Svinemørbrad fyldt med hvidløgssmør og valnødder……..
Svinemørbraden med fyldet………..
I aften har vi fået en ret, som har fulgt mig i nogle år efterhånden. Det er en opskrift jeg fik af en arbejdskollega som hed Anne-Grethe, da jeg arbejdede i Middelfart. Den er super let at lave, meget velsmagende og egner sig også godt som gæstemad – hvad mere kan man så forlange?
Vi fik dampede, grønne asparges til – dem er jeg jo så glade for og det er jo nu de skal nydes…….
Mørbrad a la AG:
1 svinemørbrad
smør
hvidløgsfed efter behag
hakket persille
hakkede valnødder
250 g. friske champignon
1 lille bæger creme fraiche 38%
salt, friskkværnet peber
frisk pasta
Afpuds mørbraden og snit den op på langs – men IKKE hele vejen igennem. Bank den lide fladere og krydr med salt og friskkværnet peber. Lav en kryddersmør med presset hvidløg og hakket persille og smør det på den åbne mørbrad (der skal være et godt lag, så spar IKKE på det), drys med hakkede valnøddekerner og snør så mørbraden godt sammen med tykt bomuldssnor. Krydr den med salt og friskkværnet peber. Læg mørbraden i et smurt fad og læg kvarte eller halve champignon uden om. Sæt i ovnen ved 220 grader i ca. 45 minutter. Læg mørbraden på et skærebræt, mens saucen laves. Hæld champignon og stegeskyen i en gryde og hæld et bæger creme fraiche i og smag saucen til. Kog den friske pasta i rigeligt, godt saltet vand til den er al dente og vend den med saucen. Skær mørbraden ud og server retten med en form for grønsag, salat eller/og godt brød.
Der kom endnu et par og kigge på huset her til aften – uanmeldt. Altså, det er jo meget rart at der er interesse for huset, men det ville være rart hvis vi lige vidste det inden så vi kunne nå at jævne det værste ud *S*. Det er altså ikke fordi at der ligner en svinesti her i huset, men alligevel er der lidt mere rod end der ville være hvis vi vidste at der kom nogen. Nu krydser vi bare fingre og håber at de vender tilbage. Vi skal jo også have åbent hus på lørdag og een ting er da positivt: der kan IKKE komme mindre end der gjorde sidste gang (hvor der jo ikke kom nogen) *S*.
Bøger:
Jeg må med skam meddele, at jeg endnu IKKE er færdig med “Jordens søjler” af Ken Follett – men det nærmer sig i det mindste. Jeg skulle gerne være færdig til på søndag, da kærestens søster – og mor til hende der skal døbes – gerne vil låne bogen. Da de bor på Sjælland ville det jo være praktisk at hun kunne få den med, når de nu er herovre alligevel.
I morgen må jeg bedrøve Jer med at jeg ikke blogger!! Vi skal nemlig have Peking pandekager med hoisin-/honningmarineret and, som jeg jo har lavet før – og så skal vi se foldbold

















