Newyorkerbyheart

Pangasius med sprøde løg og senneps-/kaperssauce………

Dagens snack-tallerken……….

De sprødstegte løg……..

Ovnbagte timiankartofler……..

Fisken anrettet…….

Dagens tallerken med den skønne, skønne senneps-/kaperssauce………

I aften har vi fået endnu en utrolig lækker og skøn fiskeret: pangasius med sprødstegte løg, ovnbagte timiankartofler, senneps-/kaperssauce og kogte gulerødder. Det hele smagte helt fantastisk og var bare SÅ lækkert!!!! Det kunne nemt være gæstemad og saucen var helt fabelagtig……….

Pangasius med sprødstegte løg og senneps-/kaperssauce, 4 pers.:

4 pangasius

2 løg i tynde skiver

mel

salt, friskkværnet peber

smør

Senneps-/kaperssauce:

4 dl piskefløde eller madlavningsfløde

3 spsk. dijonsennep

2 spsk. kapers

1 spsk. citronsaft (kan måske godt bære lidt mere, men prøv Jer frem)

olivenolie

salt, friskkværnet peber

Kom lidt fedtstof på panden og steg løgene til de bliver brune og sprøde. Lad dem dryppe af på køkkenrulle og stil dem til side til fisken skal anrettes.

Dup fisken tør med køkkenrulle og halver dem eventuelt. Bland mel med salt og friskkværnet peber. Vend fisken i melblandingen. Smelt smør på panden og steg fisken ca. 3-5 minutter på hver side, til den er brun og lækker. Vend den kun en gang. Dryp evt. med lidt citronsaft.

Saucen:

Dijonsennep svitses let i lidt olivenolie. Piskefløde og citronsaft tilsættes, lad det simre til en cremet konsistens. Hakket kapers tilsættes og der smages til med salt og friskkværnet peber.

Fisken anrettes med sprødstegt løg på toppen. Serveres med sauce og ovnbagte timiankartofler.

Ovnbagte timiankartofler:

passende mængde kartofler

salt, friskkværnet peber

tørret timian

olivenolie

lidt citronsaft

Skrub/skræl kartofler og skær dem i passende stykker. Læg dem i et ildfast fad og dryp lidt olivenolie over. Krydr med salt, friskkværnet peber, tørret timian og citronsaft. Det hele vendes rundt så alle kartoflerne bliver dækket af olivenolie og citronsaft. Sættes i ovnen ved 200 grader (varmluft) i ca. 45 minuttter, til de er gyldenbrune og let sprøde.

I aften vil jeg dele endnu et fact om mig:

Jeg elsker at lægge tøj sammen! og at stryge tøj!!!

Helt ærlig, det gør jeg faktisk 🙂 Jeg synes at det er SÅ skønt og afslappende at stå med en bunke tøj og så lægge det hele pænt sammen. Jeg ved ikke hvorfor, men det er faktisk som en form for terapi. Tage et stykke tøj op, ryste det eller glatte det med hånden, lægge det i de pæneste folder og så i bunker. Førhen, kunne jeg samle sådan en hel masse nyvasket tøj sammen og så ind foran fjernsynet og lægge tøj sammen. Faktisk havde jeg det sådan med en jeg kendte engang, at hun gjorde rent for mig 1 gang om ugen (hvilket hun elskede og jeg hadede/hader) og jeg lagde hendes tøj sammen 1 gang om ugen (faktisk både hendes, hendes kærestes og deres lille drengs). Super god måde at hjælpe hinanden på og vi fik begge lov til at gøre det vi gode kunne lide 🙂

Ved strygning har jeg altid været facineret af at se et stykke krøllet tøj, som så bliver glattet så fint ud – det er da forunderligt!!! Nogle gange har jeg strøget de underligste ting, bare for at stryge (ja, jeg ved det godt, jeg er altså ikke helt normal!!).

