Newyorkerbyheart

Chilimarinerede kyllingespyd med kartoffel-/squashsalat, del 2…..

Færdigstegte kyllingestykker……..

Kartoffel-/squash salaten med frisk parmesan på toppen……

Hjemmelavede hvidløgsbrød…….

Aftenens tallerken……..

I aften har vi fået chilimarinerede kyllingespyd (det skulle det have været, men jeg gad ikke sætte dem på spyd) og så en hjemme komponeret kartoffel-squashsalat – som i al beskedenhed blev ret god!! Den kan I godt prøve, den smagte godt og var lidt anderledes end “normale” kartoffelsalater. Jeg lavede også hvidløgsbrød til og det er bare at smørre noget hvidløgssmør på franskbrød/flute eller hvad der nu haves, så ind i ovnen til de bliver lidt sprøde og gyldne. Hvis jeg havde gidet og lave spyddene, så skulle der også have været løg og rød peberfrugt på. Men jeg synes, at nu hvor vi ikke grillede, så gad jeg ikke spyddene 🙂

Chilimarinerede kyllingespyd 4 pers.:

4 kyllingebryst fileter

2 røde peberfrugter

2 løg

12 træspyd

Marinade:

1 spsk. sød chilisauce

saft af 1 lime eller 1 citron

2 fed hvidløg

½ dl olie (jeg brugte rapsolie)

1 spsk. sesamfrø

1 spsk. sesamolie

1 tsk. mild chilipeber

salt, friskkværnet peber

Skær fileterne i 2 cm brede strimler på langs. Skær peberfrugterne i tern. Skær løgene i både og kog dem i 2 minutter. Stik enden af en kyllingestrimmel på spyd, stik peber på, vikl kylling om og stik spyddet igennem, forsæt med løg og mere kyllingekød. Læg spyddene i et halvdybt fad. Bland alle ingredienserne til marinaden og hæld det over spyddene. Læg det trække i 3-6 timer (se note). Drys spyddene med salt og brun dem hurtigt på en stegepande. Læg dem i et ovnfast fad og sæt dem i ovnen ved 175 grader i ca. 6 minutter eller til de er gennemstegte.

Note:

Jeg gjorde som jeg plejer (og det ville jeg også have gjort hvis jeg havde sat dem på spyd). Jeg hældte marinaden i en pose og kom kyllingestykkerne deri og så masserede jeg posen godt, så marinaden blev fordelt. Jeg lod kyllingestrimlerne marinere i ca. 7 timer. Jeg brunede altså bare kyllingestykkerne på panden og så i ovnen med dem i ca. 5-6 minutter. De smagte skønt. De kan gøres mere eller mindre stærke alt efter hvormeget og hvilken chilipulver der vælges….

Kartoffel-/squashsalat a la Newyorkerbyheart:

kartofler i passende stykker (eller nogle små fine nogle)

olivenolie

citronsaft af ½ citron

groft salt, friskkværnet peber

tørret timian

1 squash

2 røde snackpebre

3 fed hvidløg

olivenolie

citronsaft af ½ citron

høvlet, frisk parmesanost

sorte oliven

Kartoflerne skrabes/skrælles og skæres i passende stykker. Vendes med en lille bitte smule olivenolie, saft af ½ citron, groft salt, friskkværnet peber og lidt tørret timian. Sættes i ovnen ved 225 grader i ca. 30 minutter eller til de er gyldne og gerne lidt sprøde.

Skær squash i stykker som du vil – jeg skar dem i lange skiver og så delte jeg dem da de var stegt – steg dem i olivenolie og sørg for at krydre dem godt med groft salt og friskkværnet peber på begge sider. Lad dem blive brune på begge sider, så steg ved rimelig høj varme, men ikke så længe (ca. 1-2 minutter på hver side). Skær den ene snackpeber i små tern og hak hvidløg fint. Steg begge dele sammen i lidt olivenolie, men pas på at hvidløget ikke får for meget farve, det skal helst kun afgive arome. Tag det af panden og hæld i en skål sammen med squash i passende stykker, den anden snackpeber skåret i stykker og oliven. Vend det hele sammen med friskpresset citronsaft og friskkværnet peber. Kom kartoflerne i og vend det hele godt rundt – de må gerne være lidt afkølede, men IKKE kolde. Høvl noget frisk parmesanost over og server.

