Nachos med chilibønner og citronmarineret kylling……..
Tortilla chips med chilibønner ovenpå……….
……så lægges kylling på……..
Det færdige resultat………
Og så lige et billed af prinsessen………
I aften har vi fået nachos med chilibønner og citronmarineret kylling, det smagte super godt!! Det skulle faktisk have været limemarineret kylling, men jeg havde kun citron………
Nachos med chilibønner og citronkylling 2 pers:
1 pose tortilla chips
½ glas salsa – eller endnu bedre – færdiglavet
1 dåse bønner i chilisovs
280 g kylling i tynde strimler
200 g revet cheddarost
Marinade:
½ dl olivenolie
½ dl friskpresset limesaft (jeg brugte jo altså så citron)
1 tsk. stødt koriander
2 tsk. spidskommen
2 tsk. stærk chili
1 tsk. paprika
1 tsk. cayennepeber
4 tsk. gurkemeje
Pisk marinaden sammen og skær evt. kylling i tynde strimler hvis ikke det er gjort. Kom begge dele i en pose og fordel marinaden godt. Læg det i køleskab i mindst 1 time og gerne mere (mit lå i ca. 6 timer). Lad bønnerne dryppe godt af. Tænd ovnen på 225 grader. Bland bønner og salsa. Tortilla chips hældes ud i bunden af et ildfast fad. Bønne-/salsablandingen kommes ovenpå. Lad kyllingestykkerne dryppe af og fordel også dem ovenpå. Sæt i ovnen i ca. 15 minutter. Tag ud og kom reven ost ovenpå, sæt i ovnen igen indtil osten er smeltet og er gylden. Server med salsa, creme fraiche dressing med hvidløg og gerne guacamole.
Nogle gange når jeg sidder og læser noget af det jeg har blogget, så tænker jeg: sikke da noget vrøvl, det giver jo ingen mening!! Jeg beklager virkelig at de nogle gange er fyldt med stavefejl og/eller mærkelige ord midt i det hele!!! Det er fordi nogle gange når jeg sidder og skriver, så tænker jeg frem ad og så kan sætningerne blive noget forfærdeligt vrøvl……sorry
Så jagter de igen Bjarne Riis, det minder nærmest om menneske-jagt!!! Jeg kan da godt forstå at den stakkels mand trænger til fred, han må jo være kørt helt ned til sokkeholderne. Altså jeg ved da godt at der er kommet nogle ret belastende beskyldninger mod Bjarne Riis – men det jo præcis hvad de er – beskyldninger!!! Der er jo kun få mennesker der ved om de er rigtige eller om det er ene og alene penge-griskhed og injurier. Ikke engang folk der går og myrder, voldtager eller på anden måde voldeligt forulemper andre mennesker, bliver jagtet og hængt ud på den måde – ikke engang folk der gør forfærdelige ting ved små børn!!!! De får lov til at forblive anonyme, de skal passes på, de er jo også “ofre”……….jeg mener helt ærligt, lad os da lige få lidt perspektiv i denne menneskejagt på Bjarne Riis. Han har altså IKKE slået nogen ihjel eller på andre måder forulempet et andet menneske. Ok han har taget epo og hva’ så???? Største delen af de mennesker der er omkring Tour de Franche – enten knyttet til hold eller som kommentatorer har været dopet – så hvis det skulle gå efter det, så ville der jo ikke være nogen tilbage!!! Han har jo ikke gjort noget der er værre end alle de andre der har taget doping. Jeg synes måske lige at pressen skulle lette noget af den hetz der har været kørt mod ham. Jeg tager sgu’ hatten af for ham – doping eller ej!! Han har stadig trådt i pedalerne og slidt sig afsted kilometer efter kilometer, det kan godt være at han har fået lidt “hjælp”, men det har garanteret stadig gjort ondt!! Der har garanteret stadig været mange sure dag i regnvejr, snevejr, hede. Udmarvende, lange dage. Der har været afsavn og han har skullet været i topform, det er jo ikke sådan at fordi de har taget doping at de så kan leve af rødvin, sprut, cigaretter og røde bøffer hver dag………..så tage et skud epo og vinde Tour de France!!!! Nå da da, så fik jeg da lige luft for det *GG*
Vi har været en tur i Tyskland i dag. Kæresten havde en af de lange arbejdsdage i går: han tog afsted kl. 06.00 torsdag morgen og kom hjem igen 06.00 i morges!!! De havde lige et projekt der skulle være færdigt, så der var ingen vej udenom. Han har jo så selvfølgelig haft fri i dag – helt umenneskelige er de da ikke – og derfor kørte vi til Tyskland sammen med kærestens mor. Ikke fordi vi skulle have det store,men mere for at komme lidt ud. Vi fik handlet lidt forskelligt: lidt lækkerier (læs: slik, chokolade, marcipan osv.), lidt vin, lidt Asti Spumante, cashewnødder (jeg ELSKER cashewnødder!!), øl og sodavand.
Bøger:
Jeg er endelig begyndt at læse bøger igen, efter den længste pause jeg nogensinde har holdt (tror jeg). Jeg har simpelthen ikke kun holde koncentrationen til at læse i en bog, men har kun læst i mine amerikanske magasiner. Men nu har jeg endlige fået startet igen. Jeg måtte opgive “Uskyldig dømt” af John Grisham, den var bare ikke mig. Jeg har ellers altid været en stor John Grisham fan, men den kunne ikke fange mig. Jeg er nu begyndt på “Afsporet” af James Siegel og den tegner rigtig god.
Det er sjovt at når kæresten ikke er hjemme, så er prinsessen altså ret ynkelig – især når der skal soves!!!! Hun plejer jo dels at tage en lur sammen med “far” på sofaen om aftenen og dels sover hun mellem hans ben om natten (jeg fatter ikke at han kan holde det ud!!). Men når han så ikke er hjemme, så fatter hun ikke en bjælde!! Når jeg går i seng, så trasker hun frem og tilbage på hans dyne og piver noget så ynkeligt. Hun er så urolig og går rundt og roder i al ting, som om hun prøver på at finde ham, normalt hopper hun bare op når vi går i seng og så sover hun igennem hele natten (og hvis det regner, også hele dagen!!!).

