Film:

I går aftes så vi “Borat”, som kæresten længe har “plaget” for at ville se. Faktisk var den oprindelig “handel”, at han skulle se “The devil wears Prada” sammen med mig og jeg så skulle se “Borat” med ham – uden at sidde med min bærbare på samme tid!! Han slap for at se “The devil wears Prada”, jeg kunne alligevel ikke nænne det 🙂 Jeg var ikke så meget for at skulle se “Borat”, fordi jeg frygtede at det ville være lidt ligeom Mr. Bean som jeg absolut ikke kan fordrage……….men det var det slet ikke. Selvom jeg ikke er meget for det så må jeg indrømme, at den faktisk var ret sjov og underholdende – og selvom jeg sad med min bærbare, så så jeg mere end jeg vil være ved *GG*. Sådan har vi vores små “kampe” i hverdagen, som vi griner af og driller hinanden med.

I går var jeg ved lægen og havde en utrolig positiv oplevelse!!! Jeg har i den sidste 1½ uge været plaget af en gang eksem eller et eller andet i den stil. I hvert fald har min hud kløet, svedet og brændt og faktisk det meste af kroppen – og gør det stadig. Jeg var oppe ved min egen læge – som jeg faktisk burde have skiftet ud for lang tid siden – og han var som sædvanlig ikke den store hjælp. Når jeg er oppe hos ham er jeg faktisk hurtigere ude af døren, end jeg kan nå og sige 1-2-3!!!! Anyway, jeg kom derop igen i går og kom så ind til læge praktikanten. Han var SÅ flink og gav sig rent faktisk tid til at kigge på mig, undersøge mig og høre på mig. Pludselig spørger han så: “Hvordan har du det ellers?” og det spørgsmål kom fuldstændig bag på mig. Det kom så meget bag på mig at jeg begyndte at græde!!!! Jo, han synes at han ville spørge, fordi han havde siddet og læst lidt om mig og kunne se at jeg har været igennem en stressfuld tid på det seneste (alt der dersens pensions-halløj som I måske husker), for han troede faktisk at det er det min krop reagerer på. Jeg er tilbøjelig til at give ham ret, for min krop har altid reageret på de mest mærkelige måder. Måske jeg alligevel skal tage mig sammen og få skiftet læge, jeg tror aldrig at min læge – som jeg har haft i en menneskealder – har læst noget som helst om mig!!!! Jeg værger mig bare sådan ved det, fordi jeg jo er sådan en konfliktsky person og så at skulle vælge en anden læge og måske blive kaldt ind til en anden, mens han ser mig – det kan jeg bare slet ikke……

Nå, men i morgen vi have en pastaret med bl. a. spidskål og bacon…….det glæder jeg mig ret mget til 🙂

Print Friendly
Tilbage

13 kommentarer


  1. Jul 10, 2007
    9:36 pm

    Janne

    Hej Birthe,

    Her hvor jeg bor (ikke så langt fra dig vistnok) lider vi meget under lægemangel, så vi skal vente i flere uger for at få en tid – med mindre det er akut, så kan vi “nøjes” med at sidde i et overfyldt venteværelse og vente. Og lægerne har frygtelig travlt – har oplevet at lægen stort set ikke kiggede op fra computerskærmen. Ihvertfald opdagede han ikke at jeg var gravid i 7. måned før jeg selv gjorde ham opmærksom på at den medicin han ville ordinere da vist ikke kunne gives til gravide!

    Til gengæld har jeg – som dig – prøvet at komme ind til en sød og venlig lægestuderende som virkelig gav sig tid til at lytte og undersøge. Desværre bliver de aldrig særlig længe!

    Du er da helt vild med Pangasius, hva’? 🙂 Det kan være at jeg skal prøve det en dag. Hvad minder det om? Torsk eller sådan noget?

    Mange hilsner
    Janne


  2. Jul 10, 2007
    9:44 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Janne!

    Bor du tæt på mig? ej hvor hyggeligt – det er gået forbi min opmærksomhed 🙂

    Ja, ok så kan jeg godt se at du også har en ret uopmærksom læge – det er synd at det kun er de unge lægestuderende der har den “ild” og når de så bliver udlærte og udbrændte, så ender de som nogen der ikke bekymrer sig om deres patienter.

