Newyorkerbyheart

Ny og forbedret opskrift indeks……

20 juli , 2007 - af Newyorkerbyheart - Kategori: Min blog - Tags:

Jeg er ved at forbedre indekset med opskrifter, da det er ved at være lidt uoverskueligt!!! Den bliver nu inddelt i kategorier og det skulle dermed gøre det lettere for Jer at finde en bestemt opskrift.

Jeg er ikke helt færdig endnu, da der jo er mange opskrifter der skal flyttes, men jeg arbejder på opgaven 🙂

I kommer til opskrift indekset ved at klikke her. Jeg håber, og tror, at det bliver rigtig godt…..

Sport:
Jeg skal da lige love for at Danmark får vist den internationale cykelverden hvad Jantelov betyder!!!! Hvad er det lige for noget som de har rodet Michael Rasmussen ud i???Jeg mener helt ærligt, de behandler ham jo som om han er en forbryder og som om han er dopet – hvad han jo IKKE er!!!! Der findes INGEN blod-/urinprøver som har været positive – og alligevel strør de mistanke omkring det. Sådan kan man simpelthen ikke behandle et menneske, som yder sit aller bedste – og som skal koncentrere sig for at yde det aller bedste – det giver jo slet ingen mening. Der må sidde nogle MEGET små mennesker/personligheder i det danske cykelforbund siden der er behov for at behandle et andet menneske på den måde. Jeg fatter det simpelthen ikke??
I det hele taget synes jeg jo – som I flittige læsere allerede ved – at al den doping-snak er noget overdrevet. Altså jeg ved godt at der er meget i cykelsporten (-som der også er i andre sportsgrene) og jeg har også forståelse for at de vil have de udryddet, men jeg synes at der hersker så meget dobbeltmoral!!! Altså de hædrer jo Eddy “kannibalen” Merckx, som en af historiens store cykelryttere, en mand som vandt cykelløb hele året rundt – og mange cykelløb!!! At tro at han ikke var dopet er jo somat tro på julemanden eller påskeharen!!! Det kan jo simpelthen ikke lade sig gøre, også taget i betragtning hvor meget hårdere bl. a. Tour de France var dengang!!! Nå, så fik jeg endnu engang lejlighed til at lufte min forargelse ;o)

I det hele taget synes jeg, at det er sørgeligt – og fattigt – at sådan et lille land som Danmark, lader Janteloven herske. Hvorfor er det lige at man ikke må tro at man er noget?? Hvorfor må man ikke fremhæve sig selv hvis man er god til noget?? Hvorfor har man ikke fortjent at nyde den succes som man selv har arbejdet hårdt for??? Men i Danmark kan vi ikke godt have hvis det går andre mennesker for godt, for så er der helt sikkert enten noget de har fusket sig til eller også er de “krukker”. Bl. a. synes jeg at det er fantastisk at dem der arbejder hårdt også tjener mange penge og jeg misunder dem ikke. En mand som Mærsk Mckinney Møller har nok lidt på kistebunden, men jeg tror også at han har lidt store afsavn – og så er han jo ikke kommet sovende til det. Det er jo ikke sådan, at han er gået på arbejde kl. 9 og kommet hjem igen kl. 16, det har nok krævet en arbejdsindsats som mange af os andre ikke ville være villige til at yde – og familiemæssige afsavn vi heller ikke ville være villige til at yde!!
Jeg går ind for at vi skal have lov til at klappe os selv på ryggen hvis vi har gjort noget godt – og også have lov til at læne os tilbage og nyde vores succes’er……..hvis vi ikke selv skulle gøre det, hvem skulle så?? Selvfølgelig kan nogen være “selv-fed” på en ret træls (på godt jydsk) måde, men har de noget at have det i, ja så hatten af for dem…………

Nå, efter denne lille moralske “prædiken” vil jeg gøre mig klar til at gå i seng. Jeg er inde i en lidt dårlig periode hvor der helst ikke er nogen der skal spørge mig hvordan jeg har det, for så bryder jeg totalt i gråd!! Sådan en periode hvor jeg er totalt tyndhudet og hvor alt bare gør mig ked af det og hvor der ikke skal noget som helst til for at vælte hele min verden. Sådanne perioder går jeg igennem engang imellem – og især når jeg er stresset (som jeg jo for tiden pga. det hersens hus der ikke bliver solgt!!). Jeg håber, at jeg snart kommer ind i en bedre periode hvor solen skinner lidt mere i min sjæl og i mine tanker……..

