliesukker
Smøret røres blødt. Sukkeret drysses i. Ægget tilsættes. Mandlerne blandes i. Mel og bagepulver sigtes sammen og røres i til sidst (se note). Rabarberne lægges i et smurt tærtefad og en blanding af sukker og vaniliesukker drysses over. Dejen kommes øverst. Bages ved 225 grader i ca. 30 minutter. Server med koldt flødeskum, creme fraiche, god vanilieis – eller som jeg creme sauce!!
Creme saucen var SÅ lækker til!!! Det var meningen at jeg selv ville have lavet sådan en Engelsk custard creme sauce, men så blev jeg enig med mig selv om at jeg bare købte en færdig creme sauce – og den smagte helt fint til.
Note 1:
Jeg piskede smørret med en el-mikser og piskede sukkeret i, så det blev godt blandet. Så rørte jeg mandlerne i og vendte mel og bagepulver i til sidst. “Dejen” havde en meget lækker og blød konsistens og kunne rimelig let fordeles nogenlunde jævnt. Brug nu smør – rigtig smør – det giver den bedste smag. Jeg vil tro, at der kan bruges mange forskellige bær til tærten. Jeg forberedte hele tærten, så den var lige til at komme i ovnen efter aftensmaden…………
Samme dag for et år siden
- Cookies and cream cookies........ - 2011
- Begavet........ - 2011
- Laksefrikadeller med nye kartofler og dampet spinat i fløde............. - 2009
- Røget ørredsalat............ - 2009
- Bjørnen sover - IKKE!!!!....... - 2008
- Kartoffelsalat a la Deborah's.......... - 2007
- Quesadillas med salat............ - 2006

