    Ja, jeg er VILD med pangasius jeg synes at det en en super fisk. Den er meget mild i smagen, men alligevel delikat og fast i kødet. På en måde kan du godt sige som torsk, men alligevel mere delikat (synes jeg). Jeg ved ikke om de er gastronomisk “korrekte”, men jeg er vilde med dem. Jeg synes at man får meget fisk for pengene, 2 fileter er rigeligt til os to. Du skulle helt sikkert tage og prøve dem, du kan få dem alle steder efterhånden 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  3. Jul 10, 2007
    9:59 pm

    Marianne's mening

    Jeg syntes virkelig du skal skifte læge, hvis du ikke er tilfeds. Du skal tænke på dig selv og ikke lægen. Jeg ved det kan være svært, men jeg håber du vil gøre det og blive bedre behandlet.

    Rigtig god aften 😀


  4. Jul 10, 2007
    10:02 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Marianne!

    Ja, jeg tror også at denne oplevelse vil være med til at jeg får taget mig sammen 🙂

    Også god aften til dig…..

    Mange hilsner
    Birthe


  5. Jul 10, 2007
    10:35 pm

    Kagekonen

    Hej Birthe, hvor er jeg glad for at høre, at du har haft en positiv “læge-oplevelse”. Jeg har det som Marianne; se nu at få skiftet den læge ud!

    Dine fisk ser lækre ud. Jeg er lidt (fib) underdrejet i øjeblikket, så det bliver hverken til ret meget kage eller mad. I dag fik vi den legendariske kartoffelpizza og igår stod den på røget makrel og sommer-rygeoste-salat med agurk, purløg og radisser.


  6. Jul 11, 2007
    8:09 am

    Anonymous

    Kære Birthe

    1000 tak for alle dine fine svar omkring NY.
    Du skal vist med i baglommen.
    Jeg tror, at vi hopper på dine fisk i aften, ser lækkert ud!!!
    kh.
    Birgitte


  7. Jul 11, 2007
    8:11 am

    Anonymous

    Kære Birthe.

    Få så en ny læge!! Vi vil have dig frisk her på bloggen!!
    Knus
    Birgitte


  8. Jul 11, 2007
    10:32 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Kagekone!

    Ja, jeg ved jo hvordan det er , så jeg håber at du snart får lidt kræfter igen 🙂

    Mmm, makrel og rygeost – det lyder nu godt i mine ører!!

    De varmeste hilsner og tanker
    Birthe


  9. Jul 11, 2007
    10:33 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Birgitte!

    Det var så lidt, jeg håber at I får en fantastisk tur!!

    Håber at I kan lide fisken, vi synes at den var SUPER 🙂

    Mange hilsner
    Birthe


  10. Jul 11, 2007
    7:50 pm

    Anonymous

    Åhhe ja, det var konge middag, alle var pleased.Godt vi har dig!!!
    Til dessert amerikanske pandekager med hjemmelavet lavendelsirup. Kender du det. Det smager, som englene synger.
    Kh
    Birgitte


  11. Jul 11, 2007
    9:00 pm

    Newyorkerbyheart

    Hej Birgitte!

    Jeg er glad for at I kunne lide det, det var super godt!!

    Kender ikke lavendelsirup, men måske jeg skulle se mig om efter noget. Bruger du det kun til pandekager eller?

    Mange hilsner
    Birthe


  12. Jul 11, 2007
    11:12 pm

    Kagekonen

    Jeg har lavendel-sirup på “programmet” når jeg er lidt ovenpå igen. Det er fantastisk let at lave og smager pragtfuldt. Jeg har fundet opskriften hos http://www.slagtenhelligko.dk hun har en herlig og fantastisk underholdende blog.


  13. Jul 12, 2007
    10:46 am

    Newyorkerbyheart

    Hej Kagekone!

    Ok, det må jeg have prøvet af. Jeg kender godt bloggen og kigger jævnligt forbi hende 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

Skriv en kommentar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort eller delt. Krævede felter er markeret med *

Protected by Copyscape Plagiarism ScannerCOPYRIGHT TILHØRER NEWYORKERBYHEART
- derfor er det ULOVLIGT at kopiere indhold herfra. Det gælder billeder OG tekst!