Jeg vender tilbage i morgen med en ret med laks, noget spinat og pasta……

Print Friendly
Tilbage

6 kommentarer


  1. Jul 21, 2007
    2:03 pm

    Mia

    Sikke fin din blog er blevet nu hvor du lige har ændret lidt på farverne og skriften. Det er sjovt så stor en forskel det kan gøre synes jeg. Tænkte næsten, at det var en helt ny side jeg var kommet ind på, da jeg kiggede ind i dag.

    I øvrigt så er jeg helt enig med dig mht. Touren og den måde de jagter Michael Rasmussen på. Det er sgu mistænkeligt, at de lige synes det er sjovt at offentliggøre det midt i Touren, hvor Michael kører i gult når nu de har haft oplysningerne siden slutningen af juni. Tsk tsk.


  2. Jul 21, 2007
    2:14 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Mia!

    Ja, jeg tænkte at den havde brug for et nyt pift – jeg har prøvet mig frem med forskellige farver, så jeg ved ikke om det bliver som den er nu…….men det har nu pyntet synes jeg 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 22, 2007
    11:03 am

    Likila

    Sådanne perioder kan vi alle have – jeg håber bare, at DU snart er ovenpå igen!

    Elsker dine opskrifter – og du har tit reddet aftensmaden i vores lille hjem.

    Håber snart at se dig på jubii igen – du er meget savnet! 😉


  4. Jul 22, 2007
    11:09 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Likila!

    Mange tak for dine søde ord, de varmer mig 🙂

    Jeg er glad for at du har kunnet bruge/kan bruge min side, det er jo det jeg håber på. Jeg synes, at det er så fantastisk, at så mange besøger min lille side hver dag….

    Jeg vender måske tilbage til Jubii en dag – men jeg følger nu stadig med på sidelinjer engang imellem *S – og vender jeg tilbage kan du være helt sikker på, at det er under samme “nick” 🙂

    God søndag og jeg håber, at du stadig kigger forbi 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jul 22, 2007
    12:55 pm

    Kagekonen

    Helt enig, det er simpelthen så “for meget” det de (læs DCU og det der cykelmagasin VELO… something) udsætter Michael Rasmussen for lige pt. Jeg tror som dig, at der er noget jantelov der træder ikraft og det er bare til at brække sig over! undskyld sproget men jeg kan ikke klare det!!!!

    Mht. ikke sportsinteresserede familiemedlemmer så kan de da rende og hønse kan de… hos os ses der også meget sport og jeg kan godt finde på at sige til veninderne at de forstyrrer, hvis de ringer mens jeg ser Tour de France, Tennis fra Wimbeldon eller SAS-liga fodbold det har de svært ved at forstå, men det er altså deres problem. Hvis vi bliver inviteret til fødselsdag (eller selv skal holde noget) så er der altid et tv tændt et eller andet sted i huset, så kan man gå til og fra. I går var vi til fødselsdag hos min nevø og der sad 2/3 af gæsterne ligepludselig i min svigerinde og svogers seng og så TdF…


  6. Jul 22, 2007
    9:05 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Kagekone!

    Sådan er der desværre ikke hos kærestens familie, der vi “freaks” fordi vi interesserer os så meget for TdF – og fjernsynet bliver ikke tændt for der er jo et lille barn som skal have AL opmærksomheden og så går det jo ikke at se TdF. “Man” sidder heller ikke inde og ser TV når det er godt vejr – jeg sagde også til dem, at det kan godt være at “man” ikke gør det………..men det gør vi 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!