Newyorkerbyheart

Franskbrød…………

Inden de kommes i ovnen…….

……..friskbagte, lige fra ovnen……….

Dagens frokost-snack…………

Mit nye “vidunder” middel…….

Efter 2 dage med forfærdelig hovedpine, er jeg nu ved at komme ovenpå igen. Igår var min hovedpine så slem, at jeg faldt om ude på badeværelset, heldigvis kom jeg ikke slemt til skade!! Jeg lå faktisk i sengen det meste af dagen i går, men fik dog lavet aftensmad som bestod af stegt flæsk med persillesovs, nye kartofler og råkostsalat. Jeg tror, at hovedpinen er et udslag af de sidste dages stress. Min krop har altid reageret ret voldsomt, så jeg må formode at det hænger sammen med det…….

På Ebay har jeg for noget tid siden købt noget det hedder “Head on”. Det er ligesom sådan en roll-on som smørres/rulles på panden ved optakt til hovedpine. Det fåes både til spændings- og migræne hovedpine. Det hjalp ikke i går da jeg havde helt forfærdelig hovedpine, men det hjælper mig faktisk ret tit – især om natten. Jeg synes, at det var så træls altid at skulle indtage så mange piller, hvilket jo heller ikke er sundt for kroppen, så jeg søgte noget alternativt og jeg må sige at jeg er positivt overrasket. Det kan godt være, at det er “tro der flytter bjerge”, men “so be it” – bare det hjælper så er jeg lidt ligeglad med om det er tro eller fakta 🙂

Jeg har faktisk været rimelig aktiv i dag og har fået bagt 2 franskbrød. Jeg kan ikke huske, om jeg før har givet Jer den opskrift som jeg bruger, så her kommer den:

Franskbrød 1 stk.:

5-600 g hvedemel

3 dl vand eller mælk

25 g smeltet margarine

1 tsk. salt

1 tsk. sukker

25 g gær

Margarinen smeltes og væsken tilsættes. Gæren udrøres i den varme væske, sammen med salt og sukker. Noget af melet tilsættes og dejen æltes godt, mel tilsættes efter behov indtil konsistensen er passende (den skal klæbe let til hænder og bord). Hæver tildækket i 30 minutter. Slå luften ud af dejen og form 1 brød. Hæver igen 30 minutter. Pensl med vand eller mælk. Rids på tværs. Bages 30-40 minutter ved 220 grader (varmluft 200 grader). Afkøles på rist. Kan fryses.

Note:

Noget af hvedemelet kan erstattes andre meltyper eller evt. noget havregryn. Der kan tilsættes forskellige former for kerner eller revet gulerod. Jeg eksperimenterer af og til og kun fantasien sætter grænsen….

De sidste par uger har jeg været glad for en bestemt “snack” til frokost, nemlig gulerodsstave med bluecheese-dip. Det smager bare så godt – hvis du altså kan lide blue cheese (blåskimmelost) og du bestemmer selv styrken af ostesmagen. Der kan også dyppes med andre grønsager, som f. eks.: agurk, radiser, bladselleri osv. Det egner sig også godt som snack til drinks, forret osv.

Dip’en er ikke meget anderledes end den der også bruges til Buffalo wings (grillede/stegte kyllingevinger)….

Bluecheese dip:

blåskimmelost efter smag

creme fraiche (jeg brugte 9%), ca. 2-3 gange så meget som blåskimmelost

tabasco

hvidløgssalt eller lidt presset frisk hvidløg

friskkværnet peber

lidt salt

Det hele røres sammen og stilles køligt indtil det skal bruges.

I aften skal vi have kartoffelpizza, opskriften har jeg fået af Kagekonen og jeg glæder mig til at smage den. Jeg poster opskrift og billeder senere, så I også kan få glæde af den 🙂

Print Friendly
Tilbage

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!