Så blev hun døbt den lille prinsesse og sikke fine navne: Isabella Henrietta Ingrid Margrethe. Jeg havde da 3 ud af 4 navne rigtige – men Isabella den havde jeg ikke set komme. Men det er et smukt navn og en fin “spin off” af Elizabeth som Mary jo også hedder – finurligt 🙂 Hvor var et en smuk dåb, hvis dåb kan være smukke? kan de det? Sikke en tale præsten holdt, ja jeg synes at det var en tale og ikke en prædiken. Den var så fin og passede så perfekt, det var virkelig flot. Jeg må også indrømme at da drengekoret brød ud i skønsang, da fik jeg gåsehud – men jeg kneb ingen tårer!! Hvor lyder det godt når de synger, det er da helt fantastisk. Jeg synes også at det var nogle skønne sange og salmer de havde valgt, ja alt i alt synes jeg at det var en smuk dåb. Mary var så smuk, den lille prins Christian er da en lille pragteksemplar der tager det hele med stoisk ro og Frederik er bare så sød når han bliver så rørt – det synes jeg altså er et meget mennskeligt træk ved ham. Frederik (ja, undskyld at jeg er så dus med ham *S*) som altid har været så macho-agtigt, så barsk og rå – hvem kunne vide at der gemte sig sådan en blød og meget menneskelig person inde i ham? Det er da skønt at han endlige viser sit sande jeg 🙂

Nå, jeg vil forlade Jer med disse vise ord. I morgen blogger jeg ikke, for da skal vi handle (som vi jo gør 1 gang om ugen), have let mad (læs = pizza) og så kommer der en MEGET interesseret køber til vores hus i morgen aften!!! KRYDS FINGRE FOR OS……PLEASE!!!!

Print Friendly
Tilbage

12 kommentarer


  1. Jul 1, 2007
    8:56 pm

    mig selv

    lækker mad…mmm..

    Det bliver solgt… kan mærke det… sådan er det bare.. lykken smiler altid til en når det ser allerværst ud.. nemlig !!


  2. Jul 1, 2007
    8:59 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mig selv!

    Ja, det håber vi også at det gør. Tak 🙂

    mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 1, 2007
    10:17 pm

    Lise

    Uuuhh spændende med en MEGET interesseret køber til jeres hus. Jeg krydser det der krydses skal, og sender en tanke afsted til jeres lille hus.

    Kh
    Lise


  4. Jul 1, 2007
    10:20 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Lisen!
    ja, vi synes også næsten at det er for spændende 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jul 2, 2007
    12:10 pm

    Mette

    Hej Birthe,

    det bliver spændende med den køber – vi krydser alle fingre og venter i spænding på at høre mere 🙂
    Laver du nogen siden marmelade eller syltetøj? Jeg ville så gerne lave lidt her til vinter og tænkte at du måske lå inde med en opskrift på en mere “interessant” end den almindelige man køber?

    Hilsen Mette


  6. Jul 2, 2007
    12:22 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mette!

    Mange tak, vi er også ret spændte 🙂

    Jeg har desværre ingen erfaring med marmelade og syltetøj. Det er en af de ting jeg gerne vil, men aldrig får taget mig sammen til. Jeg elsker hjemmelavet marmelade (især jordbær), men har aldrig lavet det. Jeg ville også gerne selv lave saft(rabarber, jordbær eller hindbær), men det får jeg heller ikke gjort……måske engang i fremtiden….

    Men hvis der er nogen andre herinde der kender til dig, så håber jeg at I vil hjæpe Mette – og mig……

    mange hilsner
    Birthe


  7. Jul 2, 2007
    1:31 pm

    Kagekonen

    Jeg laver jævnligt selv marmelade og syltetøj, så selvfølgelig vil jeg hjælpe med en opskrift. Jeg lægger den på min blog i den aller nærmeste fremtid. Jeg skal lige komme mig over weekendens strabadser og have fundet opskriften frem fra gemmeren.


  8. Jul 2, 2007
    1:57 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Kagekone!

    Skønt med den hjælpsomhed der er herinde – tak 🙂


  9. Jul 2, 2007
    7:53 pm

    Andrea

    Oj, hvor spændende med en mulig køber. Håber der kommer noget godt ud af det.

    Og halløj for en lækker squash-kartoffelting, den skal prøves.


  10. Jul 2, 2007
    9:25 pm

    Marianne's mening

    Jeg håber virkelig de køber jeres hus. Jeg glæder mig til at høre, hvad det ende med.
    Rigtig god aften


  11. Jul 2, 2007
    9:45 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Også rigtig god aften til dig 🙂


  12. Jul 2, 2007
    9:45 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Husejer!

    Ja, den “salat” blev faktisk ret vellykket hvis jeg selv skal sige det – jeg fik rester til frokost i dag og da smagte det stadig godt (lige lunet i micro ovnen).

    Jeg blogger om den evt. huskøber lige om lidt – vi er stadig spændte!

